En af de markante fornyelser i den nye folkeskolelov er de timer, som er sat af på alle klassetrin til lektiehjælp og faglig fordybelse. Men her to måneder efter, at reformen trådte i kraft, er der fortsat stor usikkerhed - og store indbyrdes forskelle mellem skoler - på, hvordan timerne anvendes. Nogle steder har en enkelt pædagog tilsyn med 50 elever på én gang, hvilket gør det yderst vanskeligt at leve op til ambitionen om fordybelse.
Sådan lyder vurderingen fra Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College i Aarhus.
Han påpeger, at en del kommuner selv henvender sig for at få eksperternes hjælp til at håndtere de to områder, fordi de ved, de ikke fungerer godt nok.
”Vi har endnu ikke repræsentative undersøgelser på det, men vores erfaringer tyder på, at der på mange skoler er for få voksne til stede til, at lektiecafeer og faglig fordybelse kan fungere efter hensigten,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Han mener, at der lige nu er forståelige indkøringsproblemer, usikkerhed over for de mange nye begreber, reformen indfører, og manglende ressourcer.
Men en del af problemet kan også føres tilbage til de politiske forhandlinger om skolereformen sidste år, hvor der var stor uenighed om, hvorvidt børnenes skoledag skulle forlænges så meget, som undervisningsminister Christine Antorini (S) foreslog.
Især hos De Konservative var der en frygt for, at skoledagen blev for lang, og for at forældrene ville miste den indsigt i deres børns skolearbejde, det giver at hjælpe med lektierne.
Derfor blev lektiehjælp og faglig fordybelse gjort valgfrit og lagt i ydertimerne sidst på dagen.
”Men det var aldrig meningen, at forældres lektielæsning med børnene skulle falde ud. Meningen er at give et tilbud om hjælp til elever med ressourcesvage forældre og samtidig give et tilbud - også til de dygtige - om at kunne arbejde videre individuelt. Problemet er bare, at det ikke fungerer optimalt, hvis det ligger sidst på dagen, er løsrevet fra den øvrige skolegang, og hvis der ikke er de kvalificerede voksne til stede, som børnene har brug for,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Ifølge formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er der mange forældre, som er blevet overrasket over, at børn fortsat har lektier for med hjem. Tanken i reformen er, at børnene øver sig hjemme i at gøre mere af det, de kan - for eksempel læse eller øve tabeller. Henne i skolen kan de så fordybe sig og lære det, de ikke kan. Forskning viser, at lektier, som eleverne ikke forstår, er uden effekt og blot giver en dårlig skoleoplevelse. Men det skal ikke misforstås derhen, at lektier altid er spild af tid.
”Det er vigtigt, at man på skolerne bliver meget bevidste om, hvad eleverne skal have for hjemme,” siger Mette With Hagensen, som diplomatisk slår fast, at der ”plads til forbedring” på det felt, der hedder lektiehjælp og faglig fordybelse:
”Der er meget stor forskel. Nogle steder hører vi om, at eleverne sidder helt selv med deres arbejde henne på skolen eller kun kan få hjælp af ældre elever. Andre steder er ambitiøs faglig fordybelse som på Tåsingeskolen, som har indført særlige læse- og matematikværksteder. Det brede billede i folkeskolen lige nu er desværre, at hele klassen sidder sammen med en voksen og kun ser på, hvad der måtte være af lektier til i morgen, men at den faglige fordybelse er fraværende.”