De 1,5 milliarder kroner, der er afsat i regeringens sundhedsudspil til at hjælpe borgere med kroniske sygdomme, vil både give patienter et bedre liv og gavne samfundsøkonomien. Det fastslår interesseorganisationerne for de to store patientgrupper, der særligt tilgodeses, Danmarks Lungeforening og Diabetesforeningen.
En del af pengene skal gå til øget indsats i eget hjem, og det vil øge livskvaliteten, konkluderer Johannes Flensted-Jensen, formand i Danmarks Lungeforening, som repræsenterer folk med astma og KOL, kronisk lungesyge.
”For en KOL-patient eller en astmapatient betyder det simpelthen flere leveår og bedre livskvalitet i de leveår, at de får behandling i deres eget hjem. Det er meget kontant og håndfast,” siger han.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i godt et år været i gang med et projekt, hvor KOL-ramte borgere har fået udleveret en tablet-computer.
Den registrerer patientens lungefunktion og iltoptagelse, og resultaterne bliver sendt direkte til en døgnbemandet vagtcentral. Patienten er kun et klik fra at få hjælp gennem en videoforbindelse, og projektet har allerede givet positive resultater, siger projektleder Charlotte Dorph Lyng.
”Vi har nogle superlykkelige borgere med i det her projekt. Det giver en enorm tryghed, og vi kan se, at de begynder at tage ansvar for deres eget sygdomsforløb. De bliver skarpe på, hvornår de oplever det første tegn på en forværring,” siger hun.
Projektet har forebygget indlæggelser, og antallet af hospitalsdage for KOL-patienter er faldet betragteligt, sammenlignet med sidste år.
Også for patienter med diabetes-2 giver udspillet rigtig god mening, siger Henrik Nedergaard, formand for Diabetesforeningen. Udspillet vil styrke lægehuse, og det vil være en kæmpegevinst for diabetespatienter.
”Hvis man har en læge samtidig med en sygeplejerske, en ergo- og en fysioterapeut, måske en fodterapeut og måske sågar en psykolog i ét og samme hus, så sparer du patienten for utrolig mange kilometer og utrolig meget besvær. Man sparer samtidig samfundet for tabt arbejdsfortjeneste, fordi patienten 'kan gøre sine indkøb' i sundhedsshoppen på ét og samme sted,” siger Henrik Nedergaard.
Han efterlyser også bedre ledelse i sundhedsvæsenet, så én person følger patienten overalt, også selv om vedkommende behandles uden for regionen.
Og så skal man blive væsentlig bedre til at bruge it-teknologi i sundheds-systemet, der stadig lider under, at man aldrig fik indført den elektroniske patientjournal.
Man har i dag ikke ét fælles indrapporteringssystem, der gælder fra lægepraksis til hospital til kommune.