”De danske studerende er privilegerede, men ligesom den tidligere adelsklasse opfatter de det som en naturlig ting at være og spekulerer alt for lidt på den rolle, de kan spille i samfundet. De er privilegerede på et materielt plan, men underprivilegerede i forhold til at lære og reflektere over egne muligheder og forpligtelser,” siger Dominique Bouchet.
Han underviser og færdes blandt studerende hver dag i sit job som professor på Syddansk Universitet, men er fra Frankrig og selv formet af det franske uddannelsessystem. Han fastslår dog, at det ikke har gjort ham spor elitær, og at han tænker uddannelse ud fra et lighedssynspunkt. Alligevel undres han i mødet med de danske studerende.
”I Danmark er der tradition for at være kritisk og stille spørgsmål i mødet med autoriteter. Det er fint. Men det er mit indtryk, at det har gjort de studerende så selvcentrerede og forvænt med hele tiden at skulle udtrykke egne meninger og ikke lade sig undertrykke af autoriteter, at det faktisk forhindrer dem i at lære fra autoriteter,” siger han og fortæller, at de franske og spanske studerende er mindre hæmmede.
Her vælter ph.d.-studerende ind på hans kontor for at få råd og blive klogere, når han er på besøg. Det er helt naturligt, at de lader sig udnytte af hans rolle og funktion.
”I disse lande bliver jeg brugt af de studerende som et bibliotek - i Danmark bliver jeg nærmest brugt som en sekretær. De danske studerende udelukker ofte sig selv fra at lære fra andre - ikke mindst fra dem, som ved mere.”
Dominique Bouchet mener, at der er et stort paradoks mellem de danske studerendes privilegier og omfanget af brok, der kommer fra dem. Han fortæller, at udenlandske studerende, der kommer til Syddansk Universitet, kalder det for paradis.
”De mener, at man er så privilegeret her, og samtidig undrer de sig over, at de hører så meget brok fra de forkælede danske studerende. Selv socialisterne i Frankrig ville ikke drømme om at tilbyde så gode materielle vilkår til de studerende. Og alligevel er det danskerne, der brokker sig mest,” siger han.
Han mener, at undervisning og eksamensformer bør tages op til revision, da nogle studerende i stedet for at lære at argumentere, analysere og skabe i stedet kun lærer at bestå eksamener uden at have læst pensum.
”Hvad nytter det at have fået penge og tid til at dygtiggøre sig, hvis man hverken har respekt eller forståelse for det, man skal kunne, og de muligheder, man har fået. At der er så mange, som ikke har forstået, hvad der forventes af dem, kan hverken de eller samfundet været tjent med. De er ikke selvstændige, men umodne og underernærede.”
