Danske firmaer skal kunne plukke de dygtigste

De fleste indvandrere er i dag arbejdsmigranter fra Europa. Når Dansk Industris direktør Karsten Dybvad ønsker flere velfungerende indvandrere, skyldes det, at DI vil sikre sig i den globale konkurrence, vurderer eksperter

Erhvervsfolk, politikere og topembedsmænd samles på Dansk Industris møde for at tale om Danmarks udfordringer. Administrerende direktør Karsten Dybvad, DI, ses på billedet.
Erhvervsfolk, politikere og topembedsmænd samles på Dansk Industris møde for at tale om Danmarks udfordringer. Administrerende direktør Karsten Dybvad, DI, ses på billedet. .

Det er hverken syrere, afghanere eller tyrkere, der fylder mest i den danske indvandringsstatistik. Det gør derimod rumænere, polakker, amerikanere og indere. De seneste 10 år har indvandringen i Danmark for alvor ændret karakter. Den seneste opgørelse fra tredje kvartal 2013 frem til andet kvartal 2014 viser, at Danmark i det tidsrum gav ophold til knap 69.000 udlændinge, hvoraf langt hovedparten var arbejdsmigranter og studerende fra Europa, USA eller lande som Kina og Indien. Står det til Dansk Industri, skal Danmark modtage endnu flere vandrende arbejdstagere.

I forbindelse med Dansk Industris årlige topmøde, der fandt sted i går, meldte Dansk Industris direktør Karsten Dybvad ud, at mediernes og politikernes omtale af østarbejdere som jordbærplukkere, velfærdsturister og kriminelle har skygget for det positive budskab om, at der kommer flere og flere vandrende arbejdstagere til Danmark for at arbejde. Direktøren erklærede i går, at Danmark bør droppe modviljen og blive langt bedre til at tage imod mennesker fra Østeuropa og andre dele af verden, som kommer hertil for at arbejde. For deres arbejdskraft er selve forudsætningen for den danske velfærd, mener Dansk Industri. Han opfordrer politikerne til at lempe reglerne for indvandring, så det bliver muligt at tiltrække håndværkere fra hele verden. Og understregede samtidig, at udlændinge i Danmark skal arbejde efter dansk overenskomst.

Ifølge professor dr.phil. Nils Holtug, der leder en ny kandidatuddannelse i migrationsstudier ved Københavns Universitet, er Karsten Dybvads udmelding helt i tråd med, hvad erhvervslivet over hele kloden satser på i disse år. Der er en stigende konkurrence mellem landene om at tiltrække de bedste og de dygtigste. Og det er ikke blot ph.d.'er med fine universitetsgrader, der efterspørges. Det globale arbejdsmarked har også brug for teknikere og specialiserede håndværkere.

”Industrien har ikke ønsket en generel åbning af grænserne. Men de ønsker, at det skal være lettere at få en bestemt type indvandrere med kvalifikationer til de jobs, der efterspørges. Det er en international tendens,” siger Nils Holtug.

I eksempelvis Tyskland har myndighederne meldt ud, at der er en million ubesatte stillinger. Paradokset er dog, at der samtidig er høj arbejdsløshed i det tidligere Østtyskland.

”Efterspørgslen efter arbejdskraft hænger sammen med, at der overalt i den vestlige verden bliver færre erhvervsaktive og flere ældre. Industrien har brug for arbejdskraft rimeligt hurtigt, og så er det nemmere at plukke dem fra udlandet. Samtidig er der mange jobs, som indbyggere i vestlige lande ikke gider have. For samfundet er de indvandrere, der kommer hertil med den rigtige uddannelse og de rigtige kvalifikationer, en gevinst. Samfundet slipper for at betale for deres uddannelse, og de kommer hertil på et tidspunkt, hvor de er relativt unge og har mange gode år foran sig,” siger Nils Holtug.

Arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet forklarer, at Dansk Industris ønske om at tiltrække flere ressourcestærke indvandrere udspringer af en undersøgelse blandt organisationens egne medlemmer.

”Dansk Industri er en interesseorganisation, og deres medlemmer ønsker at have adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det er et arbejdsgiverparadis at have så meget udbud af arbejdskraft som muligt. Flere udenlandske lønmodtagere kan presse lønnen og disciplinere arbejdsstyrken, ” siger Henning Jørgensen.

Han er enig med DI i, at der kan komme til at mangle arbejdskraft om nogle år. Han fremhæver samtidig, at udviklingen er paradoksal, fordi der i øjeblikket er mindst 200.000 danske ledige. Heraf en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.

”En del af de ledige vil kunne omskoles og opkvalificeres,” siger Henning Jørgensen.

Han mener derfor, at det er en kortsigtet løsning, hvis virksomhederne alt for ensidigt satser på udenlandsk arbejdskraft.

Frederik Thuesen, der er seniorforsker og leder af forskningsgruppen for ledelse organisation ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), vurderer, at indvandringen af arbejdskraft til Danmark vil fortsætte i årene fremover.

”Hvor arbejdskraftindvandring tidligere handlede om at rekruttere forskere med ph.d., så sætter man barren lidt lavere og efterlyser nu også håndværkere,” siger Frederik Thuesen.

Han peger på, at udviklingen sætter lønmodtagere og fagforeninger under pres.

”Men omvendt er der også eksempler på, at for eksempel Ingeniørforeningen har haft en positiv holdning til udenlandske ingeniører, fordi deres vurdering har været, at arbejdsmigrationen fastholder arbejdspladser her i landet,” siger Frederik Thuesen.

Erhvervsfolk, politikere og topembedsmænd samles på Dansk Industris møde for at tale om Danmarks udfordringer. Administrerende direktør Karsten Dybvad, DI, ses på billedet.
Erhvervsfolk, politikere og topembedsmænd samles på Dansk Industris møde for at tale om Danmarks udfordringer. Administrerende direktør Karsten Dybvad, DI, ses på billedet. Foto: Keld Navntoft / Scanpix