En dårlig relation mellem voksne børn og deres forældre kan typisk føres tilbage til barndommen.
Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. En ud af tre voksne har oplevet konflikter med deres forældre, som stadig påvirker forholdet.
Spørger man om årsagen til konflikten, så svarer hver anden, at konflikten skyldes problemer, som kan føres tilbage til barndommen.
At problemerne mellem voksne børn og forældre typisk kan føres langt tilbage, skyldes, at mange børn gennem opvæksten bliver udsat for hændelser, som de ufrivilligt bliver deltagere i.
Det forklarer professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen:
”Børn er i barndommen udsat for mange begivenheder, som kan præge deres forhold til forældrene på sigt. Det kan være skilsmisser og herunder forældrenes konflikter, psykisk sygdom og nedture, ligesom alkohol og misbrug også kan spille en rolle,” siger han.
Ifølge psykolog Renée Toft Simonsen er det ikke overraskende, at en dårlig relation har rødder tilbage til barndommen:
”Familien er ens første flok. Når man er lille og forsvarsløs, er det ens mor og far, som skal passe på en, og deri ligger et helt særligt magtforhold, idet børn er små, og forældrene er de store. Forholdet er dermed ulige fra starten. Når magten er ulige fordelt i en relation, kan det ske, at den, der har magten, kan komme til at krænke, såre eller på anden måde gøre den anden ondt sådan kan det også være mellem forældre og børn,” siger hun.
Den norske psykolog, professor Frode Thuen er en af de behandlere, som møder voksne, der kan fortælle om dårlige relationer til forældrene, som har sat sig spor langt op i voksenlivet:
”Nogle kan umiddelbart sætte ord på og sige, at de havde en eksplicit dårlig relation til forældrene i barndommen og oplevede, at de ikke blev accepteret af enten far eller mor. Andre kan have oplevet, at deres sårbarhed blev overset. Et nøgleord i det gode samspil mellem børn og forældre er, ud fra et psykologisk perspektiv, responsitivt. Er et barn ked af det, forventer barnet, at dets mor eller far skal trøste og vise omsorg. Har forældrene ikke sensitivitet til at give denne respons, opleves det som svigt. Andre er vokset op med en dårlig relation, hvor der ikke er blevet lyttet, og hvor der ikke var nogen interesse for, hvad barnet gav udtryk for og følte,” siger han.
Men kan der være håb om forsoning i de familier, hvor de voksne børn har oplevet sig overset og svigtet i barndommen? Det mener psykolog Renée Toft Simonsen:
”Hvis man som forælder kan erkende og rumme den smerte, man har forvoldt, så kan der åbnes for, at der kan ske en forsoning. Men det kræver, at begge parter er villige til åbne,” siger hun.