Michael Jensen hedder en ung mand fra Horsens, som har en kriminel fortid og har siddet i fængsel. Endnu mere belastende for hans fremtid på arbejdsmarkedet er det dog, at han har et kranium tatoveret i ansigtet. På trods af dette er det efter mange forsøg lykkedes ham at få job i et stenhuggeri. Men arbejdsgiveren har krævet, at tatoveringen bliver fjernet, før han kan have med kunder at gøre. Kraniet harmonerer ikke så godt med de signaler, virksomheden ønsker at sende til de kunder, der køber gravsten.
Onsdag aften tonede Michael Jensen frem på skærmen hos TV 2 Østjylland, og siden har debatten om jobansøgere med ekstreme tatoveringer, implanterede djævlehorn i panden eller niqab-tørklæder, der dækker hele ansigtet, raset i mange medier.
Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener, at mennesker, der har kranier tatoveret i ansigtet eller ”klæder sig som Disneys Sorte slyngel”, som han formulerer det, reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal deres sagsbehandlere i a-kasse eller på jobcenteret kunne fratage dem retten til dagpenge eller kontanthjælp med den ekstreme ydre fremtoning som begrundelse, mener han.
Synspunktet bakkes op af debatredaktør ved dagbladet Børsen og medlem af Det Etiske Råd Christopher Arzrouni, som tidligere har kritiseret den gruppe, han kalder ”de uansættelige”. Det er svært at sætte tal på denne gruppe, men i de seneste år er tatoveringer blevet meget mere udbredte end nogensinde før - også ansigtstatoveringer, selvom disse er ulovlige at udføre.
”Jeg er stor tilhænger af, at man må se ud og gå klædt, som man vil. Men når vi diskuterer, om man skal have ret til offentlige ydelser, må man gøre op med sig selv, om man reelt gør sig selv uansættelig i forhold til en arbejdsgiver. Hvis man anser det helt ekstreme ydre som afgørende i forhold til sin religion, subkultur eller personlighed, er det et valg, man har lov til at træffe, men så må man også tage konsekvensen,” siger Christopher Arzrouni, som afviser, at dette skulle være en glidebane i retning af et mere snævert normalitetsbegreb.
Debatten om ”de uansættelige” får en meget blandet modtagelse fra arbejdsmarkedsordførerne på Christiansborg. Ifølge Venstres Hans Andersen rummer den nuværende lovgivning allerede mulighed for, at en sagsbehandler ud fra en persons påklædning eller adfærd kan vurdere, at personen reelt ikke står til rådighed og dermed ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp.
”Hvis der bliver grebet for lidt ind, handler det ikke om lovgivning, men om, hvorvidt man bruger lovgivningen i a-kasser og på jobcentre,” siger Hans Andersen, som peger på, at der generelt indføres stadig flere sanktioner over for ledige i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Både De Konservative og Socialdemokraterne siger klart fra over for tanken om at afslå ydelser med henvisning til ansigtstatoveringer. Mai Mercado (K) betegner LA-forslaget som ”menneskefjendsk”, og Leif Lahn Jensen (S) er ”frastødt” af idéen.
”Vejen til at få unge mennesker på rette vej er ikke nødvendigvis at tage penge fra dem, som Liberal Alliance tror. Nogle gange er det bedre at sige til en ung mand: 'Det er ikke så smart at være tatoveret i hele hovedet, men nu giver vi dig en chance,” siger Leif Lahn Jensen.
Anders Ejrnæs, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, forsker i fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Han er i tvivl om, hvorvidt arbejdsgivere i stigende omfang bliver udfordret af jobansøgere med ekstremt ydre. Men han peger på, at der findes mindre grupper i form af religiøse mindretal og subkulturer, der i stigende grad støder sig på arbejdsmarkedet.
”Der er på arbejdsmarkedet et stigende krav om, at man skal være udadvendt, service-minded og præsentabel. Det gælder ikke i alle job. For eksempel er der en del indvandrere, som arbejder alene og isoleret med rengøring, fordi det kan forenes med, at de bærer tørklæde. Men det er en uheldig udvikling, hvis vi på den måde marginaliserer dem, der skiller sig ud fra mængden,” mener han.