Danskerne frygter velfærdsstatens undergang

De seneste års krisesnak har ikke alene ført til økonomisk snusfornuft, men også skabt overdrevne billeder af, at velfærdsgoder helt forsvinder

Alt er ikke idyl under teglstenstagene i velfærdsstaten Danmark. For hver sjette dansker fylder hverdagsbekymringer så meget, at det truer helbredet, viser opgørelse fra Trygfonden.Foto
Alt er ikke idyl under teglstenstagene i velfærdsstaten Danmark. For hver sjette dansker fylder hverdagsbekymringer så meget, at det truer helbredet, viser opgørelse fra Trygfonden.Foto.

Indtil for 25 år siden havde det højeste prioritet for politikere uanset partifarve at få borgerne til at føle sig så trygge og ubekymrede som muligt. Men i de seneste år har den politiske retorik fokuseret så meget på behovet for opstramninger og ubehagelige økonomiske nødvendigheder, at et stort antal danskere nu er utrygge ved, om velfærdsstaten overhovedet kan bestå.

Ifølge Trygfondens seneste opgørelse af danskernes hverdagsbekymringer er hver sjette dansker utryg i et omfang, så det truer helbredet, og bekymringer om fremtidig økonomi og velfærdsgoder dominerer. Hver fjerde frygter arbejdsløshed, hver tredje frygter store uventede udgifter, hver femte frygter, at en rentestigning skal presse boligøkonomien, og næsten hver anden er bange for, at der ikke vil være råd til, at vi kan få hjemmehjælp, når vi bliver gamle.

Tilsvarende har en undersøgelse, analyseinstituttet Epinion har udført for forsikringsvirksomheden Skandia, vist, at under halvdelen af danskerne tror, at folkepensionen eksisterer om 30 år.

Men selvom politikerne har haft gode grunde til at reformere efterløn og andre velfærdsydelser, og selvom finanskrisen fra 2008 og frem ikke var et fatamorgana, er det overdrevet, når mange danskere frygter, at velfærdsstatens undergang er nært forestående, siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden:

”Jeg tror ikke, at folk er helt klar over, hvor velkonsolideret den danske velfærdsstat er. Det ser ud til, at den megen politiske debat om udfordringerne for fremtidens velfærd har gjort mange lovligt bekymrede. Men der er ingen grund til ligefrem at være bange, der bliver råd til hjemmehjælp også i fremtiden,” forsikrer han.

Anders Hede tilføjer, at der ligger et stort paradoks i, at de midaldrende i stort tal frygter for deres pension, mens de unge frygter for, om de kan få job efter endt uddannelse.

Men reelt er det de unge, som har grund til at være bekymrede for deres pensionering ikke så meget om folkepensionen består, men hvor gamle de selv vil være, når de kan forlade arbejdsmarkedet.

De midaldrende har derimod pensionen sikret og har mere grund til at frygte, om de kan få job igen, hvis de skulle miste deres nuværende job.

Jørn Henrik Petersen, professor, dr.phil. et lic. oecon. ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, vurderer, at det ikke kan overraske, at utrygheden stiger, når det økonomiske råderum skrumper, når vilkårene for velfærdsydelser som efterløn, dagpenge og kontanthjælp forringes, og når selv mennesker med en fornuftig indkomst kan risikere et afslag fra banken, når de søger godkendelse til et almindeligt realkreditlån i forbindelse med huskøb. Men han mener, at det især er politikernes retorik, som er årsag til den stærkt stigende følelse af utryghed.

”Politikernes ønske er selvfølgelig ikke at skabe utryghed, men de får sig formuleret på en måde, så det skaber usikkerhed. Retorikken mere end antyder, at det ikke længere er drømmen om det gode samfund, der bestemmer politikken, men kun den økonomiske nødvendighed. Vi er ikke herrer over det, der sker det kommer til os. Og det bliver hele tiden antydet fra regeringens side, at der er flere reformer på vej. Derfor er det forståeligt, hvis den enkelte føler sig utryg og tænker 'vil der overhovedet være noget til mig?',” siger Jørn Henrik Petersen.

Han understreger, at selvom risikoen for at ende på en lav offentlig ydelse eller på anden måde i en presset økonomisk situation naturligvis er til stede, er Danmark fortsat et land præget af rigdom og forholdsvis lyse fremtidsudsigter.

”Alene den kendsgerning, at der er over en million danskere, der oppebærer folkepension, er en rimelig garanti for, at den ordning kommer til at bestå, også længere end 30 år frem i tiden. Også selvom vi lige nu har en tidsånd, der nærer bekymringen for, at det ikke sker,” siger han.