Flygtninges klager over mad skaber forargelse

Center Sandholm, også kaldet Sandholmlejren, er en tidligere kaserne, der er Danmarks største asylcenter. ...

”Kigger man på historien, har der været flere eksempler på, at kantinen eller cafeteriet har været base for en del konflikter. Et asylcenter er jo en institution, hvor folk er under et enormt stort pres og bor på meget lidt plads sammen med fremmede, de ikke selv har valgt at bo med," siger ph.d.-studenderende. ARKIVFOTO fra asylcenter Sandholmlejren. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Syriske flygtninge er så utilfredse med den mad, der bliver serveret på Asylcenter Holmegaard i Fredericia, at de smider deres mad ud og truer med at sultestrejke. Forkastelig opførsel, mener integrationsordførere

SE RETTELSE I ARTIKLENS BUND
 
På Asylcenter Holmegaard i Fredericia er en gruppe syriske flygtninge mildest talt ikke begejstrede for maden, der bliver serveret. Faktisk er de så utilfredse, at de smider store dele af maden ud og truer med sultestrejke.

Asylcentret, der ligger på den gamle kaserne i Fredericia, har ingen faciliteter til, at flygtningene selv kan lave mad, og derfor er maden fra et cateringfirma den eneste mulighed.

Men de syriske flygninges opførsel møder nu kritik på tværs af det politiske spektrum på Christiansborg.

SF's integrationsordfører, Karina Lorentzen, siger, at hun har forståelse for, at man gerne vil lave sin mad selv. Hun har dog svært ved at forstå syrernes opførsel, når betingelserne nu engang er, som de er.

”Jeg bliver ærlig talt en lille smule provokeret. Vi tilbyder de her mennesker beskyttelse og et måltid mad. Så har jeg svært ved at have respekt for, at man ligefrem overvejer at sultestrejke,” siger Karina Lorentzen.

Provokeret er også Mette Reissmann, der er integrationsordfører for Socialdemokraterne. Hun har forståelse for at mange flygtninge har haft nogle hårde oplevelser, men det retfærdiggør ikke opførslen, mener hun.

”Jeg synes ærlig talt, det er en utilstedelig opførsel. Kommuner knokler hårdt for at tage imod de mange flygtninge, der kommer til Danmark i øjeblikket, og det er ikke nogen nem opgave,” siger Mette Reissmann.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, vil nu bede integrationsminister Manu Sareen (R) om at gennemgå de pågældende flygtninges sager ekstra grundigt.

”Det er noget af det mest uforskammede, jeg nogensinde har hørt. Jeg har svært ved at forholde mig til, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det stiller spørgsmålstegn ved, om det her overhovedet er reelle flygtninge,” siger Martin Henriksen.

I kommunerne arbejder man for tiden hårdt med at finde opholdssteder, som kan huse de mange flygtninge, som kommer til landet. Derfor finder man også i Venstre opførslen mærkværdig. Integrationsordfører Martin Geertsen mener, at det er paradoksalt at true med at sultestrejke over noget, hvor alternativet ikke er til stede.

”Vi leverer beskyttelse til syrere, der enten er personligt forfulgte eller flygter fra krig. Derfor bliver de nødt til at acceptere tingenes tilstand,” fastslår Martin Geertsen.

Ifølge ph.d.-studerende fra Københavns Universitet Katrine Syppli Kohl er konflikter omkring maden på asylcentre dog ikke usædvanlige. Hun har forsket i dansk forvaltning af flygtninge og asylsøgere og har set talrige eksempler på konflikter omkring maden på asylcentre.

”Kigger man på historien, har der været flere eksempler på, at kantinen eller cafeteriet har været base for en del konflikter. Et asylcenter er jo en institution, hvor folk er under et enormt stort pres og bor på meget lidt plads sammen med fremmede, de ikke selv har valgt at bo med. Hvis de også føler, at maden er uspiselig, så er det nogle gange det, der kan få bægeret til at flyde over,” fortæller Katrine Syppli Kohl og fortsætter:

”Når de truer med at sultestrejke, tyder det på, at de føler, at der ikke er nogen, der lytter. For dét at sultestrejke er faktisk det eneste sted, hvor de kan gøre oprør, hvis der ikke er nogen, der hører på dem.”

Centerleder på Asylcenter Holmegaard Ulrik Pihl har ikke ønsket at deltage i et interview, men har ifølge DR Trekanten udtalt, at han er lydhør over for kritikken, og at han løbende vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

RETTELSE, 17. november 2014 kl.15.55:  Ved en nærmere gennemgang af artiklens tilblivelse har redaktionen konstateret, at avisen ikke havde tilstrækkeligt kildemæssigt belæg for at skrive, at en gruppe flygtninge truede med sultestrejke. Der var derimod fuldt belæg for artiklens øvrige oplysninger om klager over maden på asylcentret. Kristeligt Dagblad beklager fejlen