En ung kvinde toner frem på skærmen. Hun græder og ryster voldsomt. Mellem hulkene kommer det frem, at kvinden netop har mistet en meget nær veninde. Den kun 13 år gamle Sandra Christiansen.
Videoen dukker op på Facebook mindre end et døgn efter Sandras død. Samtidig oprettes mindst fire mindesider, og i løbet af få timer spreder flere tusinde kommentarer sig som en løbeild på det sociale medie: Sandra var deprimereret. Hun tog sit eget liv. Gik bort alt for tidligt. R.I.P Sandra.
Intet af det er sandt. Sandra Christiansen har ikke begået selvmord, og i det korte liv, der blev hendes, kendte hun ikke en eneste af personerne bag mindesiderne. Heller ikke den grædende kvinde på videoen.
De pårørende må se magtesløst til, når såkaldte sorg-snyltere opretter mindesider og spreder personlige informationer om deres kære på nettet.
Politiet kan nemlig intet stille op mod den voksende praksis, der først og fremmest rammer børn og unge, hvis utidige død skaber mest opmærksomhed. Nogle af mindesiderne løber løbsk i rygter og spekulationer, der spreder sig som fakta på nettet. Det skete i Sandra Christiansens tilfælde.
Den 13-årige blonde pige fra Gjerndrup nord for Ribe var alt andet end ulykkelig og selvmordstruet. Hun stortrivedes på sin skole, havde mange og gode venner og et godt og trygt familieliv med far, mor og en to år ældre storebror. Hun tog ikke sit eget liv, men døde uforklarligt og pludseligt af et hjertestop.
Men alt det drukner i dramatiske og spekulative kommentarer på Facebook. I dag mere end et halvt år senere er hendes forældre stadig rasende og ulykkelige over, at det kunne ske.
“Det er så skræmmende, at fremmede mennesker bare kan gøre sådan noget. De lod som om, de kendte hende og stod hende nær. Det gjorde så ondt. Jeg følte, at de slog plat på vores datters død,” siger Sandras mor, Charlotte Rasmussen.
I Rigspolitiets afdeling for it-kriminalitet har man forståelse for de efterladtes frustrationer. Men rent juridisk er der ikke noget at komme efter. Politiet kan kun gribe ind, hvis personerne bag siderne begår noget kriminelt, eksempelvis bedrageri ved at bede om penge eller donationer på et falskt grundlag.
”Nogen skal krænkes i strafferetlig forstand, måske lide et økonomisk tab, før det kan behandles som en forbrydelse,” siger den operative leder af Rigspolitiets afdeling mod it-kriminalitet, Johnny Lundberg. Afdelingen modtager jævnligt henvendelser fra danskere, hvis billeder og informationer er blevet misbrugt af andre.
”Men når man selv har lagt billederne på nettet og delt dem på de sociale medier, så er de frit tilgængelige for alle andre, og de kan i princippet bruge dem næsten, som de vil,” siger Johnny Lundberg.
Det er også den besked, Sandra Christiansens forældre får, da de desperat spørger de betjente, som efterforsker deres datters død, om hjælp til at fjerne de falske mindesider. Et par gode venner sætter sig for at få siderne lukket via Facebook. Men det er heller ikke ligetil. Der vil gå mindst 14 dage, før administrationen kan tage stilling til, om siderne strider mod det sociale medies regler. Imens fortsætter den hektiske trafik på Facebook. Siderne bliver delt tusindvis af gange. Den grædende kvindes video går viralt på få dage. Spekulationer og rygter løber løbsk. Sandra tog nok stoffer, lyder det nu. Og så bliver endnu et fuldstændigt grundløst rygte til: Blev Sandra slået ihjel af én i sin egen familie?
”Det slog os fuldstændigt ud. Vores datter var væk, vi var knuste, og nu kunne vi heller ikke beskytte hende mod at blive hængt ud og løjet om,” siger Charlotte Rasmussen.
Hun har egentlig slet ikke lyst til at stå frem med sin historie. Hun gør det kun, fordi hun ikke kan holde ud, at andre skal udsættes for det samme. Og fordi hun vil have, at det billede af Sandra, der står tilbage, bliver det rigtige.
”Selvom vi efterhånden har fået ryddet op og slettet det værste, så er rygterne jo stadig derude. De blev delt i tusindvis. Det er svært at bære, at nogle har det billede af vores datter,” siger hun.
Én enkelt Facebookside har familien ladet blive på nettet. Den står tilbage som et urørt værelse efter et savnet og højt elsket menneske. Det er Sandras egen. Den unge blonde pige smiler på sit profilbillede. Det er en teenagers kække og lidt trodsige smil. Hun ser stærk, smuk og levende ud. I kommentarsporet hober vennernes beskeder sig op: Hvor er du bare smuk. Wauuuuw! Hi hi, hvor er du sød mussi. Det var sådan, Sandra Christiansens liv var. Let og lykkeligt og fuld af kærlighed. Og det er sådan, hendes familie gerne vil have lov at huske hende.