Efter fire år i det danske retssystem blev en 51-årig rwander, der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, denne sommer udvist til retsforforfølgelse i sit hjemland.
Sagen mod rwanderen er et af de få eksempler på retssager mod mistænkte udenlandske krigsforbrydere i Danmark. For selvom det er muligt at retsforfølge mulige udenlandske krigsforbrydere her i landet, så kan det være særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden at skaffe beviser.
Der forklarer flere eksperter efter, at Søndagsavisen har afsløret, at 21 personer på tålt ophold i Sandholmlejren formentlig har begået grove overgreb i deres hjemland. Omkring halvdelen kommer ifølge avisen fra Afghanistan, mens de øvrige kommer fra lande som Syrien, Libyen og Bosnien.
De kan ikke udvises, da de risikerer forfølgelse eller dødsstraf i deres hjemland. De lever på såkaldt tålt ophold i Sandholmlejren, hvor de modtager kost og lommepenge og skal melde sig en gang om dagen.
Ifølge avisens oplysninger har en af afghanerne været gruppefører for mellem 20 og 25 andre militante. I en 15-årig periode har han deltaget i en massakre på 8000 civile og angrebet en landsby, hvor hans gruppe dræbte kvinder og børn.
”Hvis nogen siger, at de har begået alvorlige forbrydelser, og vi får kendskab til de oplysninger, så kigger vi på det. Jeg har ikke overblik over antallet af retssager, men de er ganske få. Sagerne er vanskelige at føre, for det kræver, at vi skaffer beviser i hjemlandet, hvor myndighederne måske ikke er lige så effektive som i Danmark,” siger kommunikationschef i anklagemyndigheden Mikkel Thastum.
Advokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist, der var forsvarsadvokat for den udviste rwander, forklarer, at det er et princip i dansk ret, at enten retsforfølger vi, ellers udleverer vi.
”Vi lever i et retssamfund, og måske er de pågældende i Sandholm slet ikke krigsforbrydere. Det er ikke nok, de indrømmer deres skyld. Det skal bevises, og de skal dømmes. At overholde reglerne i et retssamfund er i det hele taget besværligt,” siger Bjørn Elmquist.
Flere politikere har efter afsløringerne krævet, at de mistænkte afghanere i stedet for at blive sendt til Afghanistan udvises til nabolandene.
Men idéen om at udvise mistænkte afghanske krigsforbrydere til for eksempel Pakistan kolliderer med den basale folkeret, forklarer seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
”Danmark kan ikke tvangsmæssigt udsende de mulige krigsforbrydere til et naboland, for det er kun det land, den pågældende er statsborger i, der har pligt til at tage imod vedkommende. Hvis vi for eksempel ønsker at sende afghanske statsborgere til Pakistan, så afhænger udsendelsen af, at Pakistan vil tage imod dem. Det er et dilemma, at vi har formodede krigsforbrydere gående rundt. For 15 år siden havde vi samme debat, og der blev nedsat en særlig anklagemyndighed for internationale forbrydelser. Men problemet er, at sagerne er svære at føre,” siger Peter Vedel Kessing.
Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at dilemmaet med de 21 mulige krigsforbrydere kan løses ved, at Danmark træder ud af FN's Flygtningekonvention. Også Venstre har i sommerens løb talt om, at tiden er ved at løbe fra Flygtningekonventionen.
Ifølge Peter Vedel Kessing er det bestemt en mulighed, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Men det er en omfattende og årelang proces, fordi beskyttelse mod at blive sendt tilbage til forfølgelse og tortur ikke kun følger af FN's Flygtningekonvention, men også af konventioner fra Europarådet blandt andet den Europæiske Menneskerettighedskonvention og desuden indgår i EU-lovgivningen.
”I så fald vil Danmark være det første land i EU, der tager et sådant skridt. Tendensen er, at flere lande vægter tiltrædelse af konventionerne og individets ret til at undgå forfølgelse, ” siger Peter Vedel Kessing.