Superhelte ser stort på straffeloven

Magtens tredeling får et ekstra led, når Superman, Batman og Spider-Man i film og tegneserier tager loven i egen hånd for at stoppe kriminalitet. Vi hylder selvtægtsmanden på skærmen, fordi han taler til vores selvbestaltede retfærdighedssans, siger eksperter

Ifølge Thomas Ærvold Bjerre fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet har USAs dyrkelse af helte, som begår selvtægt at gøre med landets historie og de myter, der har været med til at opbygge amerikanernes forståelse af sig selv.
Ifølge Thomas Ærvold Bjerre fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet har USAs dyrkelse af helte, som begår selvtægt at gøre med landets historie og de myter, der har været med til at opbygge amerikanernes forståelse af sig selv. . Foto: AP/ritzau.

Hvor ville Batman være underlig, hvis han overholdt straffeloven. For der er ikke meget superhelt over en rigmand, der klæder sig ud som en flagermus for at patruljere gaderne og ringe til politiet, når han ser noget mistænkeligt.

Heldigvis for borgerne i hans hjemby den fiktive Gotham City har Bruce Wayne i flagermusdragten ikke tid til at være regelrytter. Er han vidne til kriminalitet, griber han ind med vold, redder den uskyldige og gør skurken ukampdygtig. Det gør også Superman, Spider-Man, Catwoman, Clint Eastwoord og rent faktisk næsten alle vore helte på film. For mens samfundet for det meste fordømmer selvtægt, er vi tilsyneladende alle enige om, at en sand helt tager loven i egen hånd. I hvert fald på filmlærredet.

De fleste af disse film er produceret i USA. Blandt dem westerngenren, der i flere år har interesseret Thomas Ærvold Bjerre fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet underviser i amerikansk kultur. Ifølge ham må man slå op på de første sider i bogen om USA's historie, hvis man vil blive klogere på selvtægtsheltens rolle i kulturen.

”Dyrkelsen af helte, som begår selvtægt, har for USA's vedkommende at gøre med landets historie og de myter, der har været med til at opbygge amerikanernes forståelse af sig selv. Landet blev skabt ved, at pionererne rykkede vestpå og hele tiden var udsat for farer og måtte beskytte sig. Derfor blev retten til at bære våben indskrevet som lov. Westernmyten er viklet ind i myten om den ene stærke mand, som kan beskytte samfundet mod forbrydere og korrupte ledere,” siger han.

Som nævnt er det dog langtfra udelukkende et westernfænomen. Se blot på listen over Clint Eastwood-film, hvoraf flere håndfulde behandler selvtægtstemaet. Blandt andet filmen ”Gran Torino” fra 2008, hvor han som instruktør fortæller historien om en aldrende amerikaner spillet af Eastwood selv, som får sympati for nabofamilien, som han forsøger at beskytte mod bander. Og de utallige superheltefilm, der omsætter for svimlende beløb i verdens biografer.

Hvorfor vi tolererer og faktisk hylder selvtægtsmanden i kulturen, når vi fordømmer ham i det virkelige samfund, har Caspar Vang et bud på. Han er filmanmelder ved Fyens Stiftstidende og redaktør på filmbloggen uncut.dk.

”Det går lige i reptilhjernen. De fleste af os vil sikkert normalt sige, at vi har et retssystem til at tage sig af den slags. Men når en klassisk helt som Batman eller Superman udøver voldelig afstraffelse af en forbryder, så appellerer det til vores egen selvtægtsmoral og selvbestaltede retfærdighedssans. Idéen om et retssystem, der dyrker retfærdigheden, tilfredsstiller ikke den mere dyriske side af os. Den bliver tilfredsstillet i biografen og i læsningen.”

Ifølge Caspar Vang kan superheltene dog ikke bare køre på moralsk frihjul. Langt de fleste superhelte følger nogle moralske principper, der ofte indebærer, at man forsøger at passivisere forbryderen og overgive ham til politiet frem for at dræbe ham. Det ser man for eksempel hos Batman, som ikke bruger skydevåben. Samme kodeks følger Spiderman, som også bekender sig til mantraet ”med stor magt følger stort ansvar”.

”Den klassiske helt er overmenneskelig, og det retfærdiggør lidt mere selvtægt end hos andre helte. Men der er knyttet en mytologi til de forskellige helte, som dyrkes meget af fans, og som skaber nogle klare etiske regler, som skal overholdes. Superman dræber for eksempel ikke bevidst. Det er noget, fans går meget op i, og skulle der komme en version, hvor det sker, vil mange ikke betragte ham som den rigtige Superman,” siger han.

De selvtægtudøvende superhelte er populære i Danmark. Sidste år solgtes 275.000 billetter herhjemme til filmen Iron Man 3 om rigmanden Tony Stark, der bygger en ståldragt, der gør ham i stand til at bekæmpe skurke. Året før var en anden superheltefilm på top-10 over mest sete i de danske biografer nemlig The Dark Knight Rises (Batman, red.) med 567.000 solgte billetter.

I alt fem superheltefilm vil have haft premiere i biograferne, inden året er omme. Sidste år drejede det sig om syv, og tre film med superhelte er allerede i produktion og ventes at få premiere næste år. Ifølge Per Juul Carlsen, vært på DR P1-programmet Filmland, skyldes de mange superheltetitler den teknologiske udvikling og dermed muligheden for at lave bedre effekter. Han mener, at heltedyrkelsen af selvtægtsmænd er forbeholdt vestlig og i særlig grad amerikansk kultur:

”Det er et amerikansk fænomen. Jeg kan ikke komme i tanke om andre lande eller kulturer, der ser det som legitimt at tage loven i egne hænder ved at trække i et heltekostume. Det ligger i den amerikanske mentalitet: Cowboys ordnede paragrafferne i det vilde vesten, og da det vilde vesten ikke var så vildt mere, opfandt man superheltene. Ser man derimod asiatiske film, går det altid galt, når nogen begår selvtægt og hævner sig,” siger han.

Per Juul Carlsen tilføjer, at andre lande har deres selvtægtsmænd, men at de er knap så udpenslede i deres selvtægt. Når Robin Hood fra England tager loven i egen hånd, har han hele samfundet med sig, ligesom den mexicanske Zorro og Frankrigs Røde Pimpernel er vokset ud af en social bevægelse.

Peter Schepelern, filmforsker og lektor på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, er kun delvis enig i, at heltedyrkelsen af selvtægtsmanden i kulturen skulle være forbeholdt vestlig kultur. Han mener, at det er universelt, at mennesker fascineres af handlekraftige karakterer, som vi hele tiden har været af Tarzan, James Bond, Klods-Hans og Odysseus, selvom de måske ikke i juridisk forstand er selvtægtsmænd.

”Det grundlæggende ved fiktion er, at den giver os en følelse og ikke så meget intellektuelt. Vi ved jo godt, folk i den virkelige verden ikke tager sagen i egen hånd og giver skurken tørt på. Men vi kan godt lide det stimulerende ved at se en person, der siger 'klask, bang, ordnet arbejde.' På den måde handler fiktionshistorie ofte om ting, der bliver ordnet,” siger han.