Fristadens frisindede omdømme falmer

Er de alternative christianitter blevet snæversynede egoister, der kun tænker på egne interesser, lyder spørgsmålet, efter at Christiania nu på sjette år afviser en cykelsti, der vil lette livet for mange københavnere. Christianitterne siger, at de ikke er blevet hørt

"Passagen her er alt for snæver til, at flere tusinde københavnere kan cykle forbi hver dag,” siger filminstruktøren og christianitten Nils Vest, der står med sin grønne lad-cykel på det område, der fremover skal være cykelsti. -
"Passagen her er alt for snæver til, at flere tusinde københavnere kan cykle forbi hver dag,” siger filminstruktøren og christianitten Nils Vest, der står med sin grønne lad-cykel på det område, der fremover skal være cykelsti. - . Foto: Leif Tuxen.

”Det her område indbyder absolut ikke til, at flere tusinde cyklister skal køre igennem hver dag.”

Den 71-årige filminstruktør og christianit Nils Vest sidder på en bænk midt på træbroen over voldgraven, der forbinder de to dele af fristaden Christiania og fortæller sin version af historien om danmarks nok mest omdiskuterede cykelsti. Det er en fredelig sensommerdag, og flere skoleklasser på udflugt passerer forbi.

Københavns Kommune har besluttet, at en eksisterende smal gangsti og træbroen over voldgraven skal udgøre en 450 meter lang cykelsti på Christiania. Den skal indgå i et stisystem, så københavnere kan cykle fra Amager Strand over to kommende cykelbroer til det indre København på 10 minutter. Københavns Kommune vurderer, at 2000 cyklister dagligt vil passere området. Christianitterne frygter, at der vil komme langt flere.

Projektet blev vedtaget i 2008 trods lokale protester. Siden er situationen blevet skærpet. Entreprenørarbejdet er gået i stå på grund af trusler, hærværk og overfald mod mandskabet på byggepladsen. En entreprenør-maskine er blevet brændt af, og virksomheden, der har fået opgaven, har modtaget trusselsbreve, som advarer mod at deltage i færdiggørelsen af den nye cykelsti. Fristaden nægter ethvert kendskab til hærværket og siger, at det er folk udefra, der står bag, fordi flere af Christianias egne maskiner også er blevet brændt af. I denne uge besluttede politikerne i Københavns Borgerrepræsentation så, at cykelstien skal være færdig inden årets udgang.

I pressen er modstanden mod cykelstien blevet udlagt som et resultat af snæver-synet egoisme. Ifølge kritikerne er paradokset tydeligt. Det var netop det omgivende samfunds tolerance, der sikrede Christianias oprettelse, efter at en gruppe hippier i 1971 ulovligt brød gennem plankeværket til Bådsmandsstrædes Kaserne og rykkede ind i de forladte bygninger.

Sagen om cykelstien føjer sig også til debatten om fristadens kriminelle hashmarked, der i foråret førte til anholdelse af 35 formodede pushere på Christiania. Politiet anslår, at kriminelle omsætter en milliard kroner på hashmarkedet i Pusher Street, og politikilder siger til dagbladet Information, at en del af hashpengene går til vedligeholdelse af fristaden.

Nils Vest har boet på Christiania siden 1974. Hans to børn er vokset op i fristaden, og han har sammen med sin kone, skuespilleren Britta Lillesøe, investeret en million kroner og tusindvis af arbejdstimer i at indrette et mere end 160 år gammelt tidligere militært oplagringsmagasin til en 200 kvadratmeter bolig med balkon og rosenhave. Efter at Christiania i 2012 blev overtaget af Fonden Fristaden Christiania betaler parret 12.000 kroner om måneden i husleje. Nils Vests store grønne træhus kaldet Laden har gennem årene fungeret som en slags ambassade for fristaden, og kunstnerparret har modtaget mange politikere.

”Christiania er et fantastisk sted at bo. Det er især kulturlivet og kunsten i daglig-dagen, jeg elsker,” siger Nils Vest, der dog også har betænkeligheder ved hashmarkedet i Pusher Street, som efter hans opfattelse er blevet for stort. Omvendt mener han, at pressen fokuserer alt for ensidigt på bagsiden af Christiania.

I disse måneder kæmper Christianias ambassadør for at overbevise om, at modstanden mod cykelstien ikke er et udtryk for snæver lokal-egoisme.

Nils Vests hovedargument mod cykelstien er, at projektet vil ramme de svageste trafikanter, nemlig fodgængerne, når hurtige cyklister drøner forbi.

Han trækker sin grønne ladcykel igennem den kommende cykelsti. Det er en smal passage med en bredde på to en halv meter. Lige ud til stien ligger et rødt beboelseshus med opslåede vinduer på den ene side. På den anden side en del af det fredede voldanlæg.

”Cykelstien skal løbe på den eneste forbindelseslinje mellem det centrale Christiania og den forreste vold. Det er et snævert stisystem, der dagligt passeres af tusind mennesker, børn, der skal i skole, besøgende børne-haver, turistgrupper i massevis. Så der er tit trafikpropper. Med en bredde på to en halv til tre meter er det ganske enkelt umuligt at skille fodgængere og hurtige cyklister,” siger Nils Vest.

Han afviser, at modstanden mod cykelstien er et udtryk for, at Christiania lukker af for omverdenen.

”Vi modtager hvert år en halv million turister. Men vi vil også gerne bevare området omkring volden som et fristed og et antistress-område, hvor man kan kigge ud over vandet i fred og ro. Det kan man ikke, hvis der kommer et par tusinde cyklister om dagen. Vi har faktisk peget på flere andre gode placeringer for en cykelsti. Men vores argumenter har ikke fået plads i pressen. Man har sagt så mange gange, at vi kun tænker på vores egne interesser, at det er blevet en sandhed i offentligheden,” forklarer Nils Vest, der understreger, at han og christianitterne tager afstand fra det voldelige hærværk.

Den konservative Jakob Næsager, der som medlem af Borgerrepræsentationen har kæmpet for at få cykelstien etableret, afviser Fristadens argumenter.

”Der bliver ikke tale om en cykelmotorvej. Christianitterne ønsker, at de skal behandles på lige fod med alle andre. Men i forhold til cykel-stien ønsker de, at der skal tages særhensyn. Det er en ekstremt egoistisk måde at opføre sig på. Hvis det havde været en grundejerforening i Vanløse eller en boligforening på Østerbro, så havde vi ikke taget tilsvarende hensyn. De stiller krav om en primadonnabehandling,” siger Jakob Næsager.

Hvis ikke Københavns Kommune kan gennemføre cykelstien, så mener han, at ansvaret for Christiania må gå tilbage til Forsvarsministeriet. Jakob Næsager understreger dog samtidig, at han ikke har nogen intentioner om at lukke Christiania.

”Det er ikke det, sagen drejer sig om. Men christianitter skal som alle andre borgere indrette sig efter kommunens beslutninger.”

Lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet påpeger til gengæld, at Christiania kan have gode argumenter for at begrænse antallet af cyklister.

”Det fascinerende element ved Christiania er, at det er helt anderledes sted. Man kan ikke sende mange mennesker igennem, uden at det går ud over det særlige ved området. Der kommer i forvejen næsten for mange mennesker.”

Johannes Andersen forklarer, at Christiania er forbundet med en dobbelthed, som det danske samfund i mange år har accepteret:

”På den ene side er der stort set ingen danskere, der er interesseret i at have en gade med salg af hash. På den anden side er Christiania et vidunderligt sted, fordi det er så fantastisk anderledes. Den alternative livsform, som Christiania stod for i starten, er ikke længere så indlysende, for i dag lever mange andre også alternativt. Men der er stadig en umiddelbarhed på Christiania, som mange finder tiltrækkende.”

Han vurderer samtidig, at det kriminelle hashmarked betyder, at fristaden bliver mere og mere presset.

”Hvis den farlige side med stoffer og hash kommer til at fylde for meget i forhold til den måde, resten af Christiania fungerer på, så vil opbakningen til fristaden blive udfordret kraftigt,” siger Johannes Andersen.

Søren Flinch Midtgaard, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har undersøgt Christiania ud fra moralske principper. Han forudser, at konflikten om cykelstien kan mindske den folkelige sympati for fristaden.

”Afvisningen af cykelstien vil af mange blive opfattet sådan, at Christiania lukker sig mere af fra samfundet end tidligere. Hvis Christiania skal bevare opbakning, er det vigtigt, at de har en form for åbenhed og tilpasning til det omgivende samfund, mod at christianitterne så til gengæld får lov at opføre sig anderledes på nogle punkter.”

Tilbage i den lille rosenhave foran det store grønne træhus er Nils Vest overbevist om, at den aktuelle debat om en cykelsti er en mindre krusning på overfladen i fristadens omtumlede historie.

”Vi får også masser af opbakning. Christiania har eksisteret 42 år, og i al den tid er vi blevet kritiseret,” siger han.

cykelsti