Det duer ikke, at 100 asyl-søgere færdes i den lille bys supermarked på samme tid. Derfor udbetales asylsøgernes ydelser på forskudte tidspunkter. Det er heller ikke optimalt, at det lokale bibliotek bliver mødested for asylsøgere om aftenen efter den betjente lukketid. Derfor udleveres ingen elektroniske adgangskort til asylsøgere. Og asylsøgere bør heller ikke færdes på den lokale sti bag byens ridecenter, for det kan stresse hestene og forstyrre undervisningen, når mere end 100 mennesker passerer forbi på en lille sti hver dag.
Den besked får de asylsøgere, der bor i byen Vrå i Hjørring Kommune. Her er det lykkedes et lille samfund med 2500 indbyggere at tage imod 200 asylsøgere uden nævneværdige konflikter eller øget kriminalitet. En af forklaringerne er ifølge afdelingsleder Marit Risdahl Nielsen fra asylcentret i Vrå, at byens borgere hele tiden kan vende bekymringer med en særlig styregruppe bestående af landbetjenten, asylcenterlederen og andre repræsentanter for lokalsamfundet.
”Vores holdning er klar. Asylsøgere er gæster her, mens Vrå-borgerne bor her. Vores force som kommunal operatør er, at vi forstår, hvad det kræver af et lokalsamfund at tage mod asylsøgere. På et tidspunkt fik vi for eksempel en henvendelse fra rideskolen, der var bekymret over udsigten til, at 100 asylsøgere hver dag skulle passere forbi de marker, hvor undervisningen foregår. Den slags henvendelser tager styregruppen alvorligt,” fortæller Marit Risbjerg Nielsen, der er ansat af Jammerbugt Kommunes Asylafdeling.
Afdelingen står for indkvartering af 3000 asylsøgere i en række kommuner.
Centerleder Ulrik Pihl fra Langeland Kommunes Asylafdeling, der står for driften af asylcentre i blandt andet Fredericia, på Lolland og på Langeland, har ikke kendskab til lignende regler. Men asylcenterlederen betegner det som fornuftigt, at der indføres retningslinjer, som kan sikre den gode sameksistens mellem borgere og asylsøgere.
”Derfor kan det i nogle tilfælde være fornuftigt at undlade uddeling af elektroniske adgangskort til biblioteket, hvis det i øvrigt er muligt at bruge biblioteket i dagtiden,” siger Ulrik Pihl.
Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S) betegner det som sund fornuft, at et asylcenter indretter sig på en måde, så de lokale borgeres ønsker respekteres.
”Hvis modtagelsen af asylsøgere skal lykkes, er det vigtigt, at borgernes følelse af utryghed bliver taget alvorligt, og at vi som kommune ikke bare ignorerer bekymringer,” mener Arne Boelt.
Antropolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet Birgitte Romme Larsen har forsket i små samfunds modtagelse af flygtninge. Hun mener generelt, det er fint med retningslinjer. Det giver tryghed for både asyl-søgere og borgere.
”Men det er vigtigt, at retningslinjer ikke kun er forbud, men også anviser nogle muligheder. Hvis en gruppe asylsøgere har brug for at gå på bibliotek om aftenen, er det måske udtryk for, at de har brug for at færdes uden for centret. Det behov bliver ikke imødekommet, hvis man bare forbyder dem at komme på biblioteket om aftenen,” siger Birgitte Romme Larsen, der fremhæver, at lokalsamfund også bør se situationen fra asylsøgernes perspektiv:
”At der ikke er konflikt om asylsøgere er ikke ensbetydende med, at der er reel sameksistens, hvor både asylsøgeres og borgeres behov søges indfriet,” siger Birgitte Romme Larsen.