Voldssager rejser debat om straf af børn og unge

Den kriminelle lavalder debatteres igen efter sag om overfald begået af 14-årig pige. Forskning viser, at en sænkelse ikke har nogen effekt. Det handler primært om ideologi, mener forsker

De Konservative vil sænke den kriminelle lavalder til 14 år, mens Dansk Folkeparti vil sænke alderen til 12 år, og regeringen og dens støttepartier vil fastholde den på 15 år.
De Konservative vil sænke den kriminelle lavalder til 14 år, mens Dansk Folkeparti vil sænke alderen til 12 år, og regeringen og dens støttepartier vil fastholde den på 15 år.

Skal unge under 15 år fortsat kunne undgå straf, når de bryder loven? Den debat ruller nu igen, efter at en pigebande med 14-årige medlemmer flere gange har begået vold, senest mod den tidligere politiker Naser Khaders datter.

Mest markant har Troels Gamst, socialpædagog og tidligere afdelingsleder for en åben institution for kriminelle unge, argumenteret for helt at afskaffe den kriminelle lavalder.

”Succeskriteriet er ikke, at de unge kriminelle skal straffes, men at den gruppe, der ikke vil samarbejde med det sociale system, kan blive tvunget til at få behandling. Det handler ikke om straf, men om hjælp,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Han får opbakning fra Venstre-politikeren Martin Geertsen. Liberal Alliance mener også, at kriminelle under 15 år har alt for let spil og vil indføre en særlig ungdomsdomstol for 12 til 17-årige. Ellers er Folketinget delt i spørgsmålet. De Konservative er for at sænke lavalderen til 14 år, Dansk Folkeparti vil have den ned på 12 år, mens regeringen og dens støttepartier vil fastholde den på 15 år.

Forskningen viser ellers, at det ingen åbenbar effekt har at hæve eller sænke den kriminelle lavalder. Det viser en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, som har undersøgt effekten af, at politikerne sænkede lavalderen til 14 år i 2010 og hævede den igen til 15 år i 2012. Desuden er alle former for ungdomskriminalitet faldet støt siden 2006, konkluderer den nyeste rapport fra i år.

Størst er faldet netop blandt de 10-14 årige, hvor der i 2013 var 66 procent færre sigtelser i forhold til 2006. Den tendens går igen i mange andre lande og skyldes antagelig en ændret ungdomskultur med mindre alkohol, mindre eksperimentering med stoffer og færre unge med en gadeorienteret livsstil, for-klarer forskningschef Britta Kyvsgaard.

Med den viden i ryggen giver det ikke mening at sætte lavalderen ned eller helt afskaffe den, mener sociolog og ekspert i bandekriminalitet, professor Michael Hviid Jacobsen.

”Der er tale om en enkeltsag, som bør tænde nogle alvorlige advarselslamper i det nuværende sociale og pædagogiske system. Men det er netop en enkeltsag, og der er hverken erfarings- eller forskningsbelæg for at ændre lavalderen - heller ikke fra andre lande. Desuden ser der ikke ud til at være nogen præventiv effekt ved at gøre det. Og så anses det som værende i strid med FN's Børnekonvention,” siger han.

Når vi alligevel diskuterer den kriminelle lavalder med jævne mellemrum, er det fordi, debatten ikke handler særlig meget om tal, mener professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet, Jesper Ryberg. Det handler om ideologi og hvilket formål, man mener, straf bør have. Enten er man tilhænger af den tankegang, at vi først og fremmest straffer kriminelle, fordi der skal komme noget positivt ud af det, for eksempel at forhindre, at folk bryder loven igen. Eller også mener man, at man skal straffe folk, fordi de har fortjent det.

”Men uanset om man er tilhænger af den ene eller den anden tilgang, giver det bedst mening at straffe unge mennesker mindre end voksne, da omkostningerne ved at straffe et ungt menneske er særligt store, da de vil få afbrudt deres liv på et tidspunkt, der er kritisk for deres udvikling. Og fordi de i mindre grad end voksne er ansvarlige for deres gerninger, da de i mange tilfælde ikke forstår konsekvenserne. Så uanset hvilket perpektiv, man er tilhænger af, vil man som teoretiker mene, at det er forrykt at afskaffe den kriminelle lavalder,” siger Jesper Ryberg.