Blæsten har pustet liv i de danske fjorde

Vejrskiftet i august bragte et kølige, mere blæsende og regnfuldt vejr, som har bremset iltsvindet i de danske fjorde

Jegind Kirkeby på Jegindø i Limfjorden.
Jegind Kirkeby på Jegindø i Limfjorden. Foto: Morten Rasmussen.

Det hede sommervejr førte i år til voldsomt iltsvind i de danske farvande, flere uger før det normalt opstår.

Målinger viste sidst i juli, at der var kraftigt iltsvind i store dele af Limfjorden, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord, det sydlige Lillebælt nord for Als og ned mod Langeland samt flere steder i Det Sydfynske Øhav.

Men heldigvis kom der et vejrskifte i august til et køligere, mere blæsende og regnfuldt vejr, som har bremset udviklingen i iltsvindet og forbedret forholdene i de fleste områder.

Det betyder, at iltsvindet i august fik en markant mindre udbredelse end i juli og også mindre end i august-opgørelsen fra de fleste tidligere år. Det viser årets første iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten omfatter perioden fra den 1. juli til den 20. august.

Seniorforsker Jens Würgler Hansen, der står for iltsvindsrapporten, peger især på den kraftigere vind i august som afgørende for, at iltsvindet ikke har udviklet sig.

”Iltsvindet nåede i mange områder at blive så slemt, at der blev iltfrit og frigivet svovlbrinte, som slog fisk og bunddyr ihjel og påvirkede bundplanter negativt. Disse forhold gør også, at det samlede økosystem i disse områder nu er mindre robust over for fornyet iltsvind,” siger Würgler Hansen i en pressemeddelelse.

Allerede i slutningen af maj blev der målt iltsvind i Limfjorden og i det sydlige Lillebælt samt i de tilstødende fjorde. Iltsvind indtræder, når bakteriers nedbrydning af alger og andet plantemateriale på havbunden opbruger ilten i vandet. Fisk og andre dyr søger væk ved iltsvind, mens fastsiddende bunddyr som muslinger kan overleve et stykke tid ved at lukke skallerne og ”holde vejret”.

Tilførslen af næringsstoffer til de danske farvande er faldet gennem årene på grund af vandmiljøplanerne. Men i Limfjorden er fiskebestandene stærkt reduceret, og erhvervsfiskeriet med bundgarn alligevel næsten væk. Det indikerer, at mange årtiers forurening har skabt langvarige ændringer i fjordbunden.