Millioner af børns skolegang er ødelagt af uro i verden

Syrian children attend the first day of school in a rebel-held area of the northern city of Aleppo, on ...

Syriske børn på skoleårets første dag i et område kontrolleret af oprøre nord for byen Aleppo. Scanpix

FN's børneorganisation Unicef har akut behov for penge for at sikre børns skolegang

Aldrig har verden været plaget af så mange store konflikter, katastrofer og krige på én gang som i øjeblikket. Det betyder, at knap 30 millioner børn i konflikt- eller katastroferamte områder ikke går i skole. Det svarer til næsten halvdelen af alle de børn, der på verdensplan ikke går i skole.

Det oplyser FN's børneorganisationen Unicef, der har akut behov for penge til at sikre nødundervisning for børnene.

Skoler er blevet udsat for angreb, plyndringer, afbrænding og er skudt sønder og sammen i borgerkrige.

- For børn i katastrofer er skolegang en livline. Det at kunne fortsætte med at lære giver en følelse af normalitet, som kan hjælpe barnet med at overvinde traumatiske oplevelser. Det er en investering, ikke kun i de enkelte børn, men i deres landes fremtidige styrke, siger Josephine Bourne, der er leder af Unicefs globale uddannelsesprogrammer.

- Uden den viden og de færdigheder, som uddannelse giver, hvordan skal disse børn og unge kunne genopbygge deres liv og samfund? spørger hun.

Hos Unicef Danmark giver informationschef Karin Aaen eksemplet med det borgerkrigshærgede Syrien.

- Vi arbejder i Syrien med en lang række lokale samarbejdspartnere. Det er ekstremt følsomt, og man går ikke og skilter med, hvem man er. Men en hel generation af børn risikerer at miste deres skolegang, og de traumatiseres af borgerkrigen.

- I vores arbejde gør vi rigtig meget ud af, hvordan konflikter løses i undervisningen af børnene, siger Karin Aaen til Ritzau.

Børnene er de uskyldige ofre i verdens konflikter og krige - lige fra Ukraine til Mellemøsten og en lang række afrikanske lande. De mange krige og konflikter samt millioner af mennesker på flugt kræver også mange penge i akut nødhjælp til basale fornødenheder som mad og rent vand.

Det mærker Unicef hos donorlandenes regeringer.

- Vi kan godt mærke, at nogle donorlande prioriterer deres penge til akut nødhjælp. Det er også meget vigtigt at prioritere, siger Karin Aaen.

Donorlandenes regeringer yder 60 procent af de økonomiske midler, mens de resterende 40 procent kommer fra private og fonde.