20-årige Hassan har afrikansk baggrund og bor i Aarhus. Inden han tog til Syrien, var han ifølge Østjyllands Politi en ung mand under uddannelse ”med et godt greb om livet”. Men for halvandet år siden begyndte han at komme i den berygtede Grimhøjmoské i Aarhus, og han blev mere og mere religiøs. Han kunne ikke længere forlige sig med at fylde hylderne op med alkohol i det lokale supermarked, hvor han havde fritidsjob. I foråret 2013 forsvandt han til Syrien. Et halvt år senere vendte han hjem, desillusioneret og med krigstraumer.
20-årige Halima var en velfungerende kvinde, der var i gang med en uddannelse inden for sundhedsvæsnet. Men på et tidspunkt blev hun stadig mere ekstrem i sin religion. Hun begyndte at sove på gulvet i stedet for i sin seng, og hun nynnede hele tiden messende sange.
Familien fandt ud af, at Halimas sange var de samme, som militsen Islamisk Stat bruger i gruppens makabre propagandavideoer. Men da var det allerede for sent. Halima havde lukket sin Facebook-side og var pludselig væk. Kort før jul 2013 tog hun til Syrien. Men her stopper sporet. Ifølge Østjyllands Politi tyder meget på, at Halima ville giftes med en af de kæmpende i Syrien. I dag tror politiet, at hun er blevet dræbt i Syrien. Men det kan ikke bekræftes.
Det er politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi, der fortæller de slørede og anonymiserede beretninger fra Østjyllands politikreds.
Det skønnes, at mindst 100 unge danskere er draget til Syrien. Heraf kommer godt 30 fra Aarhus, og af dem har 22 haft deres gang i den omstridte Grimhøjmoské. I alt er mindst 15 Syrien-krigere - heraf to kvinder - blevet dræbt. De dræbte har ikke mange fælles træk, bortset fra at de er troende muslimer. To er danske konvertitter. Resten stammer fra Afrika eller Mellemøsten. De kommer fra forskellige steder i landet, har forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kommer fra forskellige samfundslag.
Politikommissær Allan Aarslev har kendskab til flere af de unge, der har været i Syrien, fordi Aarhus Kommune og Østjyllands Politi som et led i det kriminalpræventive arbejde har satset på at skabe dialog mellem myndighederne og de miljøer, Syrien-krigerne kommer fra.
Allan Aarslev understreger, at han ikke kan udtale sig detaljeret om de unge. Men indtrykket er, at deres motiver er forskellige. Nogle er overbeviste islamister, der vil i krig. Andre rejser, fordi de vil udføre humanitært hjælpearbejde.
Hans vurdering er, at en del af de unge, der er rejst til Syrien fra Aarhus, kommer fra velfungerende familier og ikke fra det segment, der normalt laver kriminalitet. Over en kop kaffe har politiet i flere tilfælde forsøgt at forklare de unge, at deres rejse til Syrien bringer dem i konflikt med loven. Også selvom de måske vil udføre humanitært hjælpearbejde. Hvis de støtter organisationer, der er knyttet til grupper på EU's terrorliste, kan de straffes efter dansk lov.
Aldrig tidligere har en konflikt i et muslimsk land tiltrukket så mange krigere fra Danmark. Spørgsmålet er, hvad der driver unge, som er opvokset i et demokrati, til at være en del af en væbnet kamp, der indebærer halshugninger, total kønsadskillelse, vilkårlige henrettelser og grusomme overgreb mod civilbefolkningen.
”Det helt ærlige svar er: Vi ved det ikke, for vi har ikke interviewet de unge, der tager til Syrien. Men vi har nogle hypoteser,” forklarer seniorforsker Manni Crone, der forsker i ekstremisme og terrorisme ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Manni Crone henviser til debatten, efter at tre unge briter med pakistansk baggrund i 2005 stod bag bombeangreb i Londons undergrundsbane, der kostede 56 mennesker livet. Dengang forsøgte forskere at kortlægge, hvad der kendetegner terrorister, der er født og opvokset i Storbritannien, men uden held.
”For nogle er det at tage til Syrien et attraktivt alternativ til deres nuværende tilværelse. Nogle er måske tiltrukket af spænding og vold. Nogle kommer fra kriminelle miljøer i forvejen. Der er også de idealistiske, der kæmper for en sag. De vil kæmpe mod præsident Assad. Også idéen om at opbygge en islamisk stat kan være tiltrækkende for nogle. Men der er ikke én forklaring på, at unge tager af sted. Vi er nødt til at se på hver enkelt person,” siger Manni Crone.
Eksperter peger på, at Danmark er et af de vestlige lande, hvor der er rekrutteret flest Syrien-krigere målt i forhold til antallet af indbyggere. For eksempel anslås det, at 80 er taget af sted fra Sverige med næsten dobbelt så mange indbyggere som Danmark og en større andel af indvandrere. Vurderingen er dog behæftet med usikkerhed, da der er tale om mørketal. Men en af forklaringerne på de relativt mange danske Syrien-krigere er ifølge eksperter, at Danmark har et miljø omkring militant ekstremisme i både Aarhus og København.
Magnus Ranstorp, terrorekspert og forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm, understreger, at selvom der ikke er nogen enkel social og psykologisk profil på de unge, der drager i hellig krig, så er der alligevel nogle træk, som ofte går igen.
”Der er undersøgelser, som viser, at fremmedkrigere ofte har et meget sort-hvidt verdensbillede. I nogle tilfælde spiller det også en rolle, at de føler sig udelukket fra samfundet, at de føler sig fremmedgjort og diskrimineret. Man har en tendens til at opfatte sig selv som offer og en tendens til at misopfatte situationer og i nogle tilfælde en tilbøjelighed til at tænke konspiratorisk om verden,” forklarer Magnus Ranstorp, der understreger, at disse egenskaber langt fra kan overføres til alle Syrien-krigere.
”For nogle unge kan krigen i Syrien være en flugt fra banale problemer og et liv, som måske ikke lykkes. Pludselig kæmper man for en større sag og kan negligere hverdagens problemer,” forklarer Magnus Ranstorp.
Han fortæller, at forskerne opererer med forskellige personlighedstyper og årsagsforklaringer. Der er grubleren, som i den militante ideologi finder svar på livets store spørgsmål. Der er også de unge, som bliver ekstremister, fordi de i forvejen er en del af en familie, hvor man støtter en militant ideologi.
Syrienkonflikten tiltrækker ifølge Magnus Ranstorp også en del unge, hvor drivkraften er spænding og action mere end ideologi. Derudover er der blandt danske Syrien-krigere en gruppe af kriminelle bandemedlemmer, der mener, at de er blevet omvendt fra kriminalitet til religiøs ekstremisme. For eksempel har DR vist udsendelsen om bandelederen Store A fra Nørrebro, der tog til Syrien for at sone sine synder.
Langt de fleste historier om radikalisering af unge indeholder ifølge Magnus Rans-torp en såkaldt radikalisator. Det er typisk en lidt ældre ideologisk og religiøst funderet person, der fungerer som åndelig vejleder og inspirator for den unge. Rekrutteringen kan foregå via studiekredse i eller uden for moskéen.
”Typisk for mange radikaliserede unges historie er, at de begynder at tilhøre en lille gruppe af individer, som gradvist udelukker sig selv fra det øvrige samfund og begynder at udvikle egne idéer og normer, der adskiller sig fra det øvrige samfund. Man indgår i en gruppedynamik og begynder at tænke som gruppe og ikke længere som individ,” forklarer Magnus Ranstorp.
Han henviser til, at det er nogle af de samme mekanismer, der fik velfungerende unge i Blekingegadebanden til at begå kriminalitet for at hjælpe den palæstinensiske gruppe PFLP.
Magnus Ranstorp understreger, at det formentlig er de færreste Syrien-farere, der fra starten billiger Islamisk Stats brutale metoder.
”Det er en gradvis proces. De unge ser videoer af Assads overgreb mod civile i Syrien, og det vækker voldsomme følelser og efterhånden ønsket om at hævne sig på overgrebene mod muslimer,” forklarer Magnus Ranstorp. Han påpeger, at de unge præges af Islamisk Stats dommedagsagtige tolkning af islam. En tolkning, der betyder, at tilhængerne skal gøre sig parat til at vinde det sidste afgørende slag mod de vantro. Disse budskaber formidler Islamisk Stat meget professionelt på internettet.
”Islamisk Stats videoer og symboler indeholder en række religiøse symboler og budskabet om, at der skal dannes et kalifat i Mellemøsten. Man kan sammenligne Islamisk Stat med mytologien i Ringenes Herre. De vil besejre modstanderne fuldstændigt,” forklarer Magnus Ranstorp.
Mellemøstkenderen Naser Khader er blevet kontaktet af flere magtesløse forældre til unge Syrien-krigere, der bestemt ikke bifalder deres børns valg. Flertallet af de unge, han er stødt på, er veluddannede og ressourcestærke. Han sammenligner Syrien-krigerne med de yderste venstregrupper som Rote Armee Fraktion, der udførte bombeattentater, bankrøverier og gidseltagninger i 1970'erne og 80'erne.
”Langt de fleste er overbevist og ressourcestærke. Det kan man også se på ikke-vestlige jihadister fra Nordafrika og Saudi-Arabien. En af de seneste, der har sprunget sig selv i luften for Islamisk Stat, var saudisk kirurg. Uden sammenligning i øvrigt kunne de minde om Rote Armee Fraktion,” lyder det fra Naser Khader. Han fortæller, at han er blevet kontaktet af forældre til børn, der overvejer at tage af sted, eller unge, der allerede er rejst. Han har også talt med forældre til unge, der er kommet hjem.
”En far har for eksempel fortalt mig, at hans søn er blevet psykisk syg, efter at han er kommet hjem fra Syrien,” siger Naser Khader. Særligt en henvendelse har gjort indtryk. Det er samtalerne med familien til en ung mand fra Fredericia, der blev dræbt i Syrien i november 2013.
”Den unge mand er et eksempel på, at radikaliseringen kan gå meget hurtigt. Han var født i Danmark, talte flydende dansk og klarede sig godt. I første omgang hentede forældrene ham, da han blev anholdt af en tyrkisk grænsepatrulje ved den syriske grænse. Men et halvt år efter rejste han igen, selvom forældrene havde inddraget hans pas. Han havde selv henvendt sig til Borgerservice og havde fået et nyt pas,” fortæller Naser Khader. I november 2013 stormede den syriske hær en forstad sydøst for Aleppo. Den 17-årige dreng fra Fredericia var en af de islamister, der mistede livet under aktionen. En reporter fra syrisk tv trådte efter slaget rundt mellem de afdøde krigere. Hun stoppede op ved liget af en yngre mand og tog et plastikkort fra hans krop. Det viste sig at være et studiekort fra Rødkilde Gymnasium i Vejle.
”Rote Armee Fraktion udøvede terror. Men de satte ikke deres liv på spil i selvmordsaktioner. På den måde er Syrien-krigerne farligere. De tøver ikke med at sætte deres liv på spil, og de tror, de får en belønning i himlen. Spørgsmålet er, hvad der sker, når de vender hjem,” siger Naser Khader.
På Dansk Institut for Internationale Studier er seniorforsker Manni Crone enig i, at der vil være enkeltindivider blandt Syrien-krigerne, som kan udgøre en sikkerhedstrussel.
”Men andre vil vende tilbage og gå i gang med job og uddannelse og vil forsøge at leve et normalt liv.”
På politigården i Aarhus er det politikommissær Allan Aarslevs erfaring, at flere af de hjemvendte er desillusionerede og erkender, at de har deltaget i en beskidt og meningsløs krig.