Sommeren er næsten holdt op med at svigte

Strofen ”Skønt du så ofte har sveget mig” er efterhånden et malplaceret udsagn om den danske sommer, der i år er både varmere og lysere end gennemsnittet men det er ikke sandsynligt, at der bliver sat rekord for antallet af solskinstimer

Milla fra Skibby i Nordsjælland har i denne måned haft mange varme sommerdage til at lege udendørs.
Milla fra Skibby i Nordsjælland har i denne måned haft mange varme sommerdage til at lege udendørs. . Foto: Leif Tuxen.

Sommeren 2014 ser ud til at blive en af dem, man sagtens kunne have tilbragt i Danmark, i hvert fald hvis man ynder sol og varme i sin ferie. Allerede nu kan Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, fortælle, at juli bliver en af de varmere, hvis nogen stadig skulle være i tvivl.

Indtil i går var der på landsplan i juli registreret 8,9 sommerdage, hvilket defineres som dage, hvor temperaturen passerer 25 grader. Der er endda udsigt til flere af den slags dage i resten af måneden, selvom vejrudsigten taler om bulder, brag og byger i weekenden.

Selv med lidt lavere temperaturer efter weekenden er vi stadig langt over nogle af de grønne vintre, som lavtrykkene fra vest ind-imellem bærer ind over os i juni, juli og selv august.

Faktisk er det normale, at juli kun byder på 2,6 sommerdage, fortæller seniorklimatolog John Cappelen fra DMI.

Lys og varme har det med at følges ad, og teoretisk kan juli stadig nå at slå rekorden for antallet af solskinstimer, men med vejrudsigten for de kommende dage er det ikke særlig sandsynligt. Især de første dage af juli og de voldsomme byger forrige uge har begrænset solskinnet lidt mere end varmen.

Indtil i går havde solen skinnet 182,8 timer i gennemsnit i hele landet i juli, og dermed er der et stykke op til det store lysbål i 2006, hvor der blev leveret sol på dansk jord i 321 timer. Det var den lyseste og varmeste juli, siden målingerne begyndte i 1874.

Sidste års juli var heller ikke værst med 297 solskinstimer, og i det hele taget har sommermåneden i 2000'erne haft svært ved at leve op til de gamle strofer om, at ”du så ofte har sveget mig.”

Det munder selvfølgelig ud i det uundgåelige spørgsmål, om vi nu bare oplever konsekvenserne af den (menneskeskabte) globale opvarmning?

”Sommervejret skyldes naturlige udsving, som har at gøre med fordelingen af højtryk og lavtryk, og netop nu ligger der stabile højtryk vest for os, som gør, at vi får den varme og tørre luft op fra syd og øst.

Men der er indiskutabelt en stigning i temperaturerne, både i Danmark, i Grønland og i resten af verden, og det giver en øget sandsynlighed for at slå vejrrekorder. Udsvingene i vejret vil tage udgangspunkt i et højere niveau for gennemsnitstemperaturerne,” forklarer John Cappelen.

Så nej, en ekstremt varm sommer skyldes ikke den globale opvarmning. Sandsynligheden for det ekstreme vejr er bare større.