Det Arabiske Initiativ ønskes kulegravet

Problemerne med styringen af den danske stats milliardindsats - Det Arabiske Initiativ - blev allerede i 2010 påpeget af Rigs-revisionen, der rejste tvivl om strategi og planlægning. Vi bør iværksætte en ny samlet evaluering, lyder det nu fra flere politiske partier

Billede fra partnerskabsseminar i Marokko, som blev støttet af Det Arabiske Initiativ. Nu kritiseres projektets strategi.
Billede fra partnerskabsseminar i Marokko, som blev støttet af Det Arabiske Initiativ. Nu kritiseres projektets strategi. . Foto: detarabiskeinitiativ.dk.

I to på hinanden følgende evalueringer af Det Arabiske Initiativ - der skulle understøtte demokrati og fremme dialog i den arabiske verden - er der rejst tvivl om projektets strategi, planlægning og evaluering. Det skete dels i en hidtil ikke offentliggjort evaluering af initiativet fra juli i år, beskrevet i Kristeligt Dagblad i lørdags. De samme problemer blev allerede nævnt i 2010 i en beretning fra Rigsrevisionen.

”Ministeriets mål- og resultatstyring af initiativet kan forbedres, bl.a. for bedre at kunne dokumentere resultater af ministeriets indsatser og muliggøre en vurdering på sigt af effekterne,” lød det i 2010 i Rigsrevisionens beretning om Det Arabiske Initiativ, som siden oprettelsen i 2003 har modtaget 1,6 milliarder kroner.

Det undrer Liberal Alliances ordfører på området Mette Bock, at problemer rejst i 2010 ikke er løst i 2014. Hun påpeger, at den interne evaluering burde være forelagt Folketinget.

”Det kan godt være, at der ikke er tradition for at sende sådanne dokumenter til Folketinget, men vi har at gøre med en indsats til mange millioner årligt, hvor der er konstateret alvorlige problemer med udførelsen. Det er en viden, vi bør have, så vi kan handle på det. Vi skal nu finde ud af, om evalueringerne er tilstrækkelige at konkludere ud fra, eller om det er nødvendigt med en samlet evaluering. Vi skal i hvert fald forholde os til, hvad vi vil gøre fremadrettet med midlerne,” siger hun og får opbakning fra Venstre:

”Jeg mener, at det oprindeligt var en god idé med Det Arabiske Initiativ, men jeg må ærligt sige, at jeg efterhånden er kommet i tvivl om, hvor stor en effekt initiativet egentlig har. På sidste møde i udenrigsudvalget foreslog Dansk Folkeparti, at der blev iværksat en samlet evaluering af initiativet. Det støtter Venstre op om og opfordrer ministeren til at tage initiativ til dette,” påpeger udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Dansk Folkeparti mener ikke, at man kan fortsætte initiativet, hvis der ikke bliver rettet op på problemerne.

”Det tyder på, at der har været problemer i flere år med indsatsen. Vi vil anbefale, at Rigsrevisionen igen ser på sagen. Er der ikke rettet op på tingene, bør pengekassen lukkes i,” siger Dansk Folkepartis ordfører for udviklingsbistand Hans Kristian Skibby.

Ifølge Martin Paldam, professor emeritus i økonomi på Aarhus Universitet og ekspert i udviklingsbistand, er det nødvendigt at kunne måle effekten af udviklingsprojekter.

”Det er ikke normalt, at noget kører så længe uden målt effekt. Godt nok er det vanskeligere at måle effekten af et initiativ som dette, blandt andet fordi det er spredt på mange lande, og fordi der er mange, der er involveret i det, men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at gøre det. Det er jo skatteborgernes penge, og man er nødt til at vide, hvad man vil med pengene, og hvilken effekt indsatsen har,” siger han.

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at der er ting, der skal følges op på, men fastholder samtidig projektets relevans og gode resultater.

”Jeg forventer, at indsatsen løbende bliver styrket på baggrund af den viden, vi har fra de forskellige typer af evalueringer. Vi tager dem yderst seriøst og ser dem som et værdifuldt værktøj i den fortsatte udvikling af programmet. Jeg vil gerne fastholde, at alle rapporterne konstaterer, at initiativet gør en positiv forskel. Det betyder jo ikke, at vi ikke kan gøre det endnu bedre. Det vil naturligvis være vores tilgang, og det er det, jeg arbejder for. Det er klart, at det er svært, når man arbejder i så ustabile lande, som vi gør,” siger udviklingsministeren og peger på tiltag, man allerede har gjort.

”Vi har blandt andet i december 2013 indgået en aftale med Roskilde Universitet om at få kvalificeret et centralt begreb som dialog. Dernæst har man indgået en aftale med eksterne konsulenter om at opkvalificere redskaberne til at sikre en systematisk overvågning af projekterne under initiativet. Det arbejde er netop afsluttet,” siger han og fremhæver, at der er opnået mange konkrete resultater gennem initiativet blandet andet har man understøttet en historisk national dialogproces i Yemen og sikret specialbehandling af torturramte flygtninge.