Bevidstheden lever videre efter hjertestop

Mennesker beretter om stærkt sanselige oplevelser, selvom deres hjerte er holdt op med at slå, viser omfattende forskning om nærdødsoplevelser, som føjer sig til en række bøger og film om emnet

Særligt et eksempel rystede forskerne bag undersøgelsen. Trods hjertestop og bevidstløshed kunne en 57-årig patient fortælle ned til mindste detalje, hvad læger og sygeplejersker over en periode på tre minutter havde foretaget sig under genoplivningen.
Særligt et eksempel rystede forskerne bag undersøgelsen. Trods hjertestop og bevidstløshed kunne en 57-årig patient fortælle ned til mindste detalje, hvad læger og sygeplejersker over en periode på tre minutter havde foretaget sig under genoplivningen. Foto: sudok1.

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Men måske sker der alligevel langt mere end det, når vi dør.

I hvert fald antyder et nyt studium i nærdødsoplevelser, at en del af den menneskelige bevidsthed kan leve videre, selvom hjertet er holdt op med at slå.

Studiet, som er fra det engelske eliteuniversitet University of Southampton og baseret på 2060 patienter med hjertestop, konkluderer, at 55 af de 140 patienter, der overlevede og kunne interviewes - svarende til 4 ud af 10 - oplevede en form for bevidsthed, mens de var ”døde”.

Britiske medier har allerede tolket resultatet som et tegn på liv efter døden, og studiet føjer sig til en bred interesse for nærdødsoplevelser. I USA sætter magasinet New York Review of Books i denne måned fokus på fænomenet med omtale af 17 bøger om nærdødsoplevelser, ligesom Hollywood behandler temaet i filmen ”Heaven is for real”.

Særligt et eksempel rystede forskerne bag undersøgelsen. En 57-årig mandlig patient fortalte, at han oplevede at forlade sin egen krop og betragte lægernes genoplivning af ham fra et hjørne i værelset. Trods hjertestop og bevidstløshed kunne han ned til mindste detalje beskrive, hvad læger og sygeplejersker over en periode på tre minutter havde foretaget sig under genoplivningen, fastslår rapporten.

Herhjemme vækker opdagelserne interesse blandt andet hos professor og evolutionsbiolog Eske Willerslev, leder af Center for GeoGenetik på Københavns Universitet.

”Man ville forvente, at hjernen ville være aktiv et halvt minut med små variationer efter hjertestop. Men at man stadig har sanseindtryk, så længe efter at hjertet stopper, det er altså interessant. Jeg siger ikke, at det er bevis for, at der er liv efter døden. Men det kalder på en vis ydmyghed blandt videnskabsfolk,” siger han og tilføjer:

”Er du en god videnskabsmand, er du også åben over for det uforklarlige. Det er vel også derfor, at så mange videnskabsmænd på højt plan kan være religiøse.”

Ifølge det nye studium oplevede patienter med hjertestop blandt andet en følelse af fred, følelsen af at være adskilt fra egen krop og følelsen af at være omgivet af strålende lys. Temaer, som den ansete amerikanske hjernekirurg Eben Alexander også har været inde på, da han efter at have ligget i koma konkluderede, at sjælen lever videre, når kroppen dør. Oplevelserne beskrev han i bogen ”Proof of Heaven: A Neurosurgeons Journey into the Afterlife” fra 2012.

Nærdødsoplevelser er et varmt emne af to grunde, vurderer religionssociolog Peter Lüchau fra Københavns Universitet. Dels fordi vi altid er optaget af egen dødelighed, dels fordi vi for øjeblikket har en stor interesse for det religiøse.

”Videnskaben har vist sig ikke at kunne give os en forklaring på alting, og religionen er trådt til i stedet. Samtidig kan der stadig være en blufærdighed forbundet med religion,” siger Peter Lüchau.

”Det smarte ved nærdødsoplevelser er, at det er sådan et grænseområde, hvor det er på kanten til at være religiøst uden helt at være det. Man kan påstå, at det er et fysisk fænomen, og man kan påstå, at det er et religiøst fænomen. Den enkelte kan selv definere det, og man kan altid falde tilbage på, at det ikke er religion, og det føler folk sig trygge ved.”

Men det er noget vrøvl, at resultaterne i den nye undersøgelse kan udlægges som en slags tegn på liv efter døden, som nogle britiske medier har gjort. Det mener Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet. I sagens natur er mennesker ikke døde, hvis de bagefter kan udtale sig om, hvad der er foregået, ræsonnerer han.

Der er også gode forklaringer på, hvorfor mennesker tror, at de har haft oplevelser under hjertestop, siger han.

”Der foregår en hel masse begivenheder i hjernen lige op til bevidsthedens ophør. De begivenheder er typisk præget af forstyrrede bevidsthedsagtige oplevelser såsom, at man iagttager sig selv udefra og oplever noget, som opleves som meget længe, selvom det afsluttes på et øjeblik. Den forstyrrede bevidsthed tolker sanseindtryk, som for eksempel er baseret på billeder, man tidligere har set i sit liv. Og så tror man, at man iagttager sig selv fra hospitalets loft eller er på vej ud i en solnedgang,” siger han og tilføjer:

”Så denne undersøgelse åbner for mig at se ikke muligheden for, at begrebet liv efter døden skulle give nogen mening.”