Når hækkens højde tager magten fra os

Carpinus

Hækken får ofte naboproblemer til at eskalere. Foto: Scanpix

Det stigende antal eksempler på selvtægt mellem naboer handler paradoksalt nok ofte om, at danskerne er et ekstremt konfliktsky folkefærd, mener eksperter. De psykiske konsekvenser kan være ganske alvorlige

Når Anne Marie Christensen jævnligt gennem tre år kom ud til en nabokonflikt, var den sjældent svær at få øje på, for den begyndte allerede ved fortovskanten. Her stod begge naboer vendt væk fra hinanden i forskellige grader af forpinte udtryk.

Hun opsøgte selv den dårlige stemning som antropolog og forsker i nabostridigheder og konfliktens væsen, hvor hun som en del af sit feltarbejde kørte rundt med hegnsynet. Det er ofte den instans, der afgør, hvem der har ret, når naboerne ikke selv kan tale sig til rette. Og det var en lærerig periode.

”Så stod de stridende parter klar der på fortovet foran deres hus, ventende og indædte. Der var så utrolig meget vrede og aggression på ydersiden, men mest af alt frustration og afmagt på indersiden. Jeg har talrige gange oplevet store, stærke mænd og stolte ingeniørtyper bryde hulkende sammen, når jeg stillede dem helt basale forskerspørgsmål. Nabokonflikter gør virkelig noget ved folk,” fortæller Anne Marie Christensen.

Ofte er det umiddelbart meget små ting, der skiller naboerne i disse sager. Men frustrationerne har typisk fået lov til at hobe sig op, fordi de fleste enten ikke kan få sig selv til at tage fat om problemet eller gør det på en måde, så problemet kun bliver større.

Og det skyldes i høj grad og lidt paradoksalt at danskerne er et udpræget konfliktsky folkefærd, mener Anne Marie Christensen. Det er derfor, at vi selv med de mindste ting tyer til lovgivningen for at finde løsninger. Eller i praksis: finde argumenter for at få ret. Og det er derfor, vi har så dårlige evner til at håndtere konflikten, når den pludselig eskalerer.

”Mange synes, konflikter er pinlige. Andre har simpelthen ikke de menneskelige og sproglige værktøjer til at løse konflikten gennem samtale. Vi er kulturelle analfabeter, når det kommer til konfliktmægling, og derfor skal der meget lidt til, før naboer kalder hinanden for sindssyge, neurotiske, farlige eller asociale. Og tillægger hinanden alle mulige negative motiver. Når naboen slår græsset klokken 14, er det udelukkende, fordi han ved, at det er tidspunktet for middagsluren. Når så konflikten er trappet op, og der måske allerede er begået selvtægt, tilkaldes hegnsynet. Vi tør ikke løse det selv. Vi kan ikke. Og det mest sigende er næsten, at naboerne ofte beder hegnsynet om også at hjælpe med at blive gode venner igen,” fortæller Anne Marie Christensen.

Forklaringen på, hvorfor det er sådan, stikker dybt i vores kultur. I flere lande omkring os har man en helt anderledes kultur omkring konflikter, siger Tina Monberg, uddannet advokat og konfliktmægler og ejer af Mediationcenter i Hellerup.

Hun peger på, at man i Norge har konfliktråd i alle kommuner. Har man et problem med naboen, kan man gratis få hjælp af rådet, der løser 80-90 procent af konflikterne. I Danmark bliver mange sager aldrig løst. Tina Monberg har set flere eksempler på naboer, der ikke har talt sammen i mere end 15 år.

I Holland hersker også en helt anden tilgang. Her findes cirka 2000 certificerede konfliktmæglere, mens det i Danmark slet ikke er en profession, og færre end 10 af mæglerne kan leve af at være det.

”Hele konfliktmæglingsområdet er stadig meget nyt i Danmark, og vi mangler en infrastruktur for det, så folk ved, hvor de kan få hjælp. Men det går langsomt, for jeg tror helt grundlæggende, at politikerne i Danmark mener, at det ikke er en samfundsopgave at hjælpe naboer til at enes. Når man oplever, hvad konflikterne gør ved folk, og hvor mange ressourcer de tager, er det bare en holdning, der er svær at forstå,” siger Tina Monberg.

Kristian Baatrup er landinspektør og moderator mellem blandt andre stridende naboer. Han oplever også en meget umoden konfliktkultur, hvor folk kan finde på at hælde salpetersyre i hinandens træer eller fylde dem med kobbersøm, så de dør. Eller de sprøjter Roundup hen over hækken i blæsevejr, så naboens græsplæne, planter og urter bliver ødelagt.

Alle normer om rimelig adfærd sættes ud af kraft, og konsekvenserne er til at føle på. Han har set mange eksempler på, at nabokonflikter langsomt nedbryder folk, indtil de til sidst bukker sammen psykisk eller begår selvtægt.

”De fleste mennesker bruger deres hjem som et helle. Det skærmer mod, hvad der ellers sker. Det er her, man lader op. Men det kan man ikke, hvis der er en nabo, der truer freden, selvom det bare er en lille bitte smule og måske slet ikke med vilje. Nogle reagerer meget følelsesladet, men jeg oplever, at folk bliver stadig mere kalkulerede. De sætter sig ind i loven og finder ud af, hvad det vil koste dem i bøde at fælde naboens store bøgetræ, og er de villige til at betale det, så finder de motorsaven eller bestiller simpelthen et beskæringsfirma. Det kan være ret brutalt,” siger han.

Kristian Baatrup peger på en anden årsag til, at nabokonflikten kan eskalere til selvtægt: Dels er det blevet dyrere at føre retssager, dels har byretterne indført en tommelfingerregel om ikke at tage sager, der har en værdi under 50.000 kroner.

”Ofte er de selvtægtssager mellem naboer, jeg oplever, blot en reaktion på, at den anden nabo allerede har gjort noget ulovligt uden at blive straffet for det. Så tænker den krænkede part: Så kan han få igen af samme mønt, og på den måde avler selvtægt selvtægt, fordi systemet ikke er gearet til at stoppe det,” siger Kristian Baatrup.