Kommunerne kommer til at spille en vigtig rolle, når der skal skabes større, sammenhængende naturområder i Danmark frem mod 2050.
Ifølge regeringens plan, Naturplan Danmark, får de i fremtiden pligt til at udpege de områder - typisk landbrugsjord og skovområder - der på tværs af kommunerne skal udlægges til natur og fremme levevilkår for truede dyr og planter.
Frem mod 2020 drejer det sig om cirka 25.000 hektar.
Formand for teknik- og miljøudvalget i kommunernes interesseforening, KL, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), lægger op til, at arbejdet skal ske i tæt samarbejde med lokale naturfredningsforeninger, landbrugsorganisationer og lodsejere. Han er optimist.
”Det kræver en tæt dialog ikke kun kommunerne imellem, men med alle parter, før man kan blive enige om en retning,” siger Jørn Pedersen.
Han fortæller, at Kolding Kommune allerede samarbejder med Vejle, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen om at lave tværkommunale planer, og at de nye rammer, som regeringen nu har udstukket, kommer til at bygge ovenpå.
Mere skeptiske er tonerne fra både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, simpelthen fordi der er modstridende interesser på spil mellem landmænd, naturforeninger og myndigheder, når først man kommer ned på lokalt niveau.
”Jeg er betænkelig ved, at nogle udefra skal bestemme, hvad der skal ske med den enkelte landmands jord. Det kan være med til at skabe konflikt og modvilje,” siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer og landmand på Falster.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) lægger op til, at udmøntningen af de enkelte planer skal ske på frivillig basis.
Det giver landmænd og skovejere mulighed for at sige fra, hæfter man sig ved hos Landbrug & Fødevarer.
Hvidtfeldt havde gerne set, at planen havde været mere målrettet mod enkelte projekter, det var der kommet mere natur ud af, mener han.
Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over naturplanen, der ”efter årtier med tilbagegang”, endelig peger fremad.
Men lokalt forventer foreningen store udfordringer, for ønskelisten er lang.
På Fyn vil man skabe sammenhængende natur fra Dyred Banke og helt ind til Odense samt udvikle naturen mellem Dalskoven og Grindløse Ås.
I Nordjylland vil man knytte Lille Vildmose sammen med Rold Skov og lave en grøn korridor fra Vesterhavet og over til Store Vildmose.
I Sønderjylland kigger man på at knytte Vidå-systemet sammen med Ulvemosen og Gram Å og Nørre Å.
På Sjælland handler det om at binde Åmosen sammen med Tystrup-Bavelse Søerne. Det skal sikre den truede hasselmus, der bor i området.
”På Sjælland er det regionen, der er den store modspiller,” siger Niels Hilker fra Danmarks Naturfredningsforening i Sorø og samrådsformand for foreningen i Region Sjælland.
Området er nemlig udlagt som potentielt udgravningsområde for grus.
”Der er mange interessenter og også store landbrug og private skovejere, der skal med. Men jeg håber, at vi med planen i hånden kan starte i det små,” siger Niels Hilker.