Flere danskere bosætter sig alternativt

Selvom vi fortsat bor meget ens, vælger stadig flere at finde en markant anderledes bolig i alt fra gamle færger til ombyggede møller

Jernbane i baghaven og motorvej i forhaven. Flere danskere vælger at finde en markant anderledes boform.
Jernbane i baghaven og motorvej i forhaven. Flere danskere vælger at finde en markant anderledes boform. Foto: Christian Ringbæk.

For knap 600.000 kroner kan en bunker blive dit nye hjem. Du kan også købe et gammelt plejehjem, en ombygget passagerfærge eller en gammel mølle. Du kan sågar bo på et slot eller under en rutsjebane.

Og stadig flere danskere vælger faktisk den slags alternative måder at bo på. Det vurderer to boligforskere. For selvom langt de fleste stadig vælger parcelhuset eller lejligheden som ramme for hverdagen, så er der en modstrømning i gang, mener leder af Center for Boligforskning, professor Claus Bech-Danielsen. Det skyldes især, at bolig og identitet er blevet knyttet tættere og tættere sammen i disse år. Hvor det engang var klæder, der skabte folk, er det i dag i høj grad boligen, der er vores æstetiske visitkort. For de fleste kommer det til udtryk ved, at vi gør mere ud af udformningen og indretningen af de traditionelle boliger, men stadig flere tager altså skridtet videre og bryder helt med normerne.

”Lighed var i 1970'erne og 1980'erne idealet for boligudbudet, men de seneste to årtier er mangfoldighed blevet en bærende værdi i samfundet, og i takt med velfærdsstigningen har mange overført den værdi til boligen. Krisen har så sideløbende også tvunget en del til at tænke i nye og billigere baner,” siger Claus Bech-Danielsen og peger på blandt andet opblomstringen af de ikke-ideologiske bofællesskaber som et eksempel på, at flere bosætter sig alternativt af nød.

Behovet for at skærpe sin identitet gennem valget af bolig kommer også til udtryk i en ret ny tendens til flere minimalboliger, påpeger Claus Bech-Danielsen. Den almindelige udvikling er, at boligerne vokser, så vi i dag har 53 kvadratmeter pr. person i gennemsnit at boltre os på, men stadig flere flytter i langt mindre boliger, end de egentlig har råd til. Her kan tingene foldes sammen og har flere funktioner lige som i en campingvogn eller på en lystbåd, og det signal, ejerne ønsker at sende, er klart: De vil bo unikt. Og de vil bruge deres penge anderledes end gennemsnittet.

Der findes ingen tal for omfanget af udviklingen. Ifølge de officielle boligstatistikker er vi bosat lige så traditionelt som altid, men i tallene gemmer sig en bevægelse, mener også fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria. For det passer ind i flere af de tendenser, der ellers er fremherskende i samfundet, blandt andet strømningen væk fra det standardiserede og de forbedrede muligheder for at arbejde væk fra arbejdspladsen og byen. Og det passer med, at vi generelt styres mere af følelser frem for rationalitet, siger hun og henviser til en undersøgelse, hun netop selv har afsluttet. Her interviewede hun 75 unge om, hvordan de kunne tænke sig at bo i fremtiden. Hovedtrenden var netop, at de lod sig styre af årstider, interesser, job eller et ideal om selvrealisering.

”Vi lever langt mere omskifteligt end tidligere, og de unge viser, at den tendens kun vil forstærkes. Mange vil stadig bo i parcelhus, men måske kun nogle få år, så prøver de noget helt andet. Det er blevet en bærende værdi at 'mærke efter' og så handle efter det, og den tankegang passer godt med en øget søgning mod møller og bunkere og den slags,” siger Anne Marie Dahl.