Ofte når jeg holder foredrag, spørger en tilhører, om vi ikke kan undvære de politiske partier.
Spørgsmålet udløses af en ikke uforståelig utilfredshed med de politiske partiers topstyring og professionalisering, som gør, at almindelige mennesker føler, at det er næsten umuligt at få indflydelse ved at blive menigt partimedlem.
Men de politiske partier kan ikke undværes som et led mellem vælgerne og en repræsentativ demokratisk stat. Det ville være helt uoverskueligt for vælgerne, hvis de ved et valg alene skulle vælge mellem en lang række individuelle kandidater, som hver især har en lang række holdninger til mange og ofte komplicerede problemer. Vælgernes tid og måske også interesse for at sætte sig ind i alt omkring disse politikeres holdninger er stærkt begrænset. Menneskenes mentale kapacitet er heller ikke uendelig. Partierne grovsorterer kandidaterne og bundter dem i nogle hovedgrupper, så vælgerne lettere kan få overblik til at vælge.
Det ville også være uoverkommeligt for de valgte politikere, hvis de alle skulle sætte sig lige godt ind i alle spørgsmål. Hver enkelt politikers tid og mentale kapacitet over for en kompleks verden i udvikling er begrænset. Politikerne har i et parti en arbejdsdeling. Man kan som ordfører fordybe sig i enkelte områder, mens partifæller koncentrerer sig om andre.
Vi kan slet ikke undgå, at politikere organiserer sig i partier. Det begyndte allerede kort efter Grundlovens gennemførelse i 1849. Politikere, der havde grundholdninger til fælles, begyndte hurtigt at mødes for at drøfte politiske spørgsmål. De fordelte også valgkredse mellem sig, så de optimerede deres fælles indflydelse. Senere begyndte de at danne partiorganisationer. Ved at organisere sig i partier opnår politikere med samme grundholdninger også nogle stordriftsfordele i form af fælles faciliteter og en kampagneorganisation.
De klassiske danske partier skabte det 20. århundredes folkestyre. De socialiserede og mobiliserede vælgerne. De opsamlede og artikulerede interesser. De skolede og trænede politikere. De kæmpede for udvidelse af valgretten. De nedbrød privilegier. Og de privatfinansierede partier med store medlemsskarer var en modvægt, når nogen ønskede at afskaffe demokratiet. En modvægt langt stærkere, end hvis vi kun havde haft enkeltstående, uorganiserede politikere.
I vore dage engagerer partierne ekspertise til analyser af vælgere, politiske problemstillinger og til markedsføring. Politisk parti betyder som regel nu en professionaliseret og delvist statsfinansieret virksomhed på et vælgermarked. Denne type markedsparti er ikke den mest indbydende for menigmand. Men det er nærmest umuligt at blive valgt uden at være med i en partiorganisation. Der er altså ingen vej uden om partierne, hvis man vil være med til at præge det danske samfunds udvikling og placering i den store verden.