Danskerne: De svageste har det for nemt

Boldspil i Rødkilde Park: Drenge leger og spiller fodbold på græs ved Bellahøj (Brønshøj). Højhus, ...

Det er for let at få penge fra det offentlige, mener et flertal af danskerne. Chef-analytiker mener, at det er bekymrende, at vi stiller højest krav til dem, der er svagest stillet. Foto: Mads Jensen / Scanpix

Der bør stilles flere krav til dem, der modtager offentlige ydelser, mener et flertal af danskerne i ny undersøgelse. Vi er ved at miste forståelsen for de svageste, mener iagttagere

Det er for nemt at få penge fra det offentlige i Danmark. Det mener 61 procent af danskerne i en ny meningsmåling foretaget for Kristeligt Dagblad. Især den ældre generation ser gerne, at der stilles større krav, og det gælder først og fremmest børnechecken, SU'en og de aldersbetingede rabatter til ældre. Blot hver fjerde synes, at kravene er rimelige, som de er.

At det forholder sig sådan overrasker ikke professor dr.phil. ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen. For bagsiden af velfærdsstatens omfordeling af penge er, at de fleste er meget optaget af at få deres andel og derfor nærer en grundlæggende mistro til, om andre nu er berettiget til den hjælp, de får. Finanskrisen samt enkeltsager som ”Fattig Carina” og ”Dovne Robert” har forstærket den mekanisme.

”Risikoen er, at der sker et etisk skred, så vi mister medfølelsen med dem, der reelt har det svært. Og dermed falder velfærdsstaten fra hinanden, hvis ikke vi hver især tænker på, at vi som samfund skal passe på de svageste,” siger velfærdsforskeren.

Artiklen fortsætter under grafikken 

At det især er de ældste, der efterspørger flere krav, er helt naturligt, mener samfundsforsker på Aalborg Universitet, lektor Johannes Andersen. De er vokset op med velfærdsstaten, har ydet til den hele livet og føler nu, at det er deres tur til at nyde. Og så kan det nemt virke provokerende, hvis nogen tilsyneladende spiser af velfærdskagen uden at yde nok.

”Når vi betaler så meget i skat, vil der altid være mange, der er optaget af, at pengene går til de rigtige,” mener han.

At 61 procent har det sådan, er dog et meget højt tal, mener Jens Jonatan Steen, chef-analytiker i centrum-venstre tænketanken Cevea. Han ser det ligeledes som et billede på det værdimæssige skred, der er sket de senere år. Velfærdsstaten blev bygget på en blanding af ret og pligt, forklarer han, men pligtdelen har stjålet det meste af politikernes og dermed danskernes fokus. Samme udvikling har man set i USA, hvor diskussionen har skabt en polarisering mellem dem, som flertallet mener fortjener hjælp, og dem der ikke gør. At dømme ud fra den offentlige debat er Danmark godt på vej i samme retning, mener Jens Jonatan Steen:

”Det, der virkelig er bekymrende, er, at tendensen til at stille større krav alene fokuserer på de danskere, der er hårdest ramt. Når vi diskuterer arbejdsløshed i offentligheden, bliver det forklaret som den enkeltes egen skyld og ikke som et konjunkturbestemt fænomen. Vi fokuserer i stigende grad på individuel dovenskab og svaghed som en forklaring på blandt andet ungdomsarbejdsløshed, selvom den globale økonomiske krise giver et helt andet svar. Selv langt ind i regeringen har man glemt, at ret og pligt går hånd i hånd.”

I Rådet for Socialt Udsatte mærker man også udviklingen tydeligt. En undersøgelse, rådet fik lavet sidste år, viste, at hver femte dansker mener, at de udsatte ligger, som de selv har redt, fortæller formand Jann Sjursen. Og tallene i Kristeligt Dagblads undersøgelse bekræfter den efterhånden udbredte opfattelse, at de svageste bare skal tage sig sammen.

”Det er en meget trist udvikling, som jeg tror for alvor er sat i gang af finanskrisen. Her mærkede også helt almindelige danskere, at velfærdsstaten ikke altid slår til, og det er gået ud over solidariteten. Mange tænker: Mine og mine nærmestes behov skal dækkes først, for vi fortjener det mere. Desværre har den skærpede retorik blandt politikerne skubbet yderligere på den udvikling,” siger han.