Hver sjette af landets 98 kommuner er fortsat ikke på plads med de klimatilpasningsplaner, som regeringen og Kommunernes Landsforening helt tilbage i sommeren 2011 aftalte skulle være klar ved udgangen af 2013.
Planerne er omdrejningspunktet i kommunernes indsats for at håndtere klimaforandringer og ekstremt vejr. De skal kortlægge risikoen for oversvømmelser og udpege tiltag for at imødegå dem og prioritere indsatsen.
Ifølge den seneste opgørelse fra Naturstyrelsen har 81 kommuner været eller er i høring med en klimatilpasningsplan. De sidste 17 er fortsat ved at udarbejde én.
Ifølge funktionsleder Mikkel Hald fra Naturstyrelsen er det centrale, at alle kommuner er i gang.
”Vi snakker om planer, der skal være med til at tilpasse kommunernes infrastruktur over årtier. Så det vigtigste er, at ingen sjofler arbejdet, men at alle efter lidt tøven i starten er i gang med opgaven,” siger han.
En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA) blandt 2000 danskere viser, at mange private boligejere selv har lært lektien efter den tvivlsomme fornøjelse af at stå i vand til kælderhalsen.
Hver femte af de, der bor i hus med kælder, har investeret i foranstaltninger som tilbageløbsventil i kloakken for at undgå konsekvenserne af kraftige regnskyl.
Yderligere syv procent har planer om det, og 17 procent ville gerne, men synes det er for dyrt.Formanden for IDA's Spildevandskomite glæder sig over, at danskerne tager fremtidens klimaforandringer alvorligt. Men han mener, at det i høj grad også er en samfundsopgave at sikre borgerne mod følger af ekstremt vejr.
Og her er det ikke nok at pege på klassiske løsninger som større kloakker, for de vil ikke alene kunne klare vandmasserne i ekstreme situationer, siger Carsten Rosted Petersen.
”Selvom kommunerne er på vej med klimatilpasningsplaner, kan man godt frygte for, hvor lang tid der så reelt går, før planerne bliver til noget, og når den politiske bevågenhed daler. Når vi designer og bygger nyt i vore byområder, skal vi tænke løsninger ind, som håndterer regnmasserne oppe på overfladen, så vandet forsinkes og ledes bort, uden at der opstår væsentlige oversvømmelsesskader,” siger han.
”Klimatilpasning koster rigtig mange penge. Men hvis vi tænker os om, kan vi vælge løsninger, der både kan håndtere vandmasserne og samtidig indgå som rekreative elementer i bymiljøet,” siger han.
Carsten Rosted Petersen peger på, at ud over det praktiske besvær, som oversvømmelser medfører, så følger der også store økonomiske udgifter i slipstrømmen af monsterregnen. I 2011 rundede skadesudbetalingerne fra forsikringsselskaberne seks milliarder kroner som følge af skybrud.
Også funktionsleder Mikkel Hald fra Naturstyrelsen peger på store fordele både ved en tidlig indsats og ved at tænke klimatilpasning ind i byplanlægningen i bredere forstand.
”Når man for eksempel bruger et udendørs sportsanlæg eller en skaterbane som et overjordisk oversvømningsanlæg, så er det jo en ekstremt meget billigere løsning end at bygge store underjordiske vandbassiner og overdimensionerede kloakrør,” siger han.