Hackede nøgenbilleder er en social katastrofe

Hackede nøgenbilleder af teenagere kan give de unge problemer senere i livet, mener Børns Vilkår

Når man så viser sig nøgen over for nogen, og det bliver misbrugt og kommer ud i det offentlige rum, er det så grænseoverskridende, at nogle børn og unge har svært ved at håndtere det, siger ungdomsforsker.
Når man så viser sig nøgen over for nogen, og det bliver misbrugt og kommer ud i det offentlige rum, er det så grænseoverskridende, at nogle børn og unge har svært ved at håndtere det, siger ungdomsforsker. . Foto: Christian Lindgren.

Mange børn og unge er lige nu nervøse for, om de har fået hacket deres private billeder, som er sendt til venner, veninder og kærester gennem applikationen Snapchat. 

Det skyldes, at op mod 200.000 billeder og videoer er blevet hacket fra Snapchat - deriblandt intim- og nøgenbilleder af mindreårige. 

Hacket har især ramt skandinaviske brugere - og særligt de helt unge. I Danmark er halvdelen af Snapchats brugere børn og unge mellem 13 og 17 år.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, kan hackede nøgenbilleder få store konsekvenser for de mange børn og unge, der har sendt et privat billede i den tro, at det forblev mellem afsender og modtager. 

”Den massive kropsfiksering, vi har i dag, gør, at det er superfølsomt, fordi man skal se perfekt ud. Ved det her billede-hack vil mange børn og unge opleve det som et stort svigt i den selviscenesættelse,” siger Rasmus Kjeldahl, der fortæller, at offentliggjorte nøgenbilleder for nogle kan være en social katastrofe, fordi det kan medføre udelukkelse fra fællesskabet.

”Det kan medføre mobning og ikke mindst skam. Jeg kan sagtens forestille mig, at det kan presse unge ud i at skifte skole, og jeg kan frygte, det kan få store konsekvenser for ens videre færd i det sociale fællesskab. Især fordi billederne vil kunne dukke op igen og igen i forskellige sammenhænge. Hvis man bliver udsat for det her, kræver det stor styrke at finde en metode, hvor man kan blive tilstrækkelig ligeglad, så mobningen ikke bider sig fast.”

Ifølge Rasmus Kjeldahl er mange børn og unge ikke opmærksomme på, hvad de deler via apps og sociale medier. Derfor kan børn og unge senere i livet opleve, at det kan blive vanskeligt at søge et arbejde, hvis der dukker nøgenbilleder op, når en kommende arbejdsgiver søger efter én på internettet. 

”På et tidspunkt står de unge i en situation, hvor de skal søge job eller læreplads. Der skal man være opmærksom på, at nogle af de her ting kan forfølge én. Måske er ens kommende arbejdsgiver også på Facebook, og man skal vide, at det er helt almindeligt, at en arbejdsgiver tjekker ansøgere ud på de sociale medier eller bare googler ens navn og ser, hvad der kommer frem,” siger Rasmus Kjeldahl og understreger, at det, man poster på Facebook, skal man også være klar til at sømme op på lygtepælen ude foran sit hus. 

Søren Østergaard, der er ph.d. i teologi og ungdomsforsker ved Center for Ungdomsstudier, forklarer, at de lækkede intimbilleder kan være dybt grænseoverskridende, fordi mange børn og unge er blufærdige.

”Vi lever i en tid, hvor der er meget hud i det offentlige rum. Det betyder, at der er meget blufærdighed i det private rum forstået på den måde, at færre og færre eksempelvis bader sammen efter idræt. Når som ung får offentliggjort nøgenbilleder, vil man virkelig synes, det er ’nederen’, fordi man kun har delt billeder med dem, der er tættest på én,” siger Søren Østergaard.

Han forklarer, at især mange unge piger vurderer deres bedste veninde efter, om man kan vise sig nøgen over for hende.

”Når man så viser sig nøgen over for nogen, og det bliver misbrugt og kommer ud i det offentlige rum, er det så grænseoverskridende, at nogle børn og unge har svært ved at håndtere det,” siger Søren Østergaard.

Han understreger, at de hackede billeder føles belastende lige nu og her, fordi man risikerer at blive hængt ud og gjort til grin. Men samtidig understreger Søren Østergaard, at de fleste børn og unge er fornuftige på de sociale medier, og at denne sag kommer til at blive et "wake-up-call" for mange børn og unge.

”På den lange livsbane sætter vi spor, og med den her sag kommer danske drenge og piger til at tænke mere over, hvilke spor de sætter,” siger Søren Østergaard.