Rushdie: ”Jeg vil aldrig kysse en Kindle”

Som barn blev Salman Rushdie opdraget til at vise bøger respekt og kysse dem, hvis de røg på gulvet. Den trykte bog er fortsat noget ganske særligt for den verdensberømte forfatter, lød det tirsdag i en udsolgt sal i Diamanten

”Salget af e-bøger har tilsyneladende stabiliseret sig på mellem en fjerdedel og en tredjedel af markedet. Men den gammeldags hardcover bog er jo ikke forsvundet. Den er da også virkelig et stykke sofistikeret software: den kan tabes i badet uden at ødelægges, der kan komme sand i den uden problemer, den kan læse ved både svagt og stærkt lys, og den skal aldrig opdateres. Det kan man ikke sige om en Kindle,” sagde Rushdie og fortalte, hvordan han som barn blev opdraget til at vise husstandens bøger respekt ved at kysse dem, hvis de ved et uheld røg på gulvet.
”Salget af e-bøger har tilsyneladende stabiliseret sig på mellem en fjerdedel og en tredjedel af markedet. Men den gammeldags hardcover bog er jo ikke forsvundet. Den er da også virkelig et stykke sofistikeret software: den kan tabes i badet uden at ødelægges, der kan komme sand i den uden problemer, den kan læse ved både svagt og stærkt lys, og den skal aldrig opdateres. Det kan man ikke sige om en Kindle,” sagde Rushdie og fortalte, hvordan han som barn blev opdraget til at vise husstandens bøger respekt ved at kysse dem, hvis de ved et uheld røg på gulvet. Foto: Mathias Christensen.

600 forventningsfulde læsere var mødt op tirsdag aften i Diamanten i København til forfattermøde. Aftenen var den sidste under Salman Rusdies besøg, der begyndte søndag med overrækkelsen af den store H.C. Andersen-pris i Odense Koncerthus og forelæsning på Syddansk Universitet mandag.

Danmarksbesøget har dog også omfattet både Noma-restaurantbesøg og en tur i radiobilerne i Tivoli i København, fortalte en veloplagt Rushdie, som under det halvanden time lange interview tirsdag fik talt sig så varm, at han til sidst næsten mistede stemmen. Da havde Rushdie og den svenske avisredaktør og aftenens interviewer, Daniel Sandström , også berørt en bred vifte af emner, primært i den litterære afdeling, ligesom vi havde fået oplæsning fra både børnebogen ”Luka og livets ild” og selvbiografien ”Joseph Anton”. Rushdie sparede ikke sig selv og var under hele seancen munter, selvironisk og afvæbnende, samtidig med, at umisforståelige politiske pointer af stor alvor blev leveret uden omsvøb.

Eksempelvis bør der ikke gælde særlige privilegier for bestemte samfundsgrupper, og retten til religionskritik må aldrig anfægtes:

”Vi blander tingene sammen her i Europa, når vi forveksler kritik af trossystemer med angreb på enkeltindivider,” sagde Rushdie blandt andet. Han mindede om, at de fleste drab på muslimer pt. begås af andre muslimer, og han sagde, at man ikke kan bortforklare, at islam spiller en rolle i tidens terrorisme. Man må tage diverse terrorgrupper på ordet, når de siger, at de begår deres uhyrligheder i islams navn.

Men ellers var det primært fiktionens mere fredsommelige reservater, som den 68-årige forfatter forholdt sig til. Han blev blandt andet spurgt om sine egne skrivevaner, både konkret (”Jeg har et bord, en stol, en computer og en kop kaffe – resten sker af sig selv”, som han sagde) og mere principielt. Rushdie deler med forfatteren Joseph Heller (1923-1999) oplevelsen af, at én god sætning rummer kimen til næsten hele en roman i sig, sagde han. Når først den rigtige sætning er der, og den rette tone er slået an, så er det med at komme ud over stepperne og få romanen skrevet færdig. Godt begyndt er halvt fuldendt gælder åbenbart også, når man kommer fra Bombay.

Hvilke tendenser ser Rushdie, som til daglig bor i New York, i tidens litteratur, ville Sandström gerne vide, og Rushdie svarede, at han med forfærdelse betragter fremmarchen af den eskapistiske litteratur. Med den mener han alt indenfor fantasy, vampyrgenren, husmorporno og fanfiktion, hvor det efter Rushdies opfattelse ikke handler om at skabe alternative universer med stor rigdom, men bare slippe for den grå hverdag i selskab med dårligt skrevne bøger. Så hellere dyrke computerspillenes fascinerende univers, fortalte Rushdie, der er meget inspireret af digitaliseringens muligheder for forfatterne:

”Nye medier skaber altid nye kunstformer, men forfatterne har ikke rigtig opdaget digitaliseringens muligheder endnu. Det har til gengæld både billedkunstnerne, filminstruktørerne og musikerne. Vi vil fremover få nye fortælleformer indenfor litteraturen,” spåede Rushdie.

Han ser også med optimisme på bogens fremtid:

”Salget af e-bøger har tilsyneladende stabiliseret sig på mellem en fjerdedel og en tredjedel af markedet. Men den gammeldags hardcover bog er jo ikke forsvundet. Den er da også virkelig et stykke sofistikeret software: den kan tabes i badet uden at ødelægges, der kan komme sand i den uden problemer, den kan læse ved både svagt og stærkt lys, og den skal aldrig opdateres. Det kan man ikke sige om en Kindle,” sagde Rushdie og fortalte, hvordan han som barn blev opdraget til at vise husstandens bøger respekt ved at kysse dem, hvis de ved et uheld røg på gulvet.

”Jeg vil aldrig kysse en Kindle,” sagde Rushdie til salens morskab.

Til sidst spurgte intervieweren, hvad Rushdie har lært af at leve med en dødsdom hængende over hovedet. ”I én sætning?,” grinede forfatteren, inden han lagde ansigtet i alvorligere folder og sagde:

”Jeg har blandt andet lært, hvor vigtigt det er at vælge side. Hvis du på det ene hold har fanatisme, vold og intolerance, og på det andet hold har venskab, kærlighed og frihed, så er det vigtigt at vælge rigtigt. Man bør formulere sine værdier positivt og ikke bare være imod,” sagde han med det sidste af sin stemme inden han sluttede med bevægende at læse fra de sidste sider af selvbiografien ”Joseph Anton” om litteraturens overlevelsesevne i mødet med selv de mest despotiske regimer.

Forfatterne dør, men bøgerne lever videre, var det sidste budskab denne aften.