Organisationer vil have vejledende mærkning på børnebøger

Side view of boy (8-9) reading book (B/W) (Åttaårig pojke ligger på sängen och läser en

Alene i år handler mere end ti nyudgivne børnebøger om tab, sorg og det at sige farvel. Foto: Johan Bergmark / Scanpix

Børnebogsforfattere behandler i stigende grad emner som tab, død og sygdom i billed- og letlæsningsbøger for børn. Børneorganisationer ser positivt på udviklingen, men anbefaler mærkning, så det tydeligt fremgår, at bøgerne bør læses i selskab med en voksen

En lille pige mister sin bror. En dreng dør fra sine forældre efter lang tids sygdom. En gammel morfar får sine vinger.

Alene i år handler mere end ti nyudgivne børnebøger om tab, sorg og det at sige farvel. Og antallet af nyudgivelser om at miste er ikke usædvanligt: Døden er på bare få år blevet et særdeles velbeskrevet emne i nyere dansk børnelitteratur med adskillige eksempler i både billed-, letlæsnings- og ungdomsbogsgenren.

Fra landets børneorganisationer hilser man udviklingen velkommen, men vurderer samtidig, at den litterære tendens bør give anledning til mere præcise anbefalinger på børnebøger, der behandler emner, som kan skræmme eller forvirre de helt unge læsere - for eksempel med mærkater, hvoraf det tydeligt fremgår, at bøgerne bør læses i selskab med en voksen.

”Det er godt og vigtigt, at dansk børnelitteratur tør behandle også svære og tunge emner - og gør det på en dygtig, ansvarsfuld og etisk velfunderet måde. Og børn kan sagtens forstå og få en masse godt ud af bøger om død og tab. Det er bare vigtigt, at de ikke sidder alene med deres oplevelser og tanker, men læser bøgerne med en omsorgsfuld voksen,” siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Han bakkes op af formand for Børnerådet, Per Larsen, der understreger, at Børnerådet hverken ønsker censur eller en begrænsning af børnebøger om død og tab, men gerne vil sikre, at bøgerne præsenteres på den rigtige måde.

”Vi er sikre på, at der findes god vejledning på landets biblioteker, men det er jo ikke alle bøger, der bliver læst i læsesalen, og en venlig vejledning i form af for eksempel en lille mærkat kunne være en god hjælp for både børn og voksne,” siger Per Larsen.

Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede for organisationernes anbefaling. Nina Christensen, leder af Center for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet, mener, at en mærkatordning er en dårlig idé.

”Så får man jo travlt med at sætte labels på børnebøger, der kan vække det mindste anstød. Der er bøger til børn i mange aldre, og bøger der behandler døden på mange forskellige måder, humoristisk, meget diskret eller meget voldsomt i for eksempel ungdomsbøger,” siger hun.

Heller ikke på Hovedbiblioteket i København mener man, at der er behov for en mærkeordning.

”Vi oplever ganske enkelt ikke, at bøger med tunge emner udgør et problem. Forældrene er gode til at navigere i udbuddet og finde netop den tone og stil, der passer lige til deres børn. Vi oplever også, at både forældre og børn er rigtig glade for de her historier, fordi de er en god indgang til samtaler, der ellers kan være svære at få hul på,” siger børnebibliotekar Dorthe Nielsen.