Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig-Akademiet
Jan Lindhardt var en mand, som så meget klart, at det er vigtigt for folkekirken at lave overraskende alliancer. For eksempel med fiskeindustrien om ”pinsefisk” og i forbindelse med helligdagslovgivningen.
Han kunne levere den ene ”one-liner” efter den anden. Engang har han sagt til mig: ”Man skal ikke være bange for at være plat, man skal bare ikke blive stående i det platte.” Han ville noget med det, han gjorde, og sagde, der var bund i det. Et eller andet sted, tror jeg, han havde en ”masterplan”, og det var at holde kirken samlet. Han stod for en fantastisk timing og tilstedeværelse i tiden. Det går ikke af mode, modsat er det rigtig, rigtig vigtigt, at kirken også har den slags mænd og kvinder i dag.
Den brede folkekirkelighed er en vigtig arv, som er truet af samfundsudviklingen. Det fantastiske ved Jan Lindhardt var, at han aldrig brugte den store tabsfortælling, men talte offensivt og moderne om kirken i samfundet.
Christian E. Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet
Jan Lindhardt har haft stor betydning for faget retorik i Danmark. Vi har undervist samtidig i en periode, han har været censor, og han har skrevet tankevækkende og velskrevne bøger.
Han har haft en enestående sans for det, man kalder ”det levende ord”. På den måde har han udformet en betydningsfuld tænkning omkring retorik og retorikkens betydning for den kristne tro.
Og så havde han jo enormt stor sans for at nå et publikum. Han har været den biskop i nyere tid, som er nået længst ud i den danske offentlighed, og hvis navn har været mest kendt blandt almindelige danskere. Det tror jeg blandt andet skyldes, at han retorisk har formået at udtrykke sig på en måde, som kunne fange opmærksomheden og sætte tanker i gang uden at være højtråbende og aggressiv.
Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift (tidligere sognepræst og provst i Roskilde Stift)
I min tid som sognepræst og provst i Roskilde Stift var Jan Lindhardt en inspirerende biskop. Han var først og fremmest en dygtig og modig teolog, som turde bringe sin teologiske faglighed på spil i mange sammenhænge. Han havde et stærkt blik for, at vi som folkekirke også må forholde os til verden uden for, og han havde en helt særlig evne til at kommunikere med den omverden.
Han kunne udtrykke sig overraskende, indsigtsfuldt, kort og med stor humor på samme tid. Det gjorde mange journalister nysgerrige, og i en periode tegnede han nærmest folkekirken i medierne sammen med biskop Kjeld Holm i Aarhus. Siden er mange flere fulgt i kølvandet på den udvikling, som Jan Lindhardt var med til at sætte i gang.
På den måde fik han også stor indflydelse på bispeembedet og i det hele taget for folkekirkens måde at forholde sig til medievirkeligheden på. Selvom vi ikke altid var teologisk og politisk enige- for eksempel var Jan Lindhardt ikke særlig optaget af klima og økologi - så har jeg stor beundring for hans kommunikative evner og hans mod til at tage fat på nye emner.