Der er langt mellem tilfælde af selvtægt i det danske samfund. Men i biografen er det nærmest umuligt at undgå action- og superhelte, der tager loven i egen hånd og stopper skurken, før politiet når frem.
Tænk blot på Batman, der griber ind, når skurken slår til, eller på Spider-Man og Superman, der gør det samme. Disse film om selvtægtudøvende superhelte har i de seneste 15 år oversvømmet markedet, og det skyldes vores behov for helte i denne tid, mener Caspar Vang, filmanmelder ved Fyens Stiftstidende og redaktør på filmbloggen uncut.dk.
”De 'selvtægtende' tegneserieheltes gennembrud kom i slutningen af 1930'erne med helte som Superman og Batman. De første filmatiseringer så dagens lys under Anden Verdenskrig, hvor verden havde brug for frygtløse helte. I kølvandet på terrorangrebet den 11. september havde verden igen brug for den tryghed, heltene kan give, og der kom endnu et boom af superheltefilm,” siger han.
Finder man listen over større filmproduktioner af superhelte-historier, vil man se, at over 70 af dem er blevet til siden terrorangrebet i 20o1. Netop angrebene er en del af forklaringen, mener Per Juul Carl-sen, vært på DR P1-programmet Filmland, men de digitale muligheder for at lave flotte actionfilm spiller også ind:
”Vi er inde i et boom af film om 'selvtægtende' superhelte. Det skyldes nok, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at lave nogle helt vanvittige effekter. Derfor ser vi dem overalt i biograferne, men dyrker dem nok også, fordi vi har en fornemmelse af, at verden er af lave. Superhelten appellerer til drengedrømmen om at vågne en morgen og have superkræfter til at ordne det hele. 'Tænk hvis jeg kunne gøre verden til et bedre sted med et fingerknips'”.
Emnet selvtægt behandles også i danske film. Thomas Vinterbergs ”Jagten” fra 2012 fortæller om en børnehavepædagog, som anklages for at have misbrugt et barn seksuelt.
Rygterne griber om sig i den lille provinsby, og det ender med, at enkelte borgere tager sagen i egen hånd og tæver hovedpersonen.
Også i Kristian Levrings ”The Salvation”, der fik premiere i maj, er selvtægt et tema. Filmen handler om den danske emigrant John, der forsøger at få sin familie til USA. Da det endelig lykkes, bliver familien udsat for en tragedie, hvor Johns barn og hustru bliver dræbt. Han hævner sig ved at slå gerningsmanden ihjel.
USA er dog suverænt føren-de i at producere selvtægtsfilm og især om superhelte. Thomas Ærvold Bjerre genkender billedet af de mange superheltefilm på det seneste. Han er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og tror ligeledes, at udviklingen er et resultat af en stigende utryghed.
”Alle de superheltefilm, der har oversvømmet markedet på det seneste, handler i særlig grad om selvtægtsmænd, der arbejder uden for lovens rammer. De har tilsyneladende en stor tiltrækningskraft lige nu. Min tese er, at det hænger sammen med terrorangrebet i 2001 og den usikkerhed, det medførte hos amerikanerne. Der er der noget betryggende ved den selvtægtsmand i form af en superhelt, som vil nationen det bedste. Tit er det bare ikke tilfældet uden for fiktionen,” siger han.
Ifølge lektor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet Peter Schepelern er det dog tvivlsomt, om frygt skulle have skabt selvtægtshelte på lærredet. Han kalder det i stedet en almenmenneskelig ting, at man fascineres af en handlekraftig helt, der ikke nødvendigvis har tid til at vente på ordensmagten.
”Jeg vil gætte på, at vi her har at gøre med noget, der altid har et publikum. Selvtægten hører til grundmyterne, og lige siden Odysseus har vi dyrket den handlekraftige helt, der gør noget ved tingene. Deri ligger altid en selvtægt,” siger han.