Reformationen blev ikke kun båret frem af lutter teologiske tanker. Den forholdsvis nye bogtrykkerkunst havde også meget at sige. Det gjaldt også herhjemme, hvor især to udgivelser i kølvandet på Reformationen fik blivende betydning for både dansk kirkeliv og dansk kulturliv.
I 1550 udkom den første danske bibeloversættelse i form af Christian III's Bibel. Og i 1569 fik vi så også den første danske salmebog.
”Begge bøger var lovbefalede anskaffelser for sognekirkerne, så de blev hurtigt udbredt. Salmebogen havde især en folkelig faktor, der meget mere end liturgien i kirken blev til hvermands-kristendom. Og sådan er det stadig. Selv de mest sekulariserede danskere synger jo glade med på julens salmer. Og i fjernsynet bliver hvert nyt år budt velkommen af radioens pigekor med salmen 'Vær velkommen, Herrens år',” siger salmeeksperten Jørgen Kjærgaard, der blandt andet har skrevet tobindsværket ”Salmehåndbog” og selv sad i den seneste salmebogskommission, der sammensatte Den Danske Salmebog fra 2003.
”Den danske salmebog er siden 1569 blevet fornyet i hver generation. Det har givet værdifulde tilskud, ikke bare til skatten af salmer på dansk, men også til det danske sprog i kraft af den poesi, de forskellige salmedigtere har bidraget med.”
Her finder man lovprisninger af Gud, besyngelser af den danske natur og endda åndfulde skældsord som Brorsons herlige udtryk om de ”forhærdede tidsel-gemytter”. Det er derfor ikke for ingenting, at man taler om den danske salmeskat. For der findes mange dygtige salmedigtere gennem tiden; undertiden taler man om de fantastiske fire Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig der har skrevet mange af de salmer, der stadig bliver sunget flittigt i kirkerne og uden for kirken til de forskellige højtider.
Biskop Thomas Kingo (1634-1703) var for eksempel en stor sprogfornyer, og han kom til at lægge navn til en særlig slidstærk udgave af salmebogen fra 1699, der er blevet brugt helt op i vor tid, fortæller Jørgen Kjærgaard:
”Hver salmebog har haft sin særlige baggrund og har været farvet af tidens toner, men der har hele tiden også været et ønske om slidstærke salmer, der samtidig er lødige og lutherske. Og ser man på salmebogen i dag, er den efterhånden en enestående antologi med gendigtninger af Davidssalmer fra Det Gamle Testamente, hymner fra oldkirken og middelalderen, salmer fra reformationstiden og hver kulturepoke fra H.C. Sthen til H.C. Andersen og frem til i dag. Og det er Grundtvigs fortjeneste, at Den Danske Salmebog som noget helt særligt i protestantisk salmetradition endda har sange fra den ortodokse kirke med,” siger han og fortsætter:
”I den mere kristelige kontekst mener jeg også, at salmebogen står meget centralt som poetiske, sangbare ekkoer af evangeliet. De er ikke rene lovsange, som man kender det fra den engelske tradition. Men de danske salmer er faktisk en slags sungne prædikener, hvor det er hele menigheden, der udlægger eller reflekterer over evangeliet.”
Den egenskab har undertiden også skabt debat. For en god salme skal ikke bare være noget fromt, der kan synges. En salme må ikke stå i modstrid med den evangelisk-lutherske folkekirkelige lære. Og det har gennem historien skabt flere stridigheder. Ingemann blev endda beskyldt for at være kættersk af selveste Grundtvig, der mente, at flere af Ingemanns salmer faldt uden for læren om kødets opstandelse. Og senere i 1951 forsøgte Tidehverv også at skubbe Ingemann ud af salmebogen.
”Jeg tror mest, at det handlede om, at de var bange for, at Ingemanns imitatorer var ved at få for meget magt. For i de år var der mange salmedigtere med mindre poetisk talent end Ingemann, der lænede sig op ad hans teologi. Omvendt kom mange af Grundtvigs salmer i sin tid først med i salmebogen, efter de havde været brugt flittigt i særlige grundtvigianske salmebøger. Men sådan har der været stridigheder og uenigheder omkring hver eneste udgave af salmebogen,” forklarer Jørgen Kjærgaard.
Ingemann forblev dog i salmebogen til glæde for mange danskere gennem tiden. Og digteren Dan Turéll skulle efter sigende være besvimet af henrykkelse over den smukke poesi, da han hørte ”Lysets engel går med glans” ved morgensangen i skolen. I den seneste udgave af salmebogen blev der blandt andet også plads til to salmer af H.C. Andersen og en pæn portion nye salmer. Og selvom salmebogen er fyldig, bliver der stadig skrevet salmer på livet løs. Salmedigteren Holger Lissner, der selv har sammensat flere sangbøger, har ligefrem talt om en ny guldalder for salmedigtning. I hvert fald udkommer der mange nye samlinger i øjeblikket, ligesom netværket af salmedigtere ”Syng nyt” i denne måned mødes igen for at opmuntre hinanden til at skrive nye salmer, og snart udsender et tillæg til salmebogen med 20 nye salmer. Og mens blandt andre Holger Lissner og Lars Busk Sørensen har udgivet store salmesamlinger i år, er Lisbeth Smedegaard Andersen for eksempel også på vej med en stor samling af sine egne salmer.
”Jeg synes, at det er utrolig opmuntrende, at den nye salmebog i 2003 ikke har virket opbremsende eller ødelæggende for lysten til at skrive nye salmer,” siger Jørgen Kjærgaard.
”Det ser vi tydeligt ved den stærke produktion, der stadig kommer frem. Om man kan kalde det en guldalder, er svært at sige. Meget af det, der laves i dag, har nok en meget kort levetid, men det er ikke ensbetydende med, at det er dårligt. En salme holder sig kun levende, så længe nogen synger den. Og i det lange løb bestemmer alene tid og brug, hvor slidstærk en salme er.”