Trossamfund uden for døren i nyt udvalg

ARKIVFOTO. Socialminister Manu Sareen (R) giver sin departementschef en advarsel og to andre ledede ...

Social- og intergrationsminister Manu Sareen (R) står bag udspillet om et såkaldt trossamfundsudvalg. Foto: Torkil Adsersen / Scanpix

Udvalg skal nu udarbejde lov for trossamfundene uden for folkekirken. Men trossamfundene selv er ikke inviteret med. Det udløser forundring

Folkekirken fik ét for to år siden. Og nu skal baptisterne, katolikkerne, muslimerne og jøderne også have ét - et udvalg, der kan ordne deres forhold som trossamfund ved lov.

I weekenden offentliggjorde social- og integrationsminister Manu Sareen (R) sit oplæg til et såkaldt trossamfundsudvalg, der skal lovregulere forholdene for andre trossamfund end folkekirken og blandt andet skabe større klarhed om deres økonomi og praksis.

Læs Manu Sareens oplæg her  

”Vi stiller i dag alle mulige krav om åbenhed til langt de fleste institutioner. Og tiden er løbet fra, at vi ikke også stiller krav til trossamfundene,” siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Det følger af Grundlovens paragraf 69, at de ”fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov”. I 2012 nedsatte Manu Sareen, der dengang var kirkeminister, et udvalg til at ordne folkekirkens forhold ved lov og dermed opfylde Grundlovens paragraf 66, kendt som løfteparagraffen. Med i udvalget var flere kirkefolk, heriblandt to biskopper.

I oplægget til det nye trossamfundsudvalg er det modsat gjort klart, at udvalget skal bestå af ”eksterne aktører, der ikke repræsenterer nogen bestemt trosretning eller bestemte trossamfund”. I stedet skal sagkyndige i statsret, religionsvidenskab og teologi samt repræsentanter for ministerierne udforme den ny lovgivning.

Det undrer Charlotte Dyremose, der er kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti og medlem af udvalget til en ny styring for folkekirken.

”Det er meget mærkeligt. Man kan selvfølgelig ikke have samtlige trossamfund repræsenteret, men der er nødt til at være nogen, som har en viden om, hvad konsekvenserne bliver i hverdagen. Og de er nødt til at være med til alle møder, det er ikke nok bare at indkalde høringssvar eller bede dem komme og holde et foredrag. Så bliver de kørt over,” siger hun.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, ser gerne strammere styring på andre trossamfund end folkekirken, især med tanke på moskéer, der finansieres fra udlandet og radikaliserer unge. Også han bider dog mærke i, at trossamfundene er holdt ude af udvalget.

”Det ser lidt underligt ud, men ministeren må jo have haft nogle klare overvejelser bag. Det vigtigste for mig er, at der sidder nogle jurister, som kan lave en god rammelovgivning,” siger han.

Erling Tiedemann, tidligere redaktør for Katolsk Orientering, sad sidste år med i en gruppe under Danske Kirkers Råd, der har arbejdet for at kortlægge kirkernes holdning til paragraf 69 - blandt andet med henblik på at blive en del af en lovgivningsproces.

”Det er udmærket, at et lovforberedende arbejde sættes i gang. Men at nedsætte et udvalg og på forhånd fuldstændigt udelukke repræsentanter for dem, det handler om, strider imod god dansk og demokratisk skik for lovforberedende arbejde,” siger han.

Også formand for Baptistkirken i Danmark, Bent Hylleberg, er skuffet.

”Man kunne inddrage Danske Kirkers Råd, og muslimerne herhjemme har også paraplyorganisationer, ligesom man kunne inddrage repræsentanter fra Det Jødiske Samfund. Vi kan ikke være tilfredse med at blive holdt udenfor i et nyt lovgivningsarbejde, der skal udfylde den løfteparagraf i Grundloven, der handler om netop os som trossamfund,” siger han.

Ditlev Tamm, professor i retshistorie og kirkeret ved Københavns Universitet, roser ministeren for at placere historiske og religionsvidenskabelige eksperter i udvalget.

”Det lyder meget fornuftigt at holde trossamfundene lidt ude her, for ellers ville man aldrig kunne blive enige om noget. Meningen er at ordne forholdet til staten. Problemet med begge disse udvalg er nærmere, at behovet for lovgivning ikke er ret stort, fordi de fleste trossamfund fungerer ganske godt i dagens Danmark. Juridisk set er det rimeligt nok, og hvis man er kirkeminister og vil regulere, så kan man gøre det. Men behovet er ikke ligefrem presserende,” siger han.

Trossamfundsudvalget forventes at være færdigt inden udgangen af 2016. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren, der er på udlandsrejse.