Alt for mange danske patienter modtager en blodtransfusion efter en operation eller fødsel.
For selvom lægerne er blevet dygtigere til at behandle uden donorblod, så bruger danske sygehuse stadig forholdsvis mere blod end sygehuse i andre europæiske lande.
”Det er positivt, at det går den rigtige vej i nogle regioner, men Danmark ligger stadig væsentligt højere end andre lande, vi normalt sammenligner os med,” siger Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen til Ritzau.
Det høje danske forbrug er ikke alene dyrt, men indebærer også en risiko for patienterne. Forskning viser, at donorblodet kan påvirke immunsystemet og give blandt andet vand i lungerne, ligesom det kan føre til flere indlæggelsesdage og højere dødelighed.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen sygehusene at være mere tilbageholdende. Eksempelvis skal kvinder, der har mistet blod under en fødsel, have en blodprocent, der er helt nede på 4,3 procent, før de tilbydes en transfusion, ligesom retningslinjerne slår fast, at den nybagte mor i første omgang kun får en enkelt portion.
Region Hovedstaden er den er landets fem regioner, som er længst fremme med kun at give donorblod til patienter, der har behov for det. Ifølge overlæge på Rigshospitalet Astrid Nørgaard er det især inden for hjerteoperationer og ortopædkirurgi, at det er lykkedes at nedbringe forbruget.
”Vi er blevet mere tilbageholdende over for sunde patienter, som for eksempel skal have en planlagt hofteoperation. De kan selv danne nyt blod efter en blødning, og derfor skal de ikke have en transfusion. Også mange bypass-operationer kan udføres uden blodtransfusion, siger Astrid Nørgaard.
”Derimod kan hårdt tilskadekomne, for eksempel trafik- og skudofre, have behov for mere blod, end man før har givet,” siger hun.
Medlemmer af Jehovas Vidner modtager af religiøse årsager ikke blod. Det har gennem årene fået læger både herhjemme og i udlandet til at finde alternativer, siger Tommy Jensen, informationschef i Jehovas Vidner med speciale i hospitalsinformation.
Han glæder sig over den udvikling:
”Efterhånden som det lykkes at udføre flere behandlinger uden blod, er der kommet en større forståelse for Jehovas Vidners holdninger, og det er da kun godt, at de erfaringer, som lægerne har gjort, nu kommer flere mennesker til gode,” siger han.
Eksempelvis får mellem fem og ti medlemmer af Jehovas Vidner hvert år en stor hjerteoperation på Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor man benytter en såkaldt cell saver-maskine, som renser og genanvender patientens blod under operationen.
Og selvom maskinen ikke er udviklet til Jehovas Vidner og også bruges til andre patienter, så mener ledende overlæge på hjerte, lunge- og karkirurgisk afdeling Lars Ilkjær, at bevægelsen kan have medvirket til at skubbe på udviklingen.
Men trods de nye landvindinger er der stadig et stykke vej, før det kan lykkes at udføre den største af alle operationer, en hjertetransplantation.
”Ved en transplantation er der en betydelig risiko for, at der bliver behov for en transfusion, og derfor tilbyder vi den ikke til Jehovas Vidner,” siger Lars Ilkjær.