Danmark har nu det laveste antal dødfødsler i verden

Generelt ved man meget lidt om, hvorfor nogle fostre ikke overlever hele graviditeten, forklarer professor og overlæge Øjvind Lidegaard: ”Men vi forestiller os, at det, at risikoen stiger så voldsomt efter terminen, kan have noget at gøre med, at fostret får mindre plads. Men sandheden er, at vi ikke ved det,” siger han. Foto: Iris Foto:

Tallene for dødfødte har aldrig været lavere i Danmark: På bare 12 år er antallet af dødfødsler omkring terminstidspunktet halveret. Det har sat gang i en debat om, hvorvidt jordemødre skal lade naturen gå sin gang eller ej

Færre og færre gravide i Danmark oplever, at det fuldbårne foster, som de bærer, dør før fødslen. 

Det er konklusionen i en ny, dansk undersøgelse, som forskere på Rigshospitalet har offentliggjort i det internationale tidsskrift BMJ Open.

Undersøgelsen viser, at antallet af dødfødte efter graviditetens 37. uge er halveret - fra 150 om året i 2000 til 75 i 2012.

Det betyder, at Danmark nu er det land i verden, hvor der sker færrest dødfødsler.

Det fortæller professor og overlæge i gynækologi og obstestrik på Rigshospitalet, Øjvind Lidegaard, der står bag undersøgelsen sammen med blandt andre klinikchef Morten Hedegaard fra Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet.

Ud over det markante fald har forskerne også dokumenteret, hvilke faktorer der har fået tallet til at falde så voldsomt på så kort tid.

”Konklusionen er, at mange faktorer bidrager beskedent, men at særligt én faktor mere end noget andet bidrager positivt til det markante fald i antallet af dødfødte, nemlig at man sætter flere fødsler i gang tidligere end førhen," siger Øjvind Lidegaard og forklarer, at  man i 2009 ændrede anbefalingerne til igangsættelse af fødsler i Danmark til, at gravide tilbydes at blive sat i gang, allerede inden de er gået to uger over terminen.

Og det er særligt denne ændrede praksis, der er årsag til det store fald i antallet af dødfødte i Danmark, fortæller han:

”Derudover sætter vi kvinder, der har en særlig risiko for, at deres foster dør – det vil sige overvægtige kvinder, kvinder over 40 år og kvinder med forskellige medicinske sygdomme – i gang endnu tidligere end før."

Generelt ved man meget lidt om, hvorfor nogle fostre ikke overlever hele graviditeten, forklarer Øjvind Lidegaard: 
 
 ”Men vi forestiller os, at det, at risikoen stiger så voldsomt efter terminen, kan have noget at gøre med, at fostret får mindre plads. Men sandheden er, at vi ikke ved det,” siger han.


Siden 2000 er andelen af igangsatte fødsler steget fra 12 procent til 24 procent, og denne udvikling har affødt en ophedet debat blandt særligt jordemødre, som mener, at man i højere grad skal lade naturen gå sin gang.
 
Lillian Bondo, formand i Jordemoderforeningen, understreger, at hun finder faldet i antallet af dødfødte meget glædeligt - men hun er også skeptisk over for det stigende antal igangsatte fødsler på landets fødeafdelinger:
 
”Man skal huske, at alt har en pris. Hver gang vi piller ved naturens gang, så koster det noget et andet sted. En igangsættelse er ikke farlig, men et indgreb koster altid noget. Også selvom vi passer godt på alle fødende," siger hun og understreger, at det vigtigste er, at man ikke får stirret sig blind på én afgørende faktor i forsøget på at nedbringe antallet af dødfødte.

For som undersøgelsen fra Rigshopitalet også dokumenterer, er der flere årsager til, at antallet af dødfødsler falder. 

"I den samme periode har man generelt forbedret omsorgen for højgravide, man tilser dem hyppigere end tidligere, hvor det kunne hænde, at der gik for lang tid mellem konsultationerne med de højgravide. Derudover bliver de svært komplicerede tilfælde fulgt tættere og bliver også ofte sat i gang før eller til terminen,” forklarer Lillian Bondo, der understreger, at hun dog mener, at man altid skal blande sig i naturen, når det handler om at redde mødre og børn. 
 
I forhold til dødfødsler efterspørger Lillian Bondo mere viden på området.  

"Det er et emne, som vi slet ikke er færdige med at diskutere, og vi skal forske mere i det. Jeg er glad for, at der fremlægges ny viden på området, men den viden må bare ikke låse os fast på, at nu har vi et endeligt svar," siger hun og tilføjer: 

"Vi skal blive ved med at forbedre vores omsorg, og så vidt det er muligt undgå unødvendige indgreb."  

Professor og overlæge Øjvind Lidegaard er klar over, at mange jordemødre mener, at det er for meget at sætte hver fjerde fødsel i gang - og at det kræver mange ressourcer på fødeafdelingerne. Men som han siger:

"Kan vi spare 75 dødfødte om året, mener jeg, at det er umagen værd."

En af de andre tungtvejende faktorer, som har været med til at nedbringe antallet af dødfødte, finder man i de gravides livsstil: Andelen af kvinder, der ryger under deres graviditet, er nemlig ifølge Øjvind Lidegaard faldet fra 21 procent til 10 procent siden 2000.

Og det faldende cigaretforbrug har stor positiv betydning for antallet af årlige dødfødsler, fastslår han og tilføjer, at et par andre livsstilsfaktorer dog stadig trækker i den anden retning - nemlig overvægt og det faktum, at førstegangsfødende kvinder i Danmark bliver ældre og ældre.

Vil man nedbringe antallet af dødfødsler yderligere, er både Øjvind Lidegaard og Lillian Bondo enige i, at dette er områder, som man skal satse på.

Formanden for Jordemoderforeningen foreslår, at man styrker førgraviditetsindsatsen og lærer unge, hvor stor betydning overvægt, manglende motion og rygning har for deres fertilitet og for deres fremtidige barns helbred.