Det koster ikke liv at skære i u-landsbistand

Når udviklingsorganisationer siger, at regeringens planlagte nedskæringer på u-landsbistand vil koste menneskeliv, er der intet hold i det, lyder det fra eksperter

Regeringen planlagte besparelse på u-landsbistanden kommer til at ramme udviklingsprojekter, mener udviklingsorganisationer. Her ses et projekt i Somaliland støttet af Danida. -
Regeringen planlagte besparelse på u-landsbistanden kommer til at ramme udviklingsprojekter, mener udviklingsorganisationer. Her ses et projekt i Somaliland støttet af Danida. - . Foto: Claus Bech/Scanpix.

Vil det koste menneskeliv, at regeringen i de aktuelle finanslovsforhandlinger vil spare 2,5 milliarder kroner på udviklingsbistanden?

Det mener 33 udviklings- og nødhjælpsorganisationer, som i går indrykkede store annoncer i flere landsdækkende aviser, hvor regeringens spareplaner blev betegnet som ”en politikerskabt katastrofe” side om side med billeder af Tsunami-katastrofen i Thailand i 2004.

Det er imidlertid et billede, som er helt ude af trit med virkeligheden, lyder det fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen:

”Det er vildt overdrevet, for ikke at sige decideret forkert, at der skulle dø mennesker af det her nedskæringsforslag. At sidestille det med livsødelæggende naturkatastrofer, som har kostet mange menneskeliv, har ingen gang på jord,” siger han.

Lars Engberg-Pedersen mener, at debatten om udviklingsbistanden er blevet så unuanceret og polariseret, at fakta glider i baggrunden:

”Enten er man fanatisk tilhænger af u-landsbistanden, eller også er man fanatisk imod den. Fordi der er to myter. Den ene handler om, at u-landsbistand er fuldkommen overflødig og går lige lukt ned i lommerne på de forkerte mennesker i korruptionslande. Og den anden handler om, at man tager mad direkte ud af munden på fattige mennesker, hvis man fjerner bistanden,” siger han.

Derfor mener Lars Engberg-Pedersen også, at debatten kunne have gavn af en genopfriskning på forskel på nødhjælp og udviklingsbistand:

”Det er helt afgørende, at man skelner mellem udviklingsbistand og nødhjælp. Når man opgør midlerne, kategoriseres det ens, men det er det selvklart ikke. Når man påstår, at der er mennesker, der vil komme til at sulte eller dø, forudsætter det, at man tager alle pengene fra nødhjælpen. Hvis man derimod tager pengene fra den langsigtede hjælp, er der på ingen måde nogen, der dør,” siger han.

Ifølge Lars Engberg-Pedersen, er det da formentlig også muligt at finde de nødvendige penge uden at skære i den akutte nødhjælp:

”Man kan sagtens tage dem udelukkende fra udviklingsmidlerne. Det er desværre bare heller ikke nogen ideel løsning, fordi der er lagt mange ressourcer i mange af udviklingsprogrammerne, og det kan være en dårlig forretning at afbryde dem,” siger han.

Han bakkes op af professor og ekspert i udviklingsøkonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov:

”Så længe man ikke skærer i den direkte nødhjælp, er der ikke de liv- og død-problemer overhovedet. I de studier, man har lavet på området, er der ingen evidens overhovedet for, at en nedskæring i udviklingsbistanden koster liv - overhovedet ikke.”

Den holdning er Folkekirkens Nødhjælp ikke enig i:

”Hvis man fjerner to og en halv milliard kroner fra udviklingsbistanden, kommer det til at koste liv, uanset hvordan man vender og drejer den,” lyder det fra kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Mads Klæstrup Kristensen.

”Man kommer til at skære i sundhedsprojekter og i ernæringsprojekter. Man kommer til at svække sundhedssystemer. Man kommer til at ramme projekter, der er med til at udvikle demokrati og menneskerettigheder, der skaber fred på sigt.”

”Siger man, at man kan fjerne to og en halv milliard kroner, uden at nogen kommer til at dø af det, har man ikke mødt verdens fattigste,” siger Mads Klæstrup Kristensen.