Politikerne skal have mere modspil fra landets forfattere. For når vor tids politikere taler om ”nødvendighedens politik” som om, at der ikke var nogen alternativer, så er der brug for forfattere til at sætte ting under debat og starte de politiske debatter.
Det mener Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, der i går brugte sin tale til forlagets efterårsreception til at blæse til værdikamp mod tidens ideologiløse politikere, der ligner hinanden og tilsyneladende kun kæmper for at ”erobre magten og beholde magten i stedet for at bestemme og udstikke idéer og idealer,” som han sagde:
”Hvis det hele er lige meget; hvis det er et spøgelse ved navn Den Nødvendige Politik, hvis substans er skabt af embedsværket uden andet end højst symbolsk påvirkning fra Folketinget (“) hvorfor så gøre sig den ulejlighed at gå hen og stemme?”, spurgte Johannes Riis retorisk og tilføjede:
”Her er noget at tage fat på for alle jer, der kan skrive.”
Litteraturforskeren Per Øhrgaard er enig med Johannes Riis, men peger på, at problemet ikke kun er dansk:
”Angela Merkel siger for eksempel også, at der ikke er noget alternativ til hendes politik. Men hvis man starter med at sige, at der ikke er noget alternativ, så har man sådan set afskaffet den politiske debat. Det ligger der en underlig totalitær tendens i, og det fremmer også populismen,” siger Per Øhrgaard.
Johannes Riis efterlyste samtidig flere bøger, der kunne lægge danskeres erfaringer på bordet i den politiske debat. Og her rammer forlagsdirektøren et behov for flere bøger, der handler om almindelige danskeres liv, mener litteraturprofessor Nils Gunder Hansen.
”Der findes mange bøger om privatsfæren, men de romaner, der handler om arbejdslivet, beskriver typisk de job, som forfattere har prøvet at have som kassedamer eller pædagogmedhjælpere, inden de blev forfattere. Men der mangler romaner om mange af de jobs, som de fleste har, ” siger han.
Romanforfatteren Kim Leine er enig:
”Måske skulle man give flere amatører chancen for at blive forfattere. Jeg er for eksempel selv gammel sygeplejerske. Og der er nok brug for flere forfattere, der har haft et andet arbejde. De skulle måske hjælpes mere til at få udgivet noget. I 1930'erne var der for eksempel meget arbejderlitteratur. Det meste af det var dårligt, men der var også flere gode i mellem, som satte vigtige debatter i gang,” siger Kim Leine.
Forfatterskolens rektor, Pablo Llambias, har ikke tænkt over, at der i dag skulle mangle romaner om samfundsforhold:
”Jeg tror, at det, Johannes efterlyser, er, at der kommer nogle andre gange stemmer på banen. Og han har nok ret i, at litteraturen tidligere blev mere brugt til at åbne nogle debatter,” siger Pablo Llambias.
Det er der i hvert fald brug for, hvis man spørger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen:
”Forfattere bliver i sagens natur læst, og de er gode til at skabe opmærksom og identifikation omkring de emner, de skriver om. Jeg tror for eksempel, at mange borgere interesserer sig for samfundets svage, men det kan være nemmere at forholde sig til en roman end et debatindlæg eller en konference om socialt udsatte,” siger Jann Sjursen.
Uddrag af Johannes Riis' tale:
Læs hele talen på Kristeligt Dagblads hjemmeside k.dk