Folkeskoler slipper af med dårligt ry ved at skifte navn

I de senere år har et stigende antal skoler fået nyt navn for at signalere en frisk start. Flere steder er erfaringen, at navneskiftet faktisk har hjulpet

I København har skolesammenlægninger skabt nye skolenavne.
I København har skolesammenlægninger skabt nye skolenavne.

I 2013 skiftede Klostervængets Heldagsskole på Østerbro i København navn til Nørre Fælled Skole. Det skete i forbindelse med, at skolen blev en særlig idrætsprofilskole. Men hensigten var ifølge skoleleder Morten Østergaard Jensen først og fremmest at få en frisk start og slippe af med det belastede ry, som knyttede sig til det gamle navn.

”Vi kom fra en position blandt de 15 dårligst præsterende skoler i landet, og vi havde 93 procent tosprogede elever. En stor del af forældene kunne slet ikke dansk og havde ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det var den suppedas, vi stod i,” fortæller han.

Men i de seneste år har skolen og dens nye leder gjort en kraftanstrengelse for at tiltrække en bredere gruppe elever og løfte skolen fagligt. Det er lykkedes gennem undervisning, aktivt forældrearbejde - og positiv ”storytelling” med det nye navn. I dag er andelen af tosprogede faldet til 60 procent. Og det glæder skolelederen. Ikke fordi de ikke er velkomne, men fordi han gerne ser en 50-50-balance, som ville svare til befolkningssammensætningen i skoledistriktet, der går på tværs af Nørrebro og Østerbro.

”Moralen er, at den gode historie om skolen, der på et par år tredoblede sit karaktergennemsnit, kan skabe en lige så positiv spiral, som historien om den belastede skole kunne skabe en negativ spiral. Men de historier, en skoleleder og et nyt navn lokker folk til med, virker kun, når lærerne efterfølgende kan levere varen i deres undervisning,” siger Morten Østergaard Jensen.

I de senere år har en lang række skoler og kommuner over hele landet tilsvarende forsøgt sig med nye navne. Tilbage i 2005 skiftede Gellerupskolen i Aarhus navn til Sødalskolen og fik dermed lagt lidt afstand til bebyggelsen Gellerupparken. Siden er der kommet yderligere tre nye skolenavne til i Aarhus: Bavnehøj Skole, Ellevangskolen og Tranbjergskolen. Disse navne er resultatet af sammenlægninger af eksisterende skoler, oplyser kommunen.

I København har skolesammenlægninger skabt de nye navne Lergravsparkens Skole, Nørrebro Park Skole, Vesterbro Ny Skole og Tove Ditlevsens Skole som led i bestræbelserne på at få flere ressourcestærke til at vælge den lokale folkeskole frem for privatskole, og det samlede resultat har ifølge kommunen været en lille fremgang.

I Kolding skiftede Dyrehaveskolen i 2010 navn til Dronning Dorothea Skolen i et forsøg på at ændre en negativ spiral, men i dette tilfælde slog forsøget fejl, og i 2013 lukkede skolen, som da kun havde elever med anden etnisk baggrund.

Også Gladsaxe Kommune håber ved hjælp af nye navne at kunne arbejde sig ud af det omdømme, som kan følge med socialt boligbyggerier som Høje Gladsaxe og Værebroparken. Derfor er Høje Gladsaxe Skole ved en sammenlægning blevet til Grønnemose Skole, mens Værebro Skole nu hedder Skovbrynet Skole.

Ifølge Peder Gammeltoft, lektor og stednavneforsker ved Københavns Universitet, er det ikke tilfældigt, at de nye navne tit refererer til søer, dale, skovbryn og grønne moser:

”En skole ønsker at sende et så hyggeligt og venligt signal som muligt, og i den forbindelse er det oplagt at vælge et navn, der henviser til dejlig natur frem for til et belastet boligområde. Herhjemme er vi ikke så langt fremme med det, men i andre lande er der private firmaer, som arbejder specifikt med 'navnebranding'. Jeg er ikke i tvivl om, at et navn kan spille en vigtig rolle, hvis en skole skal vende en dårlig udvikling.”

I København har skolesammenlægninger skabt nye skolenavne.
I København har skolesammenlægninger skabt nye skolenavne. Foto: Erik Refner