Regeringen sætter kurs mod rød finanslov

I jagten på velfærd lader regeringen det offentlige underskud stige til det maksimale i sit finanslovsudspil

Journalister og andre interesserede mødte i går formiddags op i Finansministeriet for at få et eksemplar af regeringens forslag til finanslov for 2015, som blev fremlagt på et pressemøde. -
Journalister og andre interesserede mødte i går formiddags op i Finansministeriet for at få et eksemplar af regeringens forslag til finanslov for 2015, som blev fremlagt på et pressemøde. - . Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Der er lagt op til en rød finanslov.

Det må være den klare konklusion, efter at finansminister Bjarne Corydon (S) i går fremlagde regeringens bud på statens husholdningsbudget for 2015.

Ud over at Corydon selv italesatte ønsket om at lande en aftale med SF og Enhedslisten, så indeholder aftalen også konkret madding, der skal få de to støttepartier til at slå til. Altså når forslaget nu som ventet ikke kom til at indeholde ændringer i dagpengereformen.

Uligheden i sundhedsvæsnet skal mindskes.

Fradraget for fagforeningskontingent skal fordobles.

Der skal bruges milliarder på uddannelsesområdet.

Og så er der halvanden milliard ubrugte kroner, som der kan disponeres over, når forhandlingerne går i gang, og SF og Enhedslisten skal sætte eget aftryk på aftalen.

”Med forslaget til finansloven prioriterer vi vores fælles velfærd,” siger Bjarne Cory-don.

Det lyder godt i ørerne på SF og Enhedslisten, der tidligere har set regeringen lave talrige skatteaftaler, vækstpakker og faktisk også finanslov med blå blok. De to partier er vel det, man kan kalde positivt afventende, selvom de stadig plæderer for ændringer i dagpengereglerne.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er det kun naturligt, at regeringen og de to partier går efter en rød finanslov forud for et kommende folketingsvalg.

”Hvis det ikke lykkes at nå frem til en finanslovaftale mellem de partier, der stod bag regeringen i 2011, så vil det røde flertal være i store vanskeligheder hos vælgerne ved et kommende valg,” siger han.

Hvor langt man vil gå for at nå hinanden, vil tiden vise. Men ifølge blå blok er grænsen allerede overskredet.

Af regeringens forslag til finansloven fremgår det, at regeringen er klar til at finansiere dele af finansloven ved at lade underskuddet på de offentlige finanser stige, så det rammer EU's maksimale 3,0 procent af bruttonationalproduktet i 2015.

Det sker få måneder, efter at Danmark slap fri af en fire år gammel henstilling fra EU om at få styr på det offentlige underskud.

Direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad mener, at regeringens finanslovforslag kører alt for tæt på kanten af, hvad der kendetegner en sund økonomi.

Og ifølge Liberal Alliance og Venstre spiller regeringen hasard med økonomien, fordi underskuddet risikerer at stige over det tilladte, hvis væksten udebliver.

”Man laver et massivt underskud i en situation, hvor der er tvivl om væksten. Det er uforsigtigt. Hvis væksten svigter, så risikerer man at skulle stoppe op. Så får man en stop-go politik, som ikke er sund for økonomien,” siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Kritikken preller dog af på Bjarne Corydon. Han slår fast, at det er den ”rigtige kur” til at “stimulere økonomien mest muligt” .

”Når man går helt til grænsen, som vi gør, så er det for at gå så langt som muligt i retning af at gøre så meget som muligt for at holde hånden under opsvinget, altså for at skaffe så mange arbejdspladser som muligt til danskerne,” siger Bjarne Corydon.

Finansloven ventes at falde endeligt på plads i midten af november.

finanslovB