Ny generation af ældre føler sig udødelige

Stadig flere ældre kaster sig ud i eventyr, de egentlig ikke er fysisk klar til, melder rejseforsikringsselskab. De presses af tidens fortælling om den aktive alderdom, mener eksperter

"Der er skabt et aktivitetsregime blandt ældre, hvor det bliver stadig mere illegitimt ikke at kunne dele." Modelfoto.
"Der er skabt et aktivitetsregime blandt ældre, hvor det bliver stadig mere illegitimt ikke at kunne dele." Modelfoto. Foto: Ivonne Wierink .

Stadig flere danskere over 70 år overvurderer, hvad de kan klare, når de rejser ud i verden på eventyr. Alene de seneste tre år har landets største rejseforsikringsselskab, Europæiske Rejseforsikring, oplevet en stigning på 158 procent i sager, hvor det er nødt til at skrive særlige klausuler ind i forsikringen, fordi den ældre insisterer på at tage af sted på en strabadserende tur trods eksempelvis en hjertelidelse eller forhøjet blodtryk. I samme periode har 55 procent flere helt fået afvist deres ønske om en forsikring.

”Tidligere var det de helt unge, der følte sig udødelige, men de senere år er vi begyndt at se en ny type ældre, der har noget af den samme mentalitet. De sætter ikke selv begrænsningerne eller er dårlige til det. Og så står de lige pludselig et sted i Egypten langt fra lægebehandling med en blodprop i hjertet,” siger leder af den medicinske enhed i Europæiske Rejseforsikring, May-Brit Wiinblad.

Hun understreger, at der er store forskelle på, hvad man kan som 70-årig og derover. Derfor er forsikringsselskabet også for nylig holdt op med at kræve helbredserklæringer fra ældre over 70 år, men statistikken taler alligevel sit tydelige sprog: Der er flere end dobbelt så mange tilfælde af skader hos dem over 70 år som hos dem under.

Tendensen til overmodige ældre går igen flere steder i samfundet, mener lektor i antropologi og forsker hos Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Bjarke Oxlund. Ikke mindst ved at stadig flere ældre går meget op i sundhedstal. Men fokuseret på tal har gjort mange dårligere til at mærke efter, hvad de egentlig er i stand til, siger han.

”Der er skabt et aktivitetsregime blandt ældre, hvor det bliver stadig mere illegitimt ikke at kunne det hele. Konsekvensen er blandt andet en delvis fornægtelse af den svækkelse, som rent kropsligt indfinder sig med alderen. Samtidig er der opstået en mere udbredt følelse af utilstrækkelighed, som får nogle ældre til at kaste sig ud i aktiviteter, de ikke magter i forsøget på at efterleve tidens ekstreme fokus på sundhed og selvhjulpenhed,” siger han.

Også hos Ældre Sagen genkender man tendensen. Ifølge chefkonsulent Margrethe Kähler er identiteten hos ældre i dag i høj grad hængt op på at kunne udrette noget, både fagligt og fysisk. Det har skabt et ”alderdommens tyranni”, hvor det er blevet sværere at finde balancen mellem det ideal om den gode alderdom, der tegnes op, og så den kropslige virkelighed, man lever i.

”Generelt har ældre i dag en sund og realistisk tilgang til dét at blive ældre, men der er en voksende gruppe, som har svært ved at acceptere alderdommen. De er forpinte over ikke at kunne, hvad de kunne engang. Samtidig er der en voksende gruppe, der har det helt fint med bare at slappe af og fordybe sig, men som føler sig presset af tidens fokus på fysisk aktivitet,” siger hun.

Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet og har fulgt udviklingen på ældreområdet længe og påpeger, at vi i Danmark de seneste 40 år har dyrket den samme lidt endimensionerede definition af, hvad den gode alderdom er - nemlig den, der lægger vægt på, at man er aktiv, både fysisk og socialt. Og det kan være problematisk.

”Vi mister lidt af blikket for den individuelle alderdom, og det kan betyde, at den enkelte ældres ønsker overses, hvis ikke de passer sammen med aktivitetsregimet. Men det er svært at lave om på, for vi lever jo i en tid, hvor det at have travlt og udrette noget, er godt,” siger hun.