”Hvis bare jeg får en blyant og et stykke papir, så kan jeg alting selv.”
Ordene stammer fra en ældre kvinde, der for et par måneder siden ringede til Ældre Sagen for at få hjælp. Hun kunne ganske enkelt ikke overskue, hvordan hun fremover skulle håndtere sin korrespondance med myndigheder og kommune, når digitaliseringen fra lørdag den 1. november udskifter papir og konvolutter med elektroniske beskeder og små ikoner på en skærm.
Og kvindens bekymring er helt repræsentativ for den gruppe af ældre - de fleste er over 75 år - der hellere end gerne vil klare sig selv, men aldrig har lært at bruge en computer.
”Helt galt kan det gå, hvis de hverken melder sig til eller fra ordningen, og derfor ender med en automatisk tilmelding og en overfyldt elektronisk postkasse, som de ikke kan bruge eller måske slet ikke ved, at de har,” siger konsulent i Ældre Sagen Ingrid Lauridsen.
De nyeste tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at godt 1,2 millioner danskere endnu ikke har tilmeldt sig digital post eller bedt om en fritagelse, der kan sikre, at de også fremover vil modtage deres post i fysisk form. Og selvom det ikke giver anledning til bekymring i Digitaliseringsstyrelsen, hvor man regner med, at en stor del af de, der endnu ikke har taget stilling, vil tilmelde sig på falderebet, så giver det anledning til bekymring hos flere organisationer.
For de ældre uden computerkendskab udgør bare en lille del af den gruppe borgere, som kan komme i klemme, når digitaliseringen gennemføres.
Socialt udsatte, borgere med dårlige danskkundskaber og borgere med psykiatriske eller kognitive diagnoser kan også komme i vanskeligheder.
”Vi anser det som sandsynligt, at nogle af disse mennesker kan miste deres ydelser - kontanthjælp eller pensionsordning - og måske må gå fra hus og hjem, fordi de overser regninger og ansøgningsskemaer. Det kan gå hen og blive meget alvorligt, hvis du af forskellige årsager ikke kan overskue at søge om fritagelse, så er du ansvarlig for den digitale post, der tikker ind, selvom du ikke aner, at du får den,” siger Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk Forening.
Teamleder i Digitaliseringsstyrelsen Louise Kampmann understreger, at der netop er blevet gjort en stor indsats for at informere de svageste grupper i samfundet og hjælpe dem, der har brug for det, med at søge om fritagelse.
”Det vigtige er jo, at de rigtige får en fritagelse, og det er mit klare indtryk, at man er nået meget langt med den målsætning i kommunerne. Vores undersøgelser viser derudover, at 97 procent af befolkningen kender til digital post, hvilket er så vigtigt, for det er jo forudsætningen for at være opmærksom på at huske at åbne den. Det er en meget høj andel,” siger Louise Kampmann.
Men sådan ser virkeligheden ikke ud, mener Robert Olsen. På trods af en massiv indsats for at informere er der fortsat en betydelig del af de mest udsatte borgere, der ikke har fået den fritagelse, de behøver, siger forstanderen.
I Ældre Sagen er man bekymret for, om der er nogle ældre, der den 1. november får en digital postkasse automatisk, som egentlig skulle have været fritaget.
”Vi opfordrer til, at man - i begyndelsen i hvert fald - er lempelig i sanktionerne overfor borgere, der reagerer for sent - eller helt undlader at reagere på digital post. Det må være sådan, at der bliver taget hensyn til, at der er en gruppe borgere, som - uanset hvor meget de gerne ville - ganske enkelt ikke kan bruge de digitale systemer og derfor kommer til at overskride frister,” siger Ingrid Lauridsen.