”Det er jeg lidt nazi omkring.”
Den danske ekspedient i Illum i København ville ikke sådan uden videre efterkomme Ulla Gjedde Palmgrens forespørgsel om at hente en bh i en anden størrelse. Hun ville først sikre sig, at den bh, Ulla Gjedde Palmgren allerede havde prøvet, ikke passede.
”Ekspedienten mente egentlig, at hun som fagperson var optaget af, at jeg fik den rigtige bh, men hun fik sagt det på en måde, som man ville tale til sin skoleveninde. Jeg kan godt se det humoristiske i det, men hun kan ikke være sikker på, at humoren trænger igennem til en tysk eller en svensk kunde,” siger Ulla Gjedde Palmgren, cand. mag., indehaver af Intercultures og forfatter til ”Håndbog i høflighed kulturelle koder i 11 EU-lande”.
Illum-ekspedientens frie sprog er et godt eksempel på danskernes forhold til høflighed, synes hun:
”Danmark er karakteriseret ved en forestilling om, at vi er lige og ens, så når en dansk ekspedient taler til os, som om vi har gået i skole sammen, sker det ud fra en forventning om, at vi forstår hinanden. Generelt mangler danskere født efter 1968 fornemmelse for, at man kan tale i forskellige stil-lejer og for eksempel tale høfligt til den ældre generation.”
For selvom fagfolk udtalte til Kristeligt Dagblad i sidste uge, at blomsterbørnenes børn i stigende grad gør oprør mod manglen på konventioner og tager de mere konventionelle høflighedsformer til sig, så er der et godt stykke vej til at ændre danskernes generelle høflighedskultur.
Ifølge Ulla Gjedde Palmgren er danskerne nødt til at forstå, at den ligefremme danske facon, som udspringer af lighedskulturen, er ”eksotisk” i resten af verden og kan give bøvl i en globaliseret verden:
”I andre lande er man i højere grad opfostret med en viden om, at verden er hierarkisk og uens, og derfor bruger man en række sproglige koder som for eksempel De-form.”
Margrethe Khler, chefkonsulent i Ældre Sagen, synes også, at manglen på høflighed i Danmark kommer til udtryk ved en dårlig takkekultur:
”En del i min egen generation fra krigens tid har simpelthen ikke en takkekultur. Vi er vokset op med ikke at gøre for meget ud af tingene og i hvert fald ikke være konventionelle og blot rette os efter vores forældres høflighedskultur. På den måde er der flere klare generationskløfter i opfattelsen af, hvad god opførsel er.”
Inge Correll, forfatter til to bøger om takt og tone, holder foredrag og konsulterer en lang række internationale virksomheder om høflighed. Hun tror, at det går en lille smule bedre med høfligheden.
”Vi insisterer på at være et uformelt folkefærd, på godt og ondt, men jeg tror, at jo mere vi er begyndt at rejse ud i verden og samhandle med verden, er det blevet klart, at der er penge i høflighed og et højt serviceniveau. Så tiderne er ved at ændre sig, men det går langsomt.”
En af de ting, der spænder ben, siger Ulla Gjedde Palmgren, er, at der er en stor gruppe mennesker i det danske samfund, som ser sig selv som verdens navle, og det er direkte uforeneligt med at vise høflighed:
”Mange børn er blevet opdraget til at tænke 'mig, mig, mig'. Egocentrerede mennesker har svært ved at vise interesse for andre, og høflighed er jo netop at være venlig, opmærksom og hensynsfuld over for andre. ”