Når flere end 120 mennesker i dag mødes på Ærø Friskole i Ærøskøbing, er det med ét mål for øje. Under titlen ”Oprør fra Udkanten - mulighedernes land 2.0” holdes en konference, hvor initiativtagerne bag har den klare ambition at få sat det såkaldte Udkantsdanmark på den politiske dagsorden.
En af kræfterne bag er forfatter og tidligere kanalchef på DR Finn Slumstrup, som håber på at få udviklet et idéforum, hvor en masse mennesker fra hver deres post vil arbejde for, at det, han kalder ”udkanten”, kommer på den politiske dagsorden.
”Idéen bag det hele er, at vi er trætte af klynk. Trætte af, at man tænker og taler ned, når man skriver om udkanten. Trætte af, at udkanten ikke gør noget ved sagerne selv. Nu håber vi, at konferencen kan blive starten på en proces, hvor udkanten i højere grad selv tager sagen i egne hænder,” siger han.
Finn Slumstrup påpeger, at problemet er, at Udkantsdanmark er decentraliseret i et ellers meget centraliseret samfund, og at de mennesker, der bor der, ikke er gode nok til at fortælle de gode historier derudefra videre. Hvis intet ændrer sig, og politikerne ikke tager ansvar, er løbet kørt, mener han.
”Der skal ligge andet og mere end nogle venlige ord bag, når politikernestaler om udkantens problemer, for vi er der nu, hvor vi skal beslutte, om hele Danmark skal være beboet eller ej. Det er på ingen måde selvsagt,” siger han.
Michael Böss, forfatter og samfundsforsker ved Aarhus Universitet, er en af oplægsholderne ved konferencen. Ifølge ham er det også nødvendigt med politisk indgriben snarligt på et problem, som i den grad fik gødning til at vokse sig stort med alle reformerne under den borgerlige regering i nullerne.
”Man skulle have været mere opmærksomme i slutningen af 1990'erne, da vi sluttede den egnsudviklingspolitik, vi havde haft siden 1950'erne. Vi skulle have overvejet, hvad konsekvenserne ville blive. Mens staten trådte i baggrunden, blev det overladt til kommuner og amter (i dag regioner, red.) at løse nogle problemer, som kræver en indsats fra staten. Hvor man i andre EU-lande fortsat talte om at bevare en territorial sammenhængskraft, sov man i timen herhjemme,” siger han.
At der nu tages et initiativ som ”Oprør fra Udkanten - mulighedernes land 2.0” ser Michael Böss som et tegn på, at det er gået op for folk, at der må gøres noget nu.
”Tiden er moden til en kommission. Det må være det første, der skal ske. Og det skal ikke bare være en, der foretager forskellige moralske overvejelser og ser på de stereotyper, der er blevet skabt, men en der også ser på, hvilke økonomisk politik, der er nødvendig at føre i forhold til at løse problemerne,” siger han.
Fremtidsforsker Birthe Linddal gik for få år siden selv mod strømmen og flyttede efter 15 år i hovedstaden til Mols. Hun er træt af det, hun kalder ”københavner-koketteri”.
”I italesættelsen af problemet med udkanten finder man den præmis hos politikerne, at urbaniseringen er naturgiven. Men sådan er det altså ikke. Jeg anerkender, at der er sket en historisk udvikling, men den har ikke været konstant. Det er i meget høj grad også en politisk beslutning, om man vil have en fremtid, hvor man satser på landets to største byer eller i stedet 10, hvorved man ville kunne løfte store dele af landet,” siger hun og påpeger, at også medierne er med til at skabe en negativ og selvforstærkende diskurs i forhold til landområderne og de mennesker, der bor der.
”Medierne har et københavnerfokus, som ingen steder hører hjemme - blandt de, der burde være kritiske og oplyste journalister. Derved får man en fremlægning af Danmark, som er helt skæv, og man får ofte en negativ italesættelse af alt det, der finder sted uden for hovedstaden uden øje for alt det positive, der faktisk også sker,” siger Birthe Linddal.