Nedskæringer i udviklingsbistanden får konsekvenser

Finanslovsaftalen omudviklingsbistanden har fredet den direkte fattigdomsbekæmpelse, men i det lange løb får besparelserne humanitære konsekvenser, mener ekspert

Det får konsekvenser for Afrika, at der skæres ned i ulandsbistanden, selv om fattigdomsbekæmpelsen ikke beskæres.
Det får konsekvenser for Afrika, at der skæres ned i ulandsbistanden, selv om fattigdomsbekæmpelsen ikke beskæres. Foto: REUTERS/Goran Tomasevic.

Da regeringen, SF og Enhedslisten i går præsenterede finansloven for 2015, var det blandt andet med den endelige fordeling af besparelserne på udviklingsbistanden.

Både Enhedslisten og SF fremhævede, at den nye aftale stort set sikrer fattigdomsprojekter og friholder de vigtigste dele af bistanden for besparelser - og de to partier græder tørre tårer over, at omkring halvdelen af pengene findes ved at indstille handels- og erhvervsstøtteprogrammer.

Ifølge professor og ekspert i udviklingsøkonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov kan politikerne godt med ren samvittighed sige, at man primært har skåret i økonomiske projekter.

For selvom det kun er projekter for i alt 208 millioner, der direkte har en erhvervsstøttemærkat i listen over besparelserne, mener Christian Bjørnskov dog, at man alligevel har formået at skære, hvor det humanitært gør mindst ondt. Især besparelser på to erhvervsprojekter fra Danida for i alt 208 millioner kroner giver mening, fordi der gennem flere år har været tvivl om effekten af dem.

Den største nedskæring på 400 millioner kroner sker på programmet for regional økonomisk integration i Østafrika. Et program, som man ifølge Christian Bjørnskov med rette kan kategorisere som værende primært økonomisk og ikke humanitært:

”Det er en slags skjult erhvervsstøtte, hvor man håber på nogle sociale effekter, fordi det kan skabe job. Det er dog også et program, det har været svært at beskrive effekten af, så derfor giver det udmærket mening at lave en besparelse på dét,” siger han.

Ifølge Henrik Hansen, som er professor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet, så er det dog en yderst kortsigtet betragtning at droppe de økonomiske projekter og tro, at Afrika kan nøjes med fattigdomsorienteret bistand i snæver forstand:

”Den store diskussion er altid, hvad der er vigtigst: fattigdomsorientering eller vækst. For hvad kommer først, og hvordan er de forbundne? Pointen er, at begge dele er lige vigtige for at skabe udvikling. Uddannelse er gavnlig, men kun hvis de mange unge, der bliver uddannet, kan få et job. Det kan de ikke i øjeblikket,” siger han.

Henrik Hansen peger på, at netop et program for øget regional handel som det danske kunne være med til at skabe omsætning i de lokale virksomheder og dermed flere jobs.