”Inden vi kom herop, troede vi, at alle i Europa hadede os”

I sidste uge var elever fra Israel i al hemmelighed på udveksling i Helsingør. Det var ti dage med grin og kulturudveksling langt væk fra Gazastribens raketter, men bekymringerne og frygten fulgte med dem til Danmark

Tre af de israelske udvekslingsstudenter er på udflugt i Helsingør med danske gymnasieelever. Fra venstre er det Rotem Guy, Mia Azzopardi (dansker), Isabella Bigum (dansker) , Ofir Vissel, Shaked Pass og Josefine Gro (dansker).
Tre af de israelske udvekslingsstudenter er på udflugt i Helsingør med danske gymnasieelever. Fra venstre er det Rotem Guy, Mia Azzopardi (dansker), Isabella Bigum (dansker) , Ofir Vissel, Shaked Pass og Josefine Gro (dansker). . Foto: Paw Gissel.

Der afgår tog fra Helsingør Station hvert tyvende minut. De fleste i byen lader sig ikke mærke af den hvinende lyd fra kystbanen, der annoncerer togets snarlige ankomst. Men det gjorde de unge mennesker fra Israel, der i sidste uge besøgte byen. De blev forskrækkede, når skinnerne hvinede, da lyden mindede dem om den alarmsirene, der op til tyve gange om dagen genner dem ned i underjordiske beskyttelsesrum i deres hjemland.

Elever fra Be'er Tuvia High School i det sydlige Israel ti kilometer fra Gazastriben har i sidste uge været på udveksling i Helsingør. De har skiftet alarmer, beskyttelsesrum og isolering ud med samvær, Tivoli og en ”normal” hverdag hos deres danske værtsfamilier. De er en del af et udviklingsprogram med Helsingør Gymnasium. Udvekslingen har fundet sted i tyve år, men dette besøg adskiller sig fra de andre på grund af den tilspidsede situation i Gaza:

”Der er en anden alvor denne gang,” fortæller Ulrik Knudsen, der er en af gymnasielærerne i den danske studiekreds, der arrangerer udvekslingen.

Og det har de danske elever også bemærket. Grundet den seneste tids meldinger om chikane af jøder i Danmark, har de fået besked på ikke at tale for højt om deres udenlandske gæster. Israelerne selv har også været særligt forsigtige:

”De første par dage havde de en slags sikkerhedsvagt med sig, der undersøgte vores klasseværelser for bomber,” fortæller Mia Azzopardi, der går i 3.g på Helsingør Gymnasium og er en del af udvekslingsprogrammet. Hun fortæller, at israelerne veg udenom muslimer med tørklæder på gågaden og følte sig utilpasse ved at spise en pizza tilberedt af arabisk-udseende mænd af frygt for, at den var forgiftet.

”Der var endda en af de andre israelske piger, der var bange for, at der var en bombe i den kontaktlinse, hun fik foræret af en optiker,” siger klassekammeraten Isabella Bigum og fortæller, at israelerne også har tøvet med at fortælle sandheden, når de blev spurgt, hvor de kom fra. Deres israelske udvekslingsven Shaked Pass forklarer:

”Inden vi kom herop, troede vi, at alle i Europa hadede os.”

Mia, Isabella og Shaked sidder på en kaffebar i Helsingør gågade sammen med tre andre fra udvekslingsprojektet. På trods af israelernes mange bekymringer, er stemningen løssluppen. De seks unge kvinder drikker kaffe, fniser og øver sig i hinandens sprog.

”Vi minder mere om hinanden, end jeg havde troet. De er jo unge mennesker ligesom os,” siger Mia Azzopardi.

De israelske elever er mellem 15 og 16 år og dermed et par år yngre end deres danske makkere. Det er konsekvensen af, at mange af de israelere, der er jævnaldrende med de danske 2.- og 3.g'ere, er i militæret. Israel har nemlig obligatorisk værnepligt for både mænd og kvinder, og mange af elevernes ældre søskende deltager derfor aktivt i konflikten.

”Min bror er i hæren, så jeg bekymrer mig meget om ham. Men det er dejligt at være i Danmark og kunne lave noget mere normalt. Det bedste ved at være i Danmark er stilheden,” siger Shaked Pass.