Høflig tiltale lever efter 50 år på dødslejet

I 1970'erne begyndte man langsomt at være dus i stedet for Des med fremmede mennesker. Brug af De-formen er sjælden, men at den stadig findes efter at være dødsdømt i mange år er bemærkelsesværdigt, siger sprogekspert

”Der skete noget, dengang man afskaffede De-formen. Den var med til at opretholde et borgerligt høflighedskodeks. Den gav en distance, som gjorde det meget nemmere at kommunikere med fremmede mennesker," siger forfatter og journalist Torben Steno.
”Der skete noget, dengang man afskaffede De-formen. Den var med til at opretholde et borgerligt høflighedskodeks. Den gav en distance, som gjorde det meget nemmere at kommunikere med fremmede mennesker," siger forfatter og journalist Torben Steno. Foto: Mary Evans Picture Library.

Journalist og forfatter Torben Steno skrev for tre år siden bogen ”Længslen efter faste former”, hvor han argumenterer for en bedre høflighedskultur i Danmark. Mens han arbejdede på bogen, besluttede han sig for at lade håret gro, indtil han bare en enkelt gang blev tiltalt ”De” og ikke ”du”. Håret blev skulderlangt, inden en journalist inviterede ham til interview på en café, hvor personalet bruger denne tiltaleform.

Ingen har undersøgt, hvordan det står til med De-formen i Danmark i dag, men meget kunne tyde på, at Torben Stenos eksempel ikke er helt unikt. Siden begyndelsen af 1970'erne er formen langsomt forsvundet ud af sproget både på skolen, på arbejdspladsen og over for autoriteter. I dag er der størst mulighed for at støde på den i forretninger eller på caféer, og det er ærgerligt, mener Torben Steno:

”Der skete noget, dengang man afskaffede De-formen. Den var med til at opretholde et borgerligt høflighedskodeks. Den gav en distance, som gjorde det meget nemmere at kommunikere med fremmede mennesker. Man kunne formalisere samtalen og gå et skridt videre, hvis det var en nær relation, men det rum har vi mistet nu. I dag er der ofte en forventning om en vennefornemmelse i samtaler, og det gør det mere besværligt,” siger han.

I 2012 foretog analyseburauet YouGov en undersøgelse for metroXpress. Befolkningen blev spurgt, om man var klar til at afskaffe De-formen, og det svarede en fjerdedel ja til. Særligt den ældre gruppe (60-74 år) var parat til at være dus med alle. Her svarede 27 procent ja, mens kun 22 procent af de unge mellem 18 og 29 år satte kryds i det felt.

Professor emeritus og tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen ville formentlig svare nej. Han har i hvert fald ikke noget i mod at blive tiltalt ”De”, og det bliver han oftere end tidligere.

”Det finder jeg ikke så unaturligt, så det affinder jeg mig med. Det modsatte er jo, når et ganske ungt menneske har en alt for familiær tone og siger noget a la 'nu skal du høre her, Niels'. Det bliver jeg irriteret over, til gengæld.”

Han vurderer, at det formentlig er alderen på 76 år, der gør, at han pludselig er blevet Des med flere end tidligere. Stadig kun i enkelte tilfælde og for det meste i butikker, men det bemærkelsesværdige i dette tilfælde er, at De-formen stadig eksisterer overhovedet, mener han.

”Den høflige tiltaleform er blevet dødsømt over flere omgange, men den er aldrig forsvundet. Det er vel et forsøg på at vise agtelse over for ældre mennesker ved at holde en vis distance,” siger han.

Marianne Rathje, adjunkt og sprogforsker i blandt andet sprogforandring på Syddansk Universitet, løber heller ikke ind i de høflige tiltaleformer overalt. Men det er hun også godt tilfreds med.

Forleden talte hun med en bekendt, som efter at være blevet 40 år i stigende grad har oplevet, at unge butiksassistenter siger ”De”, ”Deres” og ”Dem” til hende.

”Det får hende til at føle sig gammel, sandsynligvis fordi man sjældent bruger formen i andre tilfælde. De-formen, som ellers skulle signalere respekt, har fået den helt modsatte effekt, og derfor mener jeg også, at det er forfejlet, når butikker og andre beder deres ansatte om at gøre brug af den. Den skaber distance, hvor man med andre fraser som 'hav en god dag' tilstræber nærhed,” siger hun.