”Vi hopper fra tue til tue, det er ren overlevelsesstrategi.”
Det siger den 33-årige Lasse Bager Jensen, der er folkeskolelærer på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup i Haderslev. Kristeligt Dagblad interviewede ham for halvanden måned siden umiddelbart inden første skoledag med den nye folkeskolereform. Dengang var han bekymret for, om lærerne ville få nok tid til at forberede sig. En bekymring, der har vist sig at være velbegrundet:
”Lige nu er jeg halvanden uge foran i min planlægning - hvilket sådan set er meget pænt - men i sidste uge var jeg kun tre dage foran. Det betød, at jeg ikke kunne give lektier for mere end tre dage frem i tiden, hvilket vil sige, at eleverne havde meget kort frist til at få lavet opgaverne. Det brokkede de sig med rette over,” siger Lasse Bager Jensen.
”Skolereformen i sig selv er fin. Men arbejdstidsaftalerne “ Vi har det nok sådan, at det er dejligt kun at arbejde 40 timer om ugen, men vi føler, at arbejdsopgaverne er for store til at kunne nå det. Det er kun muligt at nå dem, hvis man sætter et virkelig lavt ambitionsniveau, men det kender jeg ingen lærere, der gør,” siger han.
Lasse Bager Jensen underviser 7.-9. klasse. Med den nye helhedsskole skal disse klassetrin i gennemsnittet være i skole fra klokken 8 til klokken 15 hver dag og har derfor flere sene lektioner. Lasse Bager Jensen var inden skoleåret bekymret for, om eleverne ville kunne holde koncentrationen i eftermiddagstimerne.
”Det er ikke helt så slemt, som jeg havde frygtet. De synes, det er nogle lange dage, og der er elever, der lider ud på eftermiddagen. Men der er også rigtig mange elever, der klarer det helt fint. Men jeg har måske også været heldig med mit personlige skema,” siger Lasse Bager Jensen.
Det er dog hans indtryk, at eleverne generelt trives med den nye skoledag:
”Eleverne synes, det er fedt, fordi der sker så mange nye og spændende ting. Jeg er bare ikke sikker på, at undervisningskvaliteten nødvendigvis følger med. Vi bruger så meget tid på nytænkning og fornyelse, men når der ikke er tid nok, så bliver det bare meget hurtigt overfladisk,” fortæller han.
Selv ærgrer han sig over, at han ofte ikke har tid til at forberede et bevægelseselement, der understøtter den undervisning, han er i gang med. Så bliver der bare bevægelse for bevægelsens skyld.
Den første måned med skolereformen har også været præget af forvirring og mytedannelser, fortæller Lasse Bager Jensen:
”Der har eksempelvis været et misforhold mellem forældres og elevers forventning til bevægelse i undervisningen og vi læreres og skoleledelsens fortolkning af det samme. Vi har valgt at sige, at der i et givent fag efter et år skal have været gennemsnitligt fem minutters bevægelse pr. lektion. Altså skal bevægelse i undervisningen indgå i alle fag, når det giver mening - men ikke nødvendigvis i hver eneste lektion eller i samme omfang i alle fag. Der har elever og forældre opfattet reformen mere bogstaveligt. Jeg har oplevet, at elever midt i en time har sagt til mig, at nu havde de krav på fem minutters bevægelse. Så der er stadig lidt forvirring,” siger han.
Inden første skoledag sagde du, at det nok ikke blev så slemt, som du frygtede. Har det vist sig at være sandt?
”Det er for tidligt at svare på. Vi gør det så godt, som vi kan. Men elever, forældre og politikere må forstå, at vi stadig kun er i september. Man bliver nødt til lige at give os en chance.”