Flygtningeboom gør finansaftale endnu sværere

-Arkiv- RB PLUS Færre penge til udviklingsbistanden ødelægger BV.: Center Sandholm, også kaldet ...

Alene i år kommer der 20.000 flygtninge til landet. På billedet ses Sandholmlejren, der er et af de asylcentre, som tager imod flygtninge. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

De ekstra udgifter til flygtninge koster mere end regeringens reserve til bedre velfærd næste år. Især idéen om at bruge 2,5 milliarder kroner af udviklingsbistanden vanskeliggør en finanslovsaftale med SF og Enhedslisten

I AUGUST KUNNE EN glad finansminister Bjarne Corydon (S) fortælle offentligheden, at regeringen vil øge de offentlige udgifter med 0,6 procent om året frem mod 2020 og forbedre velfærdsområder som sundhed og uddannelse. Planen ville alene i 2015 give fire milliarder kroner mere at gøre godt med, end hvis man holdt sig til Venstres udgiftsstop.

Nu to måneder senere står regeringen med en uforudset regning på 4,5 milliarder kroner. Det bliver prisen for, at der alene i år kommer 20.000 asylsøgere til landet, og det har kastet grus i de i forvejen vanskelige finanslovsforhandlinger med SF og Enhedslisten.

Ikke alene vil de ekstra flygtningeudgifter overstige det beløb, der var sat af til at forbedre velfærden i 2015. De vil også overstige de knapt to milliarder kroner, som Bjarne Corydon i august havde i reserve til at imødekomme SF og Enhedslistens krav.

Derfor er den vilde pengejagt gået ind. Regeringen har lagt op til at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden, mens de resterende to milliarder kroner hentes på andre konti.

Forslaget om at bruge u-landsmilliarderne på flygtninge her i landet er en rød klud i ansigtet, både på SF og Enhedslisten, men også på store dele af det radikale bagland. Uagtet at det i årtier har været praksis at finansiere herboende flygtninge med udviklingsmidler.

Regeringens støttepartier har så kastet sig over opgaven med at finde nye penge på finansloven. Enhedslisten genoplivede i går den gamle tanke om at beskatte handel med værdipapirer. Den idé har tidligere De Radikale afvist, og regeringen har afvist skatten, fordi den kun fungerer, hvis den indføres på internationalt niveau. I modsat fald flytter handelen blot til de lande, som ikke har en finansskat.

ET ANDET FORSLAG går på at ændre afgiftssystemet for biler, hvor regeringen imidlertid løber en stor politisk risiko over for vælgerne, hvis man for eksempel ender med at gøre almindelige familiebiler dyrere.

SF og Enhedslisten har i forvejen stillet krav om, at der skal bruges flere penge på hjemmehjælp, pædagoger og en mere grøn miljøpolitik. Det centrale krav er fortsat, at genoptjeningsretten til dagpenge skal halveres, og det vil koste flere hundrede millioner kroner om året.

Den største udfordring for regeringen ved de mange nye asylsøgere er dog fortsat politisk. I sin åbningsredegørelse lagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) op til, at reglerne skulle strammes. Blandt andet ville regeringen oprette en ny, midlertidig opholdstilladelse for personer, der ikke er forfulgte i flygtningelovgivningens forstand, men som er flygtet fra ”krig og rædsel”, som Helle Thorning-Schmidt sagde.

Nu er der rejst tvivl om, hvorvidt der er tale om en reel stramning. Ifølge en pressemeddelelse fra den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) den 7. oktober er størstedelen af flygtninge fra Syrien ikke personligt forfulgte, men siden har det vist sig, at det kun er en fjerdedel af flygtningene, der ikke er personligt forfulgte.

INTERNT I REGERINGEN ripper det op i den årtier lange strid mellem Socialdemokrater og Radikale om udlændingepolitikken. Især forslaget om, at personer med midlertidigt ophold i Danmark først kan få familiemedlemmer hertil efter et år, har vakt uro i De Radikales bagland.

De borgerlige kappes om at præsentere de skrappeste stramninger i udlændingepolitikken, men de efterlader undervejs en række åbne flanker. I går kritiserede Venstre for eksempel regeringen for at ville bruge u-landsmidler på de mange nye flygtninge. Men partiet har i sit eget finanslovsforslag indlagt en besparelse på 2,5 milliarder kroner på u-landsbistanden. Penge, som partiet vil bruge på skattelettelser og velfærdsforbedringer. Havde Venstre haft regeringsmagten, ville partiet sidde med stort set de samme finansieringsproblemer, som SR-regeringen gør. Foreløbig har Venstre dog undgået at blive udfordret alvorligt på sine markeringer.

Det synes at være en oppositions privilegium og en regerings byrde, at offentligheden i krisetider fokuserer mest på regeringen.