Niels Erik Hansen
NIELS ERIK HANSEN, leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, har meldt Trykkefrihedsselskabets Bibliotek til Københavns Politi for at sælge nogle af Dan Parks værker via internettet. Da der var planer om at udstille en række af hans værker offentligt, anmeldte han udstillerne. Derimod har han ikke anmeldt den udstilling, som åbnede for en mere lukket kreds på Christiansborg i går, eftersom lovens injuriebestemmelser retter sig mod udbredelse til ”en videre kreds”.
”Vi har modtaget en fuldmagt fra en person, som på to værker optræder med navn og billede, på det ene gengives han som slave med lænke om halsen, på det andet er han klynget op i en galge. Hvis værkerne var ment som antiracisme, havde Dan Park nok søgt personens tilsagn til brugen,” siger han.
Ifølge Niels-Erik Hansen handler ytringsfrihed grundlæggende om retten til at kritisere magthaverne, ikke forhåne enkeltpersoner. Han afviser også, at der skulle være en særlig kunstnerisk frihed:
”Hos Københavns Politi overvejede man det synspunkt, om der findes en udvidet ytringsfrihed for kunstnere, men der eksisterer ingen eksempler fra retspraksis på dette. Da Mogens Glistrup i sin tid blev dømt for at have udtalt, at ”muhammedanere avler som rotter” påberåbte han sig, at han som politiker havde en udvidet ytringsfrihed, men tabte retssagen og blev afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”
Rune Engelbreth-Larsen
Selvfølgelig er det forkert at fængsle en kunstner for hans budskab. Men lige så forkert det er, lige så vigtigt er det utvetydigt at afvise udbredelsen af selve budskabet, når det er racistisk propaganda.
Det er vurderingen fra RUNE ENGELBRETH-LARSEN, idéhistoriker, forfatter og medlem af bestyrelsen i ytringsfrihedsorganisationen Dansk PEN:
”Der er ingen på denne planet, som har mere ytringsfrihed end Dan Park. Men det gælder ikke, når vi har at gøre med uforfalsket propaganda, hvor navngivne personer hænges ud med billede, stemples som negre og klynges op i en galge. Så bliver der argumenteret med, at det i virkeligheden ikke er sådan ment - at budskabet er flertydigt. Men det er et pseudo-argument. Selvfølgelig kan alting fortolkes på forskellige måder, men det er ikke alle ytringer, der hænger navngivne personer ud.”
Ifølge Rune Engelbreth-Larsen er sagen opstået, fordi man i Sverige valgte at straffe Dan Park med fængsel. Derved blev Dan Park en slags martyr, hvilket har gjort kampen mod racisme en stor bjørnetjeneste:
”Det er naturligvis ikke personen, men værket, man skal afvise som modbydeligt og udtryk for en afstumpet kunstners selviscenesættelse.”
Katrine Winkel Holm
"Ethvert menneskes ytringsfrihed er værd at kæmpe for. Vi taler om en mand, der er blevet sat bag tremmer for at lave nogle få collager. Det er uhyrligt. Det er især derfor, det er værd at kæmpe for Dan Parks ret til at ytre sig.”
Sådan lyder argumentet, når teolog og formand for TrykkefrihedsselskabetKATRINE WINKEL HOLM forsvarer, at selskabet udstiller den svenske gadekunstner Dan Parks værker.
"Dan Park blevet anklaget for at være racist. Det er han ikke, men selvom det var tilfældet, ville det stadig have været værd at forsvare hans ytringsfrihed. Dan Park er en mand, der vover at lave satire mod dem, der har magten. Magthaverne i Sverige er ikke finansfolk, men derimod den kulturelle venstrefløj. Nogle af hans værker er sjove og sofistikerede. Andre er smagløse og dumme. Jeg kan ikke fordrage, at han bruger ordet nigger. Det, der gør Dan Park vigtig, er den behandling, han har fået i Sverige. Han er blevet tæsket af venstreekstremister og lagt i håndjern og er blevet fængslet af politiet på grund af sine billeder. Det er helt uhørt,” siger Katrine Winkel Holm.
Katrine Winkel Holm understreger, at det først og fremmest er det faktum, at Dan Park er blevet fængslet for sine billeder, der gør ham interessant for Trykkefrihedsselskabet.
”Hvis bare Dan Park gik rundt og levede sit eget stille liv, så ville vi ikke lave udstillingen. Vi laver den, fordi hans ytringsfrihed er truet.
Myndighederne har gjort ham til prügelknabe. Han er en lille fisk, som de store tramper på. Det er meget ubehageligt at se, at ingen i Sverige har løftet et øjenbryn over den behandling, han har været udsat for.”
Trykkefrihedsselskabet er blevet kritiseret for at udstille Dan Parks islamkritiske billeder, men for eksempel ikke de billeder, hvor han gør grin med Israel.
Katrine Winkel Holm afviser den kritik.
”Vi har valgt at udstille de ni forbudte billeder, som Dan Park er blevet dømt for i Sverige. Hvis der havde været billeder af Israel, der var blevet beslaglagt, så havde vi også udstillet dem. Vi laver ikke en komplet Dan Park udstilling. Vi viser de billeder, der er blevet forbudt i Sverige. Dan Parks historie er interessant, fordi den siger noget om, hvor Sverige er på vej hen. Der er noget halvtotalitært over Sverige, og den behandling, han har fået, skriger til himlen, ” siger Katrine Winkel Holm og fortsætter:
”Sverige er så ivrige efter at gennemføre den multikulturelle utopi, at de uden hæmninger sender folk i fængsel, hvis det projekt forstyrres. Vi ville også råbe op, hvis en kunstner med et andet budskab var blevet sendt i fængsel. Men jeg kan ikke komme i tanker om, at det er sket.”
Hans Hauge
Forvirringen er total i diskussionen om censur af Dan Park, mener HANS HAUGE, lektor i nordisk sprog og kommunikation ved Aarhus Universitet.
”Debatten gennemsyres af et sammenstød mellem måder at bruge ordet 'censur' på,” siger han.
Han mener ikke, det er censur at vælge nogle værker fra i en udstilling, som Trykkefrihedsselskabet har gjort.
”Alle udstillere og museer censurerer og udvælger kunst. Men censur i en kunstinstitutionel sammenhæng er ikke det samme som, når staten eller politiet gør det. Den forskel er vigtig at forstå,” siger han.
Blandt de værker, der findes i den oprindelige udstilling, er nogle, der kan tolkes som stærkt kritiske over for islam, men også over for Israel, jødedom og katolicisme. Hans Hauge mener ikke, det kan have påvirket Trykkefrihedsselskabet til at vælge billeder fra.
”Jeg kan ikke forestille mig, at Katrine Winkel Holm (formand for Trykkefrihedsselskabet og teolog, red.) har noget imod at provokere katolikkerne. Men Israel, jo, måske.”
Set med historiske briller er det begrænset, hvor meget udstillingen provokerer, mener Hans Hauge, for kunstnere er til alle tider blevet forhindret i at udfolde sig af staten og har også benyttet sig af det og prøvet grænser af.
Det, man til gengæld får vist med Dan Park-udstillingen, er en begyndende kulturel kløft mellem to tidligere broderlande, lyder hans vurdering.
”Broen mellem os som nabolande, den grundlæggende fælles forståelse af, hvad frihed og frisind er, svækkes i disse år. Det viser kunsten meget tydeligt.”