De færreste falder helt ud af systemet

Ni ud af ti ledige får en anden offentlig ydelse, når de mister dagpengene. Det får dog ikke SF til at slække på sine krav til finansloven

SF har netop iværksat en kampagne for at gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge.
SF har netop iværksat en kampagne for at gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge.

Billedet er ikke til at tage fejl af i den ophedede politiske debat om de 40.000 langtidsledige, der hidtil er ”faldet ud” af dagpengesystemet. Tankerne ledes uvilkårligt hen på en stejl klippekant, som de 40.000 skubbes ud over.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og fire andre socialdemokratiske topministre i går mødte pressen forud for partiets sommergruppemøde, forsøgte de at trænge igennem med et budskab om, at det ikke forholder sig sådan.

Regeringen har gjort meget for at afbøde virkningerne af dagpengereformen, der har halveret den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år, fremgik det.

”Det gør indtryk på mig, at 40.000 mennesker ikke længere har ret til dagpenge. Derfor har vi arbejdet målrettet på, at der er forsørgelse til de mennesker. Det er lykkedes os at sikre, at der er et sikkerhedsnet under de mennesker, der falder ud,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

Næsten tre milliarder kroner har regeringen afsat sammen med SF og Enhedslisten for at kunne tilbyde alternativer som uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Budskabet fra blandt andre beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er, at de tiltag er tilstrækkelige, indtil dagpengekommissionen kommer med sine konklusioner ved udgangen af 2015.

Nye tal fra ministeriet viser da også, at langt de fleste langtidsledige, som rammer to års ledighed, får en anden offentlig ydelse til erstatning for arbejdsløshedsdagpengene.

Kun omkring hver syvende er indtil videre endt helt uden job eller offentlig forsørgelse.

Resten får ydelser som kontanthjælp, uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, seniorjob, Statens Uddannelsesstøtte, efterløn eller kommer ligefrem tilbage i et job.

Faktisk viser tallene, at efter 15 måneder var 1000 af de godt 5000, som mistede deres job i januar 2013, tilbage i arbejde.

Det ene af regeringens støttepartier, SF, har netop iværksat en kampagne for at gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge, og partiet vil ligesom Enhedslisten gøre det til et hovedkrav ved de kommende finanslovsforhandlinger.

SF's leder Pia Olsen Dyhr siger, at kampagnen er nødvendig for at ”tydeliggøre” udfordringerne og lægge et synligt pres på regeringen. Hun afviser, at der er tale om proportionsforvrængning, og at ændringer i dagpengesystemet kan vente til efter næste folketingsvalg.

”Der er stadig mange mennesker, der mister retten til forsørgelse, og jeg får breve fra folk i 50'erne, som har meget svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de først har været ude,” siger Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokraterne for-talte i går, at en del af finanslovsudspillet i næste uge bliver et højere skattefradrag for fagforeningskontingenter. Loftet over fradraget er i dag på 3000 kroner, men regeringen vil fordoble det til 6000 kroner, hvilket kan give et medlem af for eksempel Dansk Metal ekstra 900 kroner til rådighed om året.

De borgerlige partier beskylder Socialdemokraterne for at forsøge at købe sig til fred med fagbevægelsen, der ligesom SF og Enhedslisten protesterer voldsomt mod, at regeringen ikke vil lempe dagpengereglerne. Prisen for at øge skattefradraget er omkring en halv milliard kroner, og SF fremhæver, at det er langt mere, end hvad det ville koste at lempe adgangen til at få dagpenge.

Finansordfører Jonas Dahl nævner, at det kun vil koste 200 millioner kroner, hvis man for eksempel halverer optjeningsperioden til dagpenge fra et år til et halvt år.

Netop en kortere genoptjeningsperiode står som et centralt krav fra SF og Enhedslisten i de kommende finanslovsforhandlinger, og ifølge A-kassernes Samvirke er den optjeningsperiode længere end i vore nabolande.

Halveringen af den maksimale dagpengeperiode blev i sin tid vedtaget, blandt andet med henvisning til, at man højst kan få dagpenge i to år i vore nabolande. Men der skal man altså ikke arbejde nær så lang tid, for igen at få adgang til understøttelse.